10:20

21. apr 2026

Over 200 civile er blevet befriet fra fangenskab i det østlige DR Congo efter en fælles militæroperation mellem congolesiske styrker og soldater fra Uganda, skriver BBC.

De civile blev holdt fanget af den militante gruppe Allied Democratic Forces (ADF), som er knyttet til Islamisk Stat. Ifølge de ugandiske myndigheder var der blandt de befriede både voksne og børn, hvor den yngste var en 14-årig pige.  

De tidligere gidsler fortalte om barske forhold i fangenskab, herunder tvangsarbejde og mangel på mad. Flere havde vejrtrækningsproblemer og led af sygdomme som malaria.

ADF blev dannet i 1990’erne i Uganda, men flyttede senere til DR Congo efter pres fra den ugandiske hær. Siden 2021 har de to lande samarbejdet for at bekæmpe gruppen, men trods indsatsen fortsætter ADF med at angribe i regionen.

10:36

Somalia opsiger alle aftaler med De Forenede Arabiske Emirater

17. apr 2026

Somalias regering har ophævet alle aftaler med De Forenede Arabiske Emirater (UAE), herunder samarbejde om militærbaser og vigtige havne som Berbera, Bosaso og Kismayo. Det skriver Middle East Eye.

Beslutningen blev truffet med henvisning til bekymringer om landets suverænitet, nationale enhed og politiske uafhængighed, står der i dokumentet som det britiske medie er kommet i besiddelse af.

Spørgsmål om Somalias territorial integritet er blevet stadig mere presserende i de seneste uger. UAE og Israel er kommet tættere på Somaliland, en udbryderregion i Somalia, der har sin egen regering.

Den 26. december blev Israel det første land i verden til formelt at anerkende Somaliland, hvor den strategisk vigtige havneby Berbera ligger ved Adenbugtens kyst.

En minister for regeringen i Somaliland afviser beslutningen og skriver på sociale medier, at UAE bliver uanset meldingen fra centralregeringen i Mogadishu.

“Somalias dagdrømmeri ændrer ingenting. Berbera er fødestedet for vores præsident, og UAE er en betroet ven af ​​Somaliland. De investerede i Berbera, da andre tvivlede på os.”

10:00

IMF og Verdensbanken genoptager samarbejdet med Venezuela

17. apr 2026

Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken annoncerede torsdag, at de genoptager deres samarbejde med Venezuela efter syv års pause, skriver Deutche Welle.

Beslutningen åbner for, at IMF igen kan lave en vurdering af Venezuelas økonomi for første gang i omkring 20 år, og det kan i sidste ende frigøre milliarder af dollars i finansiering. JPMorgan vurderer, at der er tale om fem milliarder dollars, men endnu vigtigere kan det sætte gang i en større omstrukturering af landets gæld.

Det latinamerikanske lands forhold til de finansielle institutioner brød sammen i 2019, da IMF anerkendte oppositionen, der kontrollerede parlamentet, som den legitime regering.

Både Verdensbanken og IMF samarbejder nu med Venezuelas midlertidige leder, Delcy Rodríguez, landets tidligere vicepræsident, som blev forfremmet, da USA i januar tilfangetog den mangeårige diktator Nicolas Maduro i en militæroperation.

13:48

Mindst 250 mennesker savnes og frygtes døde efter en bådulykke i Andamanhavet

16. apr 2026

Mindst 250 mennesker frygtes døde eller savnede efter en bådulykke i Andamanhavet. Ombord var både rohingya-flygtninge og bangladeshiske statsborgere på vej mod Malaysia.

Hvert år sætter tusindvis af rohingyaer livet på spil for at flygte fra forfølgelse og konflikt i Myanmar via farlige sørejser i skrøbelige både. Mange af dem kommer fra de overfyldte flygtningelejre i Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor mere end en million mennesker lever under kummerlige forhold, skriver ABC News.

“Hændelsen er en alvorlig påmindelse om de store risici, som mennesker fortsat står over for, når de begiver sig ud på det farlige hav i jagten på sikkerhed og bedre muligheder,” udtaler Mohammedali Abunajela, talsmand for International Organization for Migration (IOM), i en pressemeddelelse onsdag den 15. april. “Ingen bør tvinges til at vælge mellem et liv i dyb nød og en rejse, der kan koste dem livet.”

Ifølge FN udsættes flygtninge i regionen for stigende fare. I 2025 forsøgte over 6.500 rohingyaer at krydse havet, og næsten 900 mistede livet. I Andamanhavet og Bengalbugten er antallet af dødsfald og forsvindinger steget med over 40 procent sammenlignet med året før.

