12:58

18. jun 2026

I går meddelte Gazas sundhedsministerium, at 1005 palæstinensere er blevet dræbt af Israel siden en våbenhvile blev indgået i oktober sidste år.

Det skriver Associated Press.

Meldingen kom på en dag, hvor yderligere to palæstinensere blev dræbt efter et israelsk bombeangreb på byen Khan Younis i det sydlige Gaza. Angrebet ramte tæt på en teltlejre, ifølge de ramtes familiemedlemmer.

Begge sider beskylder hinanden for at bryde våbenhvilen. Siden krigen startede, er 73.000 palæstinensere blevet dræbt.

13:19

Danmark sender 33 millioner kroner til den internationale indsats mod ebola

17. jun 2026

Det nuværende ebolaudbrud i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) forværres lige nu for hver dag der går.

I går meddelte det amerikanske center for forebyggelse og sygdomskontrol, CDC, at der nu er over 837 bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo, mens nabolandet Uganda har 19 bekræftede tilfælde. Tallet for smittede er formodentlig højere.

Derfor sender Danmark nu 33 millioner kroner til at styrke sygdomsovervågning, laboratoriekapacitet og smitteforebyggelse.

Det skriver Ritzau.

Pengene bliver kanaliseret gennem WHO og Africa CDC, som sammen har lavet en appel til verdenssamfundet om støtte på 518 millioner kroner.

I forbindelse med støtten udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at “vi har et ansvar for at hjælpe de berørte lande og en klar interesse i at begrænse smitten, før den spreder sig yderligere.”

WHO erklærede i sidste måned ebola for en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning.

12:58

Læger uden Grænser fyrer 18 medarbejdere efter anklager om seksuel udnyttelse

17. jun 2026

Nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser har afskediget 18 medarbejdere efter alvorlige anklager om seksuel udnyttelse af sudanesiske flygtninge i det østlige Tchad, skriver BBC.

Ifølge Læger uden Grænser blev der registreret 59 anklager om blandt andet seksuel chikane, misbrug og udnyttelse. I flere tilfælde skulle mad eller arbejde være blevet tilbudt i bytte for sex.

Organisationen har beklaget hændelserne og erkendt, at dets klagesystem ikke altid fungerede optimalt. Mange af ofrene frygtede desuden også at miste adgang til livsnødvendig hjælp, hvis de anmeldte overgrebene.

De berørte flygtninge er blandt de millioner af mennesker, der er blevet tvunget på flugt af den fortsatte borgerkrig i Sudan.

14:16

Kenya modtager som det blot andet land støtte for klimarelaterede tab og skader

15. jun 2026

I Kenya vil pengene blive brugt til at udvikle en metode til at måle, hvem der er blevet udsat for klimarelaterede tab. Det fortæller formanden for den regeringsnedsatte Kenya Climate Change Working Group, Jeremiah Kioli.

“Hvordan måler man tab og skader? Man har brug for systemer.”

Fred Njehu, der arbejder i Greenpeace Africa, siger, at “det er på tide, at lande i frontlinjen modtager støtte til at opbygge modstandsdygtighed.”

De godt fem millioner kroner er dog langt fra det beløb, som FN estimerer, at klimakrisen forårsager af ødelæggelser. Mellem 2000 og 2019 kostede klimakrisen omkring 2,8 billioner dollar i tab og skader. Det svarer til 16 millioner dollar i timen gennem hele perioden.

13:54

EU-rådet udgiver implicit selvkritik i første fællestekst om Global Gateway

15. jun 2026

EU-rådet – altså landenes repræsentanter, typisk ministre – har mandag formiddag udgivet en tekst, hvori det skriver, at man har vedtaget konklusioner om EU’s globale investerings- og partnerskabsstrategi, Global Gateway.

Det betyder, at medlemslandene i EU er blevet enige om en politisk tekst, der ikke er juridisk bindende. Selve konklusionerne forventes offentliggjort senere i dag, mandag.

Det er første gang, medlemslandene vedtager en politisk erklæring om Global Gateway – EU’s til dato største og mest ambitiøse internationale strategi – næsten fem år efter dennes lancering i 2021.

I to tidligere tilfælde er bestræbelserne på at vedtage en fællestekst strandet, men tredje gang er, åbenbart også i Bruxelles, lykkens gang.

Teksten er grundlæggende opdelt i to. I den første halvdel anes en blid kritik af Global Gateways nuværende virke.

Rådet beskriver således et behov for ”øget inddragelse af medlemsstaterne og privatsektoren, forbedret forvaltning og en mere effektiv gennemførelse af strategien”, ligesom det fremhæver et behov for en ”klarere og mere gennemsigtig projektudvælgelse, regelmæssig rapportering, stærkere koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne og EU-delegationerne samt forbedret overvågning af resultater og effekt.”

Tænketanke, forskere og journalister har siden Global Gateways tilblivelse kritiseret strategien for manglende gennemsigtighed, demokratiske praksisser og for at bedrive ”grøn kolonialisme og ekskludere civilsamfundet.”

I den anden halvdel af fællesteksten minder EU-rådet læserne om, at Global Gateway-strategien ”er rodfæstet i europæiske værdier og høje standarder, herunder gennemsigtighed, god regeringsførelse, miljømæssig og social bæredygtighed samt respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet”.

Teksten fortsætter, at ”Global Gateway understøtter globale forpligtelser, herunder udviklingsmålene og Parisaftalen [og] sigter mod at levere investeringer af høj kvalitet, der er pålidelige og sikre, inden for digitalisering, energi, transport, sundhed, uddannelse og forskning.”

EU-rådet tager i øvrigt tyren ved hornene og skriver med fed tekst, at ”Global Gateway er mere end blot infrastrukturinvesteringer”, hvilket ellers har været ét af de mest fremherskende kritikpunkter.

Sidste år publicerede College of Europe et såkaldt Policy Paper, hvori uddannelsesinstitutionen betegnede Global Gateway som ”et middel til at fremme handels- og kommercielle interesser snarere end en reel udviklingspolitik.”

12:45

Saudi-Arabien lukker Libanon ind i varmen

12. jun 2026

I fem år har Libanon været underlagt handelssanktioner fra Saudi-Arabiens side. Men onsdag meddelte kongeriget, at sanktionerne bliver stoppet, skriver nyhedsbureauet AP.

I 2021 forbød myndighederne i Riyadh import af grøntsager fra Libanon, fordi varerne angiveligt blev brugt til at smugle narkotika til Saudi-Arabien. Senere i 2021 blev importforbuddet udvidet til at gælde alle varer fra Libanon. Det kom efter at Libanons daværende informationsminister havde kritiseret Saudi-Arabiens fremfærd i Yemens borgerkrig.

Roden til Saudi-Arabiens hårde tilgang til Libanon skal findes i rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran. Det iranske styre støtter Hezbollah-militsen, som har stor både politisk og militær indflydelse i Libanon. I de senere år har regeringen i Libanon dog forsøgt at begrænse Hezbollahs indflydelse, og det har altså nu skabt resultater i form af den saudiske åbning.

Libanon har i mange år balanceret på den økonomiske afgrund, og derfor er adgangen til det store saudiske marked potentielt en stor gevinst for landets regering og befolkning.

12:07

Homoseksuelle forhold er nu ulovlige i Niger

12. jun 2026

Intime forhold mellem personer af samme køn er imod de kulturelle og sociale værdier i Niger. Sådan lød det for nylig fra Alio Daouda, der er justitsminister i landets militærstyre.

Nu har styret gennemført en lov, som betyder, at man kan blive idømt mellem fem og ti års fængsel for at have et forhold til en person af det samme køn som en selv, rapporterer Africa News.

Flere andre lande i Afrika har i de senere år indført eller strammet allerede eksisterende lov mod homoseksualitet, som ofte beskyldes for at skyldes dårlig indflydelse fra vestlige/europæiske lande.

Netop den anti-vestlige dagsorden er central i den politik, som føres af militærregeringen i Niger under general Abdourahamane Tiani.

9:47

Globalnyt er på Folkemødet på Bornholm

11. jun 2026

En stærk delegation fra Globalnyt er netop nu ved at gøre en såkaldt pop up-stand klar på Verdensmålenes Plads. 

Kig endelig forbi og sig hej fra torsdag fra 10-12 og fredag fra 12-14.

Du kan også se mig (sagde hunden) chefredaktør Sven Johannesen i en samtale med Andreas Fløistrup fra UNHCR torsdag klokken 10.15 på Verdensmålenes Plads.

Og senere til en debat om danske mediers dækning af Afrika, som finder sted i Verdensmålenes telt torsdag klokken 12. Læs mere her.

Og er du ikke på den smukke klippeø, kan du i de kommende dage følge vores dækning af folkemødet her på siden.

9:04

EU støtter Afrikas kamp mod ebola

11. jun 2026

EU har annonceret en donation på 11,5 millioner euro – cirka 86 millioner kroner – til Africa Centres for Disease Control and Prevention (Africa CDC). Det skriver unionen i en pressemeddelelse.

Pengene er øremærket kampen mod ebolaudbruddet i DR Congo og Uganda, der i skrivende stund har kostet mindst 100 mennesker livet.

Mere konkret, så er EU’s støtte delt op i to.

Det første – og største – spor handler om at ”uddanne sundhedspersonale og forbedre smittesporingen.” Det andet spor, omtrent 40 procent af donationen, går til testudstyr, ”herunder hurtigdiagnosticerende apparater og laboratorietestsæt, som hurtigt skal implementeres, hvor der er mest brug for det”.

Africa CDC er Den Afrikanske Unions folkesundhedsagentur, og direktør Jean Kaseya forsikrer EU om, at ”vi vil bruge disse penge til at gøre en forskel (…) Vi ønsker ikke, at sundhedsarbejdere dør, fordi vi ikke yder den nødvendige støtte.”

EU skriver endvidere, at aftalen fremmer Afrikas ”sundhedssuverænitet og udviklingsambitioner.”

I forrige uge kom USA’s ebolarespons i fokus, efter at landet forsøgte at oprette et isolationscenter i Kenya, der dog kun skulle gælde for amerikanske borgere i regionen. I Kenya er centeret blevet mødt med stor modstand, herunder protester, og en kenyansk domstol har midlertidigt suspenderet USA’s planer.

Ifølge mediet European Interest, som har interviewet en unavngiven amerikansk embedsmand, har USA’s udenrigsminister Marco Rubio i en nylig samtale med EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen efterspurgt strammere rejseprotokoller mellem Europa og Afrika for at begrænse spredningen af ​​ebola.

USA har ifølge Reuters bidraget med mere end 200 millioner dollars, cirka 1,3 milliarder kroner, til bekæmpelsen af sygdommen i DR Congo og Uganda.

Flere medier rapporterer dog, at USA’s nedlukning af USAID, landets bistandsagentur, har gjort ebolasmitten sværere at inddæmme.

13:18

Nicaragua: Leder af de oprindelig folk er død i fangeskab

10. jun 2026

Regeringen i Nicaragua oplyste for nylig, at Brooklyn Rivera den 30. maj døde i fangenskab.

Brooklyn var en af de historiske ledere af de oprindelige folk på Atlanterhavskysten i Nicaragua – fra den nordlige del af regionen befolket af miskitoerne. Det har skabt stor protester internationalt og regionalt blandt andet fra FNs Højkommissær for Menneskerettigheder, der har stillet krav om en international og uafhængig undersøgelse af dødsfaldet. Som forventet uden svar fra Nicaraguas med-præsidenter, ægteparret Daniel Ortega og Rosario Murillo.

Få dage inden Brooklyns død blev der offentliggjort et billede af ham i en sygeseng, hvor han synligt var i en yderst svag tilstand. Han havde tilsyneladende ikke modtaget den lægehjælp, der var nødvendig for at overleve.

Brooklyn blev arresteret i september 2023 i sit hjem, da han via Honduras vendte hjem til sin landsby i den nordlige del af Atlanterhavskysten. Han havde deltaget i det årlige møde i New York i FNs Forum for Oprindelige Folk, hvor han ganske åbentmundet havde kritiseret styret i Nicaragua for at nedbryde selvstyret på Atlanterhavskysten og fratage de lokale deres jorde til anvendelse af udefra kommende. Flere kinesiske firmaer er dybt engageret i Atlanterhavskysten især for at udvinde guld. En proces, der har stået på i flere år, og som Globalnyt tidligere har skrevet om.

Han har i mange år været en hovedfigur for de oprindelige folk på Atlanterhavskysten og deres kamp for selvstyre, som de fik i slutningen af 80erne under sandiniststyret. Det var en stort fremskridt for oprindelige folk og blev betragtet som en model for selvstyre.

Efter Brooklyns død mødte seks familiemedlemmer op i hovedsatden Managua for at få udleveret liget, så de kunne begrave ham efter deres egne traditioner. De er nu alle arresteret og forsvundet.

12:48

Forklaringer savnes på WFP-databrud i Gaza 

10. jun 2026

Den 14. maj blev FN’s Verdensfødevareprogram udsat for et cyberangreb, som førte til et læk af følsomme informationer fra Gaza. Og der savnes stadig væsentlige forklaringer, skriver The New Humanitarian.

Ukendte gerningsmænd brød ind i det system, som Gazas borgere bruger til selv at registrere sig hos WFP og dermed komme i betragtning til fødevarehjælp. Det er et databrud, der omfatter navne, ID, mobilnumre og opholdssteder for 600.000 familier – det skønnes at omfatte stort set alle de mennesker, der er tilbage i Gaza.

Ifølge FN’s største nødhjælpsorganisation har man ikke set noget misbrug af oplysningerne. WFP har strammet kontrollen og fortsætter indtil videre uden registrering.

De berørte blev først underrettet om, at deres personlige oplysninger ikke længere var sikre, den 31. maj, altså over to uger efter angrebet.

Cyberangrebet har sat gang i en del spekulationer. Først og fremmest om sikkerhed, FN er berygtet for ikke at være i stand til at passe ordentligt på de store mængder af data, som verdensorganisationen indsamler. Og WFP er frontløber blandt organisationerne og har registreret næsten 64 millioner mennesker globalt.

Hertil kommer at WFP samarbejder med USA-virksomheden Palantir. Og at  cyberangrebet sker i en tid, hvor Israels myndigheder har lagt maksimalt pres på alle nødhjælpsorganisationer for at få oplysninger om både ansatte og brugere. Israels hær har dræbt flere hundrede mennesker ved fødevareuddelinger.

7:52

Chefanklager ved ICC suspenderet

10. jun 2026

Chefanklageren ved den Internationale Straffedomstol, ICC, er blevet suspenderet, har domstolen meddelt. Karim Khan, en britisk menneskeretsadvokat og chefanklager er blevet suspenderet, indtil domstolens 125 medlemsstater ved et hastemøde har stemt om hans fremtid ved domstolen. Karim Khan er under mistanke for seksuelle krænkelser og upassende adfærd.

Beslutningen er truffet af “bureauet” – 21 medlemmer som dagligt følger ledelsen af ICC. Bureauet har henvist sagen til hele medlemsskaren med den tilføjelse, at suspensionen ikke er et signal om, hvad man forventer af afgørelse.  Khan selv har gennem hele forløbet erklæret, at der intet er om snakken.

Sagen er to år gammel. I maj 2024 blev ICC af en tredje part underrettet om, at Khan skulle have krænket en kvindelig ansat seksuelt. Rettens interne efterforskningskontor indledte en undersøgelse, men den blev lukket, da det påståede offer nægtede at medvirke. Det udløste en masse kritik af efterforskerne, og i efteråret 2024 blev sagen overført til FN interne efterforskningskontor, som brugte lidt over et år på at samle over 5.000 siders bevismateriale og vidnesbyrd. 

Det satte ICC’s medlemslande tre dommere til at granske. New York Times skriver, at deres konklusion var, at der har været tale om upassende adfærd, men at der ikke er beviser for seksuelle krænkelser. Men ifølge andre kilder er opfattelsen i bureauet, at der er tale om seksuel chikane, og at man derfor har lagt sagen videre til den samlede medlemskreds, altså til en politisk afgørelse.

Sagen foregår på det værst tænkelige tidspunkt for ICC, der er under heftigt angreb fra især Israel og USA, siden den rejste anklager mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og daværende forsvarsminister Yoav Gallant. Det betyder også, at hele sagen og dækningen af den bærer præg af mistanker om fabrikerede anklager, falske påstande om fabrikerede anklager, pres for at dømme, pres for at frikende, trusler og politiske hensyn. Men suspenderingen af Karim Khan får ikke den store effekt, han trak sig sidste år fra sin post, indtil sagen er afgjort.

13:58

Fodbolddommer fra Somalia dømt ude fra VM

9. jun 2026

Omar Artan skulle have været den første fodbolddommer fra Somalia til at dømme ved et VM. Men Omar Artan blev afvist i lufthavnen i Miami. Han fik ingen forklaring, men Somalia står på den liste over lande, hvorfra borgerne ikke har adgang til USA, skriver BBC.

Så Artan, der blev udnævnt til årets dommer af den afrikanske fodboldsammenslutning sidste år, er nu slettet af dommerlisten, efter at det internationale fodboldforbund FIFA har fået at vide af myndighederne, at der ikke bliver ændret ved den sag.

FIFA har ikke noget at gøre med værtslandet immigrationsprocedurer, det er landenes suveræne afgørelser. Og da samtlige 52 dommere og 88 assistenter skal samles i deres helt egen træningslejr i Florida, ja så nytter det ikke kun at lade ham dømme i Mexico og Canada. VM i herrefodbold finder sted fra den 11. juni til den 19. juli. Omar Artan har været godkendt FIFA-dommer siden 2018.

12:45

Krigene rasede i 2025

9. jun 2026

Sidste år fordobledes antallet af krige mellem lande til otte i forhold til 2024, og nåede dermed det højeste antal siden 1946. Det fremgår af det norske Fredsforskningsinstitut PRIOs årlige rapport, Conflict Trends: A Global Overview, 1946–2025.

Det bekymrer forfatterne, at der forekommer en så markant stigning i direkte sammenstød mellem lande på grund af geopolitisk rivalisering, grænsestridigheder og regionale optrapninger af konflikter især i Mellemøsten.

Der er Ruslands krig mod Ukraine, voldelige sammenstød mellem Indien og Pakistan, voksende spændinger mellem Afghanistan og Pakistan, sammenstød mellem Thailand og Cambodja og så hele komplekset af regional konflikt der involverer blandt andre Israel, Iran, Yemen og USA. Både Israel og Myanmar har været indblandet i fem forskellige konflikter sidste år. En række andre lande har også oplevet flere konflikter.

2025 var også et af de blodigste år siden den kolde krigs ophør, siden 1989. 245.000 mennesker døde, lyder den nedslående vurdering. 57.000 flere end i 2024. Antallet skyldes især Ruslands invasion af Ukraine, Gaza og Sudan. I Sudan blev 76.000 mennesker dræbt, langt de fleste civile. Det højeste antal dræbte på et år siden folkedrabet i Rwanda.

PRIO registrerede 65 krige og væbnede konflikter sidste år, flest i Afrika og Mellemøsten.

13:44

Pro-vestlig regering genvinder magten i Armenien 

8. jun 2026

Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, har erklæret sejr ved parlamentsvalget, efter at hans regeringsparti Civil Contract fik omkring 50 procent af stemmerne, skriver Reuters. 

Valget er blevet set af mange som et valg mellem en fortsat tilnærmelse til Vesten eller et tættere samarbejde med Rusland. Pashinyan har de seneste år arbejdet for at styrke Armeniