Og de mennesker bor primært i det globale syd, fortæller forsker i kunstig intelligens ved Københavns Universitet, Filippo Stamatiou.

“Der er virkelige mennesker bag det meste kunstige intelligens. I både førerløse biler og ChatGPT sidder der en masse usynlige arbejdere og sørger for, at tingene virker,” siger han fra scenen i FH’s hovedkontor på Islands Brygge.

“Og de bliver systematisk undervurderet i den globale AI-økonomi, netop fordi de er usynlige. Det er virksomhedernes forretningsmodel.”

Det siger han ved Globalnyts og fagbevægelsens udviklingssamarbejdes fælles samtale om kunstig intelligens’ rolle i verden. For arbejdet bag den kunstige intelligens ligger ikke kun i Silicon Valley, men er distribueret ud over hele verden, argumenterer Filippo Stamatiou.

“Der er virkelige mennesker bag det meste kunstige intelligens.”

Filipppo Stamatiou, KU

“Hvis vi skal forstå kunstig intelligens, skal vi forstå, at det ikke kun er noget, der foregår i Vesten og Kina. Tværtimod er Afrika centrum for kunstig intelligens, fordi det er afrikanere, der udfører det reelle arbejde, som får teknologien til at fungere,” siger han.

Hvem gavner det?

Via videoforbindelse deltager Brenda Fuen Formin, der som digital aktivist i Cameroun har arbejdet med digitale arbejdsforhold i flere afrikanske lande. Hun er enig med Filippo Stamatiou i, at Afrika er helt centralt for den nye teknologi.

“Kunstig intelligens har et stort potentiale i afrikanske lande, men den har også et stort potentiale til at blive et redskab for yderligere ekskludering og udnyttelse af afrikanere,” siger hun.

Da Globalnyt sidste år besøgte en række kenyanske indholdsmoderatorer, blev udnyttelsen synlig. Her kategoriserede den 27-årige James Oyange digitalt indhold for det franske firma Majorel, der udførte opgaver for blandt andre TikTok. Til 10 kroner i timen og med psykiske mén som følge af arbejdet.

“At se hundehvalpe og kattekillinger blive kvast, børn, der bliver krænket på alle mulige måder. Det var det værste. Kvinder, der bliver tortureret,” har James Oyange udtalt i et interview med Globalnyts journalist, Morten Scriver Andersen, der også modererer dagens debat.

Læs også: I sjælen på AI. Mød de usynlige arbejdere, der renser dit feed for vold og overgreb

Men det er ikke kun den slags udnyttelse, som James Oyange taler om, der bekymrer Brenda Fuen Formin. Det er også den økonomiske ekskludering, som risikerer at ramme afrikanske lande, mens andre økonomier stikker af.

“AI er en billionforretning, som i høj grad er bygget på afrikaneres arbejde, men spørgsmålet er, om den også kommer afrikanere til gode.”

Brenda Fuen Formin, digital aktivist

“Pres, kombineret med organisering blandt arbejdere, kan bygge bro mellem arbejdsrettigheder og den virkelighed, vi ser lige nu,” lyder det fra Cameroun.

Anerkendelse er vejen frem

Der findes ikke nogle præcise tal på, hvor mange der som James Oyange arbejder i skyggen af den kunstige intelligens. Det er en forretningshemmelighed, som kun de store techvirksomheder kender svaret på.

Men estimaterne lyder på alt mellem 100.000 og tre millioner mennesker alene i Indien, fortæller Filippo Stamatiou, som påpeger, at det er et kæmpe problem, at der ikke er noget samlet overblik.

Og det gør det sværere at anerkende arbejdere, hvis man hverken ved, hvor de arbejder, hvor mange de er, eller hvilket arbejde de udfører, mener den internationale sekretær i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Heidi Rønne.

“Den digitale økonomi er så svær at arbejde med, fordi den ikke på samme måde er fysisk forankret som eksempelvis en fabrik, hvor der produceres t-shirts.”

Heidi Rønne, international sekretær i FH

Hun deltog for nylig i den Internationale Arbejderorganisations (ILO) forhandlinger om en global standard for digitale platformsarbejdere, hvor man efter to års forhandlinger for første gang nogensinde blev enige om at anerkende platformsarbejderes grundlæggende rettigheder.

Men selvom det er en sejr for fagbevægelsen, ifølge Heidi Rønne, betyder det ikke meget, hvis reglerne ikke bliver ratificeret og efterlevet.

“Den digitale økonomi er så svær at arbejde med, fordi den ikke på samme måde er fysisk forankret som eksempelvis en fabrik, hvor der produceres t-shirts,” fortæller hun fra scenen.

“Og kigger vi rundt omkring på kloden, er fagforeninger i krise næsten overalt. Særligt i Afrika. Men med den nye aftale kan vi langt om længe sige, at platformsarbejdere er arbejdere med rettigheder, og så kan fagforeninger forsvare deres rettigheder.”

En ulighedsmaskine, der kan udfordres

På spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens bliver en motor for mere lighed eller mere ulighed, svarede teknologirådgiver i Globalt Fokus, Henrik Chulu, at “teknologi bekræfter de sociale strukturer, der allerede findes i samfundet”.

“Teknologi vil forstærke de uligheder, vi allerede har, når det kommer til køn, etnicitet, arbejdstagere og arbejdsrelationer.”

Men derfor kan teknologien stadig bruges til at udfordre den tendens, forklarer Henrik Chulu fra scenen.

“Man kan tage et hvilket som helst undertrykkende system og begynde at arbejde imod det. Og det tror jeg også kommer til at ske inden for AI.”

“Man kan tage et hvilket som helst undertrykkende system og begynde at arbejde imod det. Og det tror jeg også kommer til at ske inden for AI.”

Henrik Chulu, Globalt Fokus

Den vurdering deler Filippo Stamatiou. For ham er det ikke AI i sig selv, der er årsagen til, at mennesker som James Oyange arbejder til en meget lav løn med at træne de algoritmer, som får TikTok og Instagram til at fungere.

Det er derimod den politiske tendens til at gemme sig bag teknologien.

“Teknologi er blot en række metoder, værktøjer og viden, som findes i os,” afslutter Filippo Stamatiou.

“Og lige nu er der ikke stærke incitamenter i vores globaliserede økonomiske system til at udvikle AI, der virker for mennesker. Men dem skal vi skabe, hvis teknologien skal gøre verden til et bedre og ikke et værre sted.”