FN advarer om, at ulykken understreger det desperate valg, mange flygtninge står over for: at blive i ekstrem fattigdom – eller risikere livet i håbet om en bedre fremtid.

13:21

FN’s generalsekretær vil ikke udpege Trumps kandidat til WFP

16. apr 2026

Verdensfødevareprogrammet får ikke ny chef i år. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skubber udnævnelsen videre til sin efterfølger, skriver mediet Devex. Den næste FN-chef bliver fundet i år og overtager hjørnekontoret ved årsskiftet.

WFP er en af de FN-organisationer, som USA regner for sine, som Washington udpeger en kandidat til, hvorefter generalsekretæren og chefen for Fødevare og Landbrugsorganisationen, FAO – de to, der i princippet har valget – blåstempler USA’s valg. Det skulle så have været Luke Lindberg, vicelandbrugsminister og efter eget udsagn stor fan af præsident Trump.

Europæiske lande har i FN haft særdeles travlt med alt hviske generalsekretæren i ørene, at det er på tide at bryde omkring 30 års sædvane, nemlig at indsætte USA’s foretrukne. 

“Der skal være en sammenhæng mellem et lands politiske støtte, dets økonomiske støtte, og hvilken rolle det ønsker at spille i FN-systemet. Vi synes ikke et enkelt land skal monopolisere et embede,” har en europæisk diplomat sagt til Devex.

Europæerne synes tilsyneladende, det vil være på sin plads, at får indsat en europæisk chef, lige som man presser på for at få indsat en europæisk viceflygtningehøjkommissær i UNHCR, som har fået den tidligere irakiske præsident Barham Salih som højkommissær. 

Men europæerne går stille med deres ønsker, man vil helst ikke rage uklar med USA over topstillinger i FN.

I øjeblikket er svenske Carl Skau fungerende chef for WFP. Ham talte Globalnyt med for nylig. 

Læs også: FN-chef: Krigen mod Iran fjerner fokus fra Ukraine

12:41

Verdens lande lover 10 milliarder kroner til Sudan

16. apr 2026

På en konference i Berlin har donorlande ydet tilsagn om at give knap 10 milliarder kroner (1,3 milliarder euro) til humanitær bistand i Sudan.

Konferencen samlede ledere fra en række af verdens lande på treårsdagen for den ødelæggende borgerkrig. Den officielle sudanesiske regering har dog kritiseret konferencen for ikke at have koordineret med dem.

FN’s generalsekretær, António Guterres, kalder ifølge Al-Jazeera årsdagen for “en tragisk milepæl” og husker på, at borgerkrigen ikke kun har konsekvenser i Sudan.

“De destabiliserer den bredere region,” siger han.

Borgerkrigen brød ud mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) efter en længe ulmende magtkamp. Siden er tre fjerdedele af landets befolkning blevet afhængig af humanitær bistand, og mere end 4,5 millioner er blevet tvunget til at flygte ud af landet.

Det indsamlede beløb dækker ikke det humanitære behov for 2026, som FN har anslået til at være 18 milliarder kroner.

10:45

Virksomhed modsætter sig EU’s våbenembargo mod Myanmars militærjunta

16. apr 2026

En tjekkisk virksomhed har ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af det franske medie Le Monde solgt fire militærfly til militærjuntaen i Myanmar.

Dét på trods af et EU-forbud mod eksport af våben og varer, der kan anvendes til militære formål.

Både virksomheden bag forsendelsen, Let Aircraft Industries, samt det tjekkiske udenrigsministerium har erkendt salget af de fire omtalte fly, men samtidig hævdet, af disse var til civilt – og ikke militær – brug.

Ifølge Le Monde er dette dog lodret forkert.

Mediet har i en 11 minutter lang video dokumenteret, at mindst ét af de tjekkiske fly er blevet brugt i krigsramte områder i Myanmar, hvor der ikke normalt er ruteflyvninger. Samtidig har militærjuntaen under en militærparade fremvist et billede af et fly, der til forveksling ligner ét af de tjekkiskproducerede af slagsen.

Det er angiveligt ikke første gang, at Let Aircraft Industries sælger fly til andre landes luftvåben. I 2023 solgte virksomheden angiveligt to fly til Kasakhstan. Det er der dog – modsat i Myanmars tilfælde – intet ulovligt ved, da Kasakhstan ikke er omfattet et EU-våbenembargo.  

EU’s har, i forskellige former, opretholdt en våbenembargo mod Myanmar siden ​​1990’erne.

Myanmars militærjunta kuppede sig til magten i februar 2021, og ifølge Amnesty International og flere andre menneskerettighedsorganisationer har den siden ”begået udbredt undertrykkelse og misbrug i alle facetter af livet.”

10:42

En million europæere kræver at EU indstiller samarbejde med Israel

16. apr 2026

En million europæere har nu skrevet under på et borgerforslag, der opfordrer EU til at suspendere den såkaldte associeringsaftale med Israel.

Det er det antal underskrifter, der kræves for, at tvinge EU til at tage stilling til forslaget.

Borgerforslaget er lanceret af Den Europæiske Venstrefløjsalliance (ELA) sammen med civilsamfundsorganisationer og pro-palæstinensiske bevægelser. De argumenterer blandt andet med, at Israel er ansvarlig for “et hidtil uset niveau af drab og skader på civile, omfattende fordrivelse af befolkningen og den systematiske ødelæggelse af hospitaler og medicinske faciliteter i Gaza”.

Initiativtagerne ønsker at nå 1,5 millioner underskrifter, før indsamlingen afsluttes. De nationale myndigheder har derefter tre måneder til at verificere underskrifterne.

I Danmark har godt 18.000 mennesker skrevet under, mens næsten halvdelen af underskrifterne, 410.000, er sat i Frankrig.

13:09

Colombia vil aflive narkoflodheste

15. apr 2026

Colombia har besluttet at aflive en del af de flodheste, som stammer fra fire dyr indført af narkobaronen Pablo Escobar i 1980’erne, skriver El Pais. De fire flodheste blev dengang holdt på hans private zoo, men efter hans død spredte de sig frit i naturen.

I dag lever der omkring 160 flodheste i landet, og uden indgriben forventes tallet at stige til op mod 500 i 2030. Dyrene har især bredt sig til områder omkring Magdalena River, hvor de skaber problemer for økosystemet ved blandt andet at påvirke vandkvaliteten og true lokale arter.

Myndighederne har forsøgt at finde andre løsninger, blandt andet at flytte dyrene til udlandet eller sterilisere dem. Men ingen lande ønsker at modtage flodhestene, og sterilisation er både dyrt og vanskelig at gennemføre.

Derfor vil regeringen nu bruge aflivning som en sidste løsning for at begrænse bestanden og beskytte landets natur.

10:32

Sudan kritiserer donorkonference midt i ødelæggende krig

15. apr 2026

Tyskland afholder i dag en donorkonference i Berlin i et forsøg på at genoplive fredsforhandlingerne og mobilisere økonomisk støtte i Sudan, der i dag træder ind i sit fjerde år af en ødelæggende borgerkrig.

Men det er Sudans officielle regering langt fra tilfredse med. De betegner konferencen som “overraskende og uacceptabel” indblanding i landets interne anliggender og kritiserer tyskerne for ikke at have konsulteret regeringen i Khatoum, skriver France24.

Mødet i Berlin samler regeringer, nødhjælpsorganisationer og civilsamfundsgrupper, men har hverken inviteret det sudanesiske militær og den paramilitære gruppe RSF, som i det store hele udgør de to sider i konflikten.

Krigen i Sudan kaldes af mange verdens største humanitære katastrofe. Den har sendt 12 millioner mennesker på flugt. Krigen er på det seneste eskaleret på ny. Siden januar er 700 mennesker blevet dræbt i droneangreb fra begge sider af konflikten, særligt centreret om den sydlige Kordofan-region og staten Blå Nil, oplyser FN.

En form for normalitet og genopbygning har på den anden side indfundet sig i hovedstaden Khartoum, som Sudans militær tog kontrol over sidste år.

15:15

Europol afslører vietnamesisk menneskesmuglingsnetværk

14. apr 2026

Den europæiske unions politienhed Europol har gennemført en større aktion mod et vietnamesisk menneskesmuglingsnetværk. Det skriver Euronews.

Netværket – som primært bestod af vietnamesere, men også kurdisk-irakiske aktører – smuglede angiveligt vietnamesere til den ønskede endestation, Storbritannien.

Migranterne blev først fløjet til Ungarn. Her fik de tildelt korte turistvisa for dernæst at blive transporteret til Frankrig og siden krydse Den engelske kanal, somme tider i små både.  

Europol afslørede, at de vietnamesiske migranter betaler op til 50.000 euro (ca. 374.000 DKK red.) for illegalt at nå Storbritannien. 19 mennesker er i forbindelse med Europols aktion blevet anholdt, mens 20 lokaliteter er blevet ransaget.

Ifølge Europols hjemmeside begrænsede indsatsen mod menneskesmuglingsnetværket sig ikke til Frankrig eller Storbritannien. Politimyndigheder i hele Europa har angiveligt intensiveret deres indsatser på området ”som en del af en koordineret helhedstilgang, der adresserer alle faser af den kriminelle forretningsmodel.”

Den 24. marts åbnede Europol en ny enhed for migrantsmugling ved navn The European Centre Against Migrant Smuggling (ECAMS), som har hjemme i Den Haag, Holland.

Centrets åbning skal ses i forlængelse af ny EU-lovgivning på migrantområdet, der trådte i kraft den 11. januar, og som blandt andet forpligter EU’s medlemsstater til rettidigt at dele relevante oplysninger om menneskesmugling og menneskehandel med Europol.

I 2019 blev 39 vietnamesiske migranter kvalt til døde i en skibscontainer, da de første at krydse Den engelske kanal.

14:52

Ngo’er bekræfter klage til Israels Højesteret om udelukkelse fra Gaza

14. apr 2026

En række internationale ngo’er bekræfter deres appel til Højesteret, efter at domstolen har indikeret, at den vil afvise deres klage over den israelske lov om genregistrering af internationale organisationer.

Loven kræver blandt andet, at organisationerne opgiver personfølsomme data om deres medarbejdere i Gaza. Det har de alle afvist under henvisning til humanitære principper. Derfor er organisationer som Læger uden Grænser, Oxfam og Folkekirkens Nødhjælp nu reelt blevet smidt på porten i ikke bare Gaza men også Vestbredden.

Ngo’erne kritiserer Højesteret for at begrænse argumenterne til det snævre spørgsmål om databeskyttelse, altså om Israel bryder GDPR.

Det forhindrer dermed organisationerne i at fremlægge “de bredere juridiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, herunder Israels forpligtelser som besættelsesmagt og lovligheden af ​​foranstaltninger, der kunne hindre humanitær aktivitet,” skriver 18 organisationer, som arbejder i de besatte palæstinensiske områder blandt andet i en pressemeddelelse.

Højesteret har midlertidigt frosset de israelske myndigheders udelukkelse af de internationale ngo’er fra Gaza indtil en endelig dom er fældet. Der kan ifølge Globalnyts oplysninger gå op til tre måneder før Højesteret kommer med en afgørelse.

14:40

Ulandssekretariatet skifter navn til DTDA

14. apr 2026

Organisationen Ulandssekretariatet har netop fået nyt navn og hedder fremover DTDA. Navneskiftet skal afspejle et ønske om et mere tidssvarende udtryk og en tydeligere kobling til fagbevægelsens værdier, skriver organisationen i et opslag på LinkedIn.

DTDA vil fremover bruge samme navn på både dansk og engelsk, med undernavnene ”Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde” og ”Danish Trade Union Development Agency”.

Selvom navnet og det visuelle udtryk ændres, fortsætter arbejdet uændret med fokus på arbejdstagerrettigheder, ordentlige job og social dialog. Samtidig får grøn omstilling en endnu mere central rolle, hvilket blandt andet afspejles i det nye logo, hvor D’et er grønt.

12:58

Politikerne vil censurere Afghanistan-rapport

14. apr 2026

Folketingspolitikere har i over et år blokeret for anden del af en udredning om krigen i Afghanistan. Det er den del, der handler om dem selv og de beslutninger, de traf. Og politikerne vil have lov til at sortere i, hvad der skal frem om deres egne udtalelser.

Rapporten gengiver, hvad flere politikere har sagt bag lukkede døre i Det Udenrigspolitiske Nævn, sådan som tidligere udredninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner har gjort, skriver to professorer i Politiken.

Morten Heiberg og Rasmus Mariager, der begge er professorer på Københavns Universitet, skriver, “at det selvfølgelig er en legitim holdning, at sådanne oplysninger partout skal forblive bag lås og slå. Men så er det en ufattelig dårlig idé samtidig at bestille en undersøgelse af den udenrigspolitiske beslutningsproces. Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden.”

Det er Dansk Institut for Internationale Studier, der har lavet udredningen. DIIS vil ikke følge politikernes krav om, at forskernes citater fra nævnet i fremtiden skal godkendes personligt af nævnets nuværende og tidligere medlemmer eller deres efterladte. Og vil de ikke det, skal teksten udelades. Det må heller ikke fremgå, hvem der har sagt nej til at blive citeret.

“Det skal nu være op til Folketinget og ikke undersøgeren, DIIS, at beslutte, hvad der må stå om politikerne i rapporten. Det er et demokratisk skred, og hvad mere er, det er helt unødvendigt,” skriver Rasmus Mariager og Morten Heriberg.

10:13

FN advarer om landbrugskatastrofe, hvis Hormuz-krisen bliver langvarig

14. apr 2026

En langvarig krise i Hormuzstrædet kan udløse en global landbrugskatastrofe, mener FN’s landbrugsorganisation (FAO). Det skyldes, at en blokade af strædet forstyrrer eksporten af ​​gødning og energi og driver fødevarepriserne op.

Ifølge FAO er eksporten af mellem 20 og 45 procent af de vigtigste kunstige hjælpemidler til landbruget såsom gødning og pesticider afhængig af at sejle gennem Hormuzstrædet.

FAO’s cheføkonom, Maximo Torero, udtaler ifølge Reuters, at særligt fattige lande er udsatte, fordi de manglende eller fordyrede produkter hurtigt kan resultere i lavere udbytte fra fremtidig høst og højere inflation.

Landmænd rundt omkring i verden er allerede hårdt pressede. For eksempel er der lige nu store tørkeproblemer i Østafrika, hvor særligt Somalia, Etiopien og Kenya er ramt af manglende regn og høre temperaturer.

15:02

Tyrkisk boreskib indleder historisk olieprojekt i Somalia

13. apr 2026

Et tyrkisk boreskib er ankommet til Mogadishu og markerer starten på Somalias første offshore olieboringsprojekt, skriver Africanews. Skibet, Cagri Bey, skal undersøge og bore i tre store havområder ud for kysten som led i en aftale mellem Somalia og Tyrkiet fra 2024.

Projektet er en milepæl for Somalia, der håber at udnytte sine potentielle olie- og gasressourcer for første gang. Samtidig er det også Tyrkiets første dybhavsboring uden for landets egne farvande.

Ankomsten blev markeret med en ceremoni med deltagelse af blandt andet Tyrkiets energiminister Alparslan Bayraktar og Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud. Initiativet understreger det tætte samarbejde mellem de to lande, hvor Tyrkiet i forvejen spiller en vigtig militær og økonomisk rolle i Somalia.

14:09

Mindst 200 dræbt under luftangreb i Nigeria

13. apr 2026

Ifølge lokale beboere og Amnesty International blev mange mennesker dræbt i militærets luftangreb lørdag aften i den nordøstlige nigerianske delstat Yobe.

Dødstallene varierer: Amnesty siger, at over 100 er blevet dræbt og 35 alvorligt såret, mens en lokal leder vurderer, at omkring 200 mennesker enten er døde eller kommet til skade. Det nigerianske flyvevåben har oplyst, at de har dræbt medlemmer af militsen Boko Haram, skriver Reuters.

Nigeria, som er Afrikas mest befolkede land, har i 17 år været præget af en væbnet konflikt med jihadistiske grupper, som begyndte med Boko Harams oprør i 2009. Selvom kampene primært foregår i den nordøstlige del af landet, er volden også begyndt at sprede sig mod vest, hvor væbnede bander længe har angrebet landsbyer. Det skriver Africa News.

9:25

Brasilien freder stort havområde

13. apr 2026

Regeringen i Brasilen har oprettet en ny marinepark – et havområde, der som en nationalpark på land bliver fredet i forhold til fiskeri og andre former for udnyttelse. Parken hedder Parque Nacional do Albardão – Albardão nationalparken. Det skriver naturbevarelsesorganisationen Conservation International.

Parken ligger ud for kysten ved Brasiliens sydligste punkt – hvor landet grænser op til Uruguay. Det samlede areal er 10.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmarks areal omkring 43.000 kvadratkilometer.

I området lever mindst 24 truede arter, skriver organisationen. Blandt andet La Plata-delfinen – som lokalt kaldes Franciscana – samt havskildpadder og pukkelhvaler og sydlig rethvaler, som er en underart til bardehvalen. Ifølge organisationen dør der hvert år omkring 2.000 Franciscana-delfiner og 1.000 havskildpadder, fordi de bliver viklet ind i fiskenet.

Parken har været mange år undervejs og har især mødt modstand fra fiskeribranchen og virksomheder og organisationer, der ønsker at etablere havvindmøller – hvilket også bliver forbudt i den nye park.

15:04

Djiboutis mangeårige præsident genvalgt med knap 98 procent af stemmerne

12. apr 2026

Ved fredagens præsidentvalg i Djibouti på Afrikas Horn vandt den siddende præsident, Ismael Omar Guellah, med 97,81 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AP. Det er sjette gang, han bliver valgt, og han har siddet i embedet siden 1999.

Han overtog magten fra sin onkel, der var landets første præsident. Under onklens styre var Ismael Omar Guellah blandt andet regeringschef og chef for det hemmelige politi.

Der var blot én udfordrer til valget, Mohamed Farah Samatar, og han fik 2,2 procent af stemmerne. Ifølge flere medier regerer Guellah landet med jernhånd, og organisationen Freedom House kategoriserer landet som ’ufrit’.

Djibouti har omkring én million indbyggere og ligger strategisk vigtigt på Afrikas Horn, hvor Det Røde Hav og Aden-bugten mødes. Landet huser militærbaser og flådestationer for en række lande, herunder USA, Frankrig, Italien, Japan og Kina.

14:57

Argentina vedtager lov, der lemper beskyttelsen af landets gletsjere

10. apr 2026

Argentinas parlament godkendte torsdag et lovforslag, der lemper beskyttelsen af landets gletsjere for at fremme investeringer i minedrift. Lovforslaget, der er støttet af den argentinske præsident Javier Milei, møder imidlertid kritik fra miljøbeskyttelsesgrupper, der lover at anfægte i retten, skriver nyhedsbureauet AP.

Argentina har 16.968 gletsjere, der leverer vand til syv millioner mennesker, fordelt på 12 provinser. Flere eksperter advarer om, at klimaforandringer allerede får de store sne- og is-lejringer til at trække sig tilbage, og at en lempelse af beskyttelsen af dem kan bringe vandforsyningen i områder med meget tørke i farre, skriver nyhedsbureauet.

Miljøgrupper, heriblandt Greenpeace, planlægger at rejse sag for at forhindre loven i at træde i kraft, da de mener, at processen op til lovforslagets vedtagelse var mangelfuld og tilsidesatte offentlighedens bekymringer om vandsikkerhed.

Kongresmedlem Nancy Picón Martínez, der støtter lovforslaget, mener, at kritikerne fremstiller mineindustrien som monstre, og at lovgivning faktisk vil beskytte gletsjerne, skriver BBC.

Nyhedsbureauet AP skriver, at det estimeres at lovforslagets nye regler vil gøre det lettere at investere penge i minedrift, og at man forventer, at der kan blive investeret for over 191 milliarder kroner over det næste årti. Omkring 70 procent af pengene vil gå til udvindinger af metaller som kobber, guld og sølv.

12:00

Nigeria kæmper med hedebølge, mens Iran-krigen gør det svært at køle sig ned

10. apr 2026

Med temperaturer over 40 grader kæmper millioner af mennesker over hele Nigeria med en hedebølge, der gør dagligdagen uudholdelig for mange, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Høje temperaturer er ikke nye i Afrikas mest befolkningsrige land og tredjestørste økonomi. Landets vejragentur advarer om, at ni ud af de seneste ti år er blandt de 12 varmeste år nogensinde registreret. En udvikling mange eksperter tilskriver klimaforandringer.

I landets største by Lagos føles problemet endnu mere intenst, skriver AfricaNews. Byen er overbefolket, fyldt med trafik og har kun få grønne områder. Varmen fra biler, bygninger og tusindvis af benzingeneratorer lægges til den, der kommer fra solens stråler.

Samtidig gør den kraftige stigning i benzinpriser som konsekvens af krigen i Iran situationen sværere for nigerianerne. Prisen er mere end fordoblet, og mange mennesker har derfor ikke længere råd til at bruge deres generatorer og deres aircondition.

Hedebølgen kan også forværre Nigerias malariabyrde, advarer WHO. I 2024 registrerede Nigeria omkring en fjerdedel af verdens malariatilfælde og 30 procent af de globale dødsfald i 2024.

15:10

Lederen af Vietnams kommunistparti er nu også præsident for landet

9. apr 2026

De 495 tilstedeværende af de 500 medlemmer af Vietnams parlament stemte for, at lederen af kommunistpartiet nu også skal være landets præsident i de kommende fem år. To Lam hedder han.

Beslutningen var ventet, og ifølge analytikeren kan det betyde, at landet bevæger sig i retning af en styreform, som man også kender det fra Kina, skriver avisen The Straits Times fra Singapore.

”At koncentrere så meget magt i To Lams hænder kan udgøre en risiko for Vietnams politiske system – eksempelvis gøre det mere autoritært,” lyder det advarende fra Le Hong Hiep, der er forsker ved ISEAS Yusof Ishak Institute i Singapore.

Men, lyder det videre fra forskeren, så kan det også gøre Vietnam i stand til at formulere og implementere nye politikker hurtigere og mere effektivt, hvilket kan styre den i forvejende hastige økonomiske vækst.

11:03

Nye flygtningestrømme fra krigen i Sudan

9. apr 2026

Over 28.000 mennesker er siden midten af januar blevet fordrevet som følge af de igangværende kampe i Sudan.

Alene inden for de seneste ti dage er mere end 4.000 mennesker blevet tvunget på flugt. Det oplyste FN’s generalsekretærs talsmand, Stéphan Dujarric, på et pressemøde onsdag den 7. april.

Fordrivelserne skyldes fortsatte kampe mellem Sudans regeringsstyrker og den paramilitære gruppe RSF, siden konflikten brød ud i april 2023 efter en magtkamp mellem landets militære ledere.

Ifølge FN befinder civile sig i en yderst sårbar situation, og der er et presserende behov for sikker adgang for humanitær hjælp.

Samtidig har Human Rights Watch (HRW) dokumenteret, at de sudanesiske regeringsstyrker har forfulgt civile og udsat dem for tortur og mishandling på baggrund af anklager om samarbejde med RSF. Ifølge rapporten er overgrebene ofte etnisk eller politisk motiveret.

”De sudanesiske regeringsstyrker og deres allierede har ført en kampagne præget af frygt og repressalier mod personer, de betegner som samarbejdspartnere,” udtaler Mohamed Osman, Sudan-forsker hos Human Rights Watch.

13:48

Halvt landshold fejrede sejr ved at hoppe af

8. apr 2026

Efter en sejr over Eswatini er syv medlemmer af Eritreas fodboldlandshold ikke vendt hjem til landet igen, skriver Africanews.

En del af holdet er vendt tilbage til hovedstaden Asmara, mens de manglende spillere menes at være blevet tilbage i Eswatini.

Det er ikke første gang, at spillere fra Eritrea vælger ikke at vende hjem. I 2019 forsvandt flere medlemmer af et ungdomshold under en turnering i Uganda, og i 2015 vendte en gruppe af seniorspillere ikke tilbage efter en VM-kvalifikationskamp i Botswana.

Menneskerettighedsorganisationer har længe kritiseret forholdene i Eritrea og beskriver den politiske frihed i landet som stærkt begrænset, noget som regeringen benægter. De dårlige forhold i landet afspejles især i det stigende antal eritreanske asylansøgere i udlandet.

13:47

Telenor sagsøges for mindst 84 millioner kroner af kunder i Myanmar

8. apr 2026

Den svenske organisation Justice and Accountability Initiative (JAI) lægger sag an mod Telenor på vegne af mere end 1.000 kunder i Myanmar. De beskylder den norske telegigant for at have delt følsomme data med landets militær efter kuppet i 2021, skriver Panorama Nyheter.

JAI forbinder datadelingen med alvorlige menneskerettighedskrænkelser som henrettelsen af ​​en fremtrædende systemkritiker og fængslinger af ​​en anden.

De mener at have kendskab til mindst 1253 numre, som Telenor har delt og kræver 9.000 euro i erstatning for hver. Det vil samlet set beløbe sig til 11,3 millioner euro svarende til 84 millioner kroner.

Telenor har tidligere afslået at have ansvar i sagen.

“I Myanmar kunne en afvisning af militærmyndighederne i værste fald føre til fængsling, tortur eller dødsstraf. Det var ikke et reelt valg. Vi kunne ikke spille russisk roulette med vores medarbejderes liv,” skriver informationschef i Telenor Group, David Fidjeland til det norske medie.

13:11

Bangladesh iværksætter vaccinationskampagne efter mæslingeudbrud

8. apr 2026

Bangladesh har iværksat en landsdækkende vaccinationskampagne mod mæslinger efter et alvorligt udbrud, hvor over 100 børn er døde siden marts, skriver The Guardian. 

Udbruddet er et af de værste i landet i flere år, med mere end 900 bekræftede tilfælde siden marts. Kampagnen, som gennemføres i samarbejde med blandt andet FN og Verdenssundhedsorganisationen WHO, retter sig især mod børn mellem seks og fem år. 

Ifølge sundhedsmyndighederne skyldes stigningen blandt andet huller i vaccinationsprogrammet og mangel på vacciner, som er blevet forværret af politisk uro i landet. 

Mæslinger er samtidig et stigende problem globalt, hvor faldende vaccinationsrater i flere lande har ført til nye udbrud. 

13:39

Burkina Fasos juntaleder: Demokrati er “ikke for os”

7. apr 2026

“Folk skal glemme spørgsmålet om demokrati … Vi skal fortælle sandheden, demokrati er ikke noget for os.”

Sådan lyder det fra Burkina Fasos juntaleder, Ibrahim Traoré i et interview med den statslige tv-station Radiodiffusion Télévision du Burkina (RTB) ifølge The Guardian.

Traoré lovede ellers, at Burkina Faso skulle overgå til demokrati i 2024, da han to år forinden havde taget magten ved et kup. I stedet forlængede han i 2024 sit styre til 2029, og nu lader det altså til, at der ikke længere er en udløbsdato.

Traoré har vundet stor popularitet på tværs af Afrika med sine retoriske angreb på Vesten og særligt den tidligere kolonimagt, Frankrig. Han har siden magtovertagelsen undertrykt enhver opposition i landet og forbød i januar politiske partier fuldstændigt.

Den bare 38-årige leder har dog stadig ikke løst et af landets største problemer, nemlig den omfattende vold fra jihadistiske grupper. Han har ellers hentet hjælp fra Rusland til at bekæmpe blandt andet den al-Qaeda associerede gruppe Jama’at Nusrat al‑Islam wa al‑Muslimin (JNIM). Men ifølge tal fra Human Rights Watch er knap 2.000 mennesker døde i kampene siden 2023, mens 2,1 millioner mennesker er internt fordrevet.

14:01

Kina og Kenya genstarter “mest betydningsfulde” udviklingsprojekt efter seks år

31. mar 2026

Kenya har genoptaget byggeriet af sin milliarddyre forlængelse af Standard Gauge Railway (SGR), der ellers har stået stille i seks år, skriver South China Morning Post.

Jernbaneprojektet er af nogen blevet fremhævet som et bevis på risikoen ved at tage store kinesiske lån i forbindelse med infrastrukturprojekter. Men nu har Kenya altså genforhandlet sine lån med Kina, som finansierer 90 procent af jernbanebyggeriet.

Det er de kinesiske selskaber China Communications Construction Company (CCCC) og dets datterselskab, China Road and Bridge Corporation, der bygger jernbanens to resterende sektioner til en anslået pris på 5,4 milliarder amerikanske dollars.

Den nye jernbane erstatter “Lunatic Express”, som den tidligere kolonimagt, Storbritannien, byggede i 1901 og skal strække sig hele vejen fra havnebyen Mombasa over hovedstaden Nairobi og til nabolandet Uganda.

Kenyas præsident, William Ruto, har tidligere kaldt jernbaneprojektet for landets “mest betydningsfulde” udviklingsprojekt og argumenterede for, at det ville reducere transportomkostninger og tiltrække investeringer.

De kinesiske virksomheder sigter mod at færdiggøre projektet inden juni næste år, hvor kenyanerne går til stemmeurnerne ved landets præsidentvalg.

12:40

Tre soldater fra FN’s fredsbevarende styrke dræbt i Libanon

31. mar 2026

Det sker bare 24 timer efter, at et andet medlem af UNIFIL blev dræbt, da et projektil eksploderede i en landsby i det sydlige Libanon. Begge episoder undersøges lige nu af FN.

FN’s undergeneralsekretær for fredsoperationer, Jean-Pierre Lacroix, “fordømmer” de to hændelser.

“Vi er også fortsat alvorligt bekymrede over flere hændelser med aggressiv adfærd mod UNIFILs fredsbevarende styrker i de seneste par dage,” siger Lacroix.

Drabene på de fredsbevarende styrker sker, efter at konflikten mellem Hizbollah og Israel igen er blusset op efter Israels og USAs angreb på Iran. 1.200 libanesere er foreløbigt dræbt under israelske angreb i særligt det sydlige Libanon, mens tre israelske soldater er dræbt i kampe med Hizbollah. To civile israelere er også blevet dræbt i det nordlige Israel af Hizbollahs raketter.

15:07

Asiatiske gæstearbejdere blandt de hårdest ramte i Golfen

30. mar 2026

Størstedelen af de civile, der er blevet dræbt i de seneste missil- og droneangreb i Golfen, er asiatiske gæstearbejdere, viser oplysninger fra Al Jazeera. 

Millioner af arbejdere fra Sydasien – herunder Indien, Pakistan, Bangladesh og Nepal – arbejder i regionen, ofte i lavtlønnede job, og mange befinder sig i udsatte områder tæt på industri og infrastruktur. Angrebene har derfor i særlig grad ramt denne gruppe, som i forvejen er blandt de mest sårbare i regionen. 

Ifølge Deutsche Welle er flere arbejdere blevet dræbt eller såret af missiler og nedfald fra luftforsvarssystemer i Golf-landene, mens andre er strandet uden mulighed for at rejse hjem. Samtidig kan krigen ramme familierne i hjemlandene økonomisk, da mange er afhængige af pengeoverførsler fra udlandet. 

Ifølge Al Jazeera understreger det, hvordan konflikten i Golfen også får konsekvenser langt uden for regionen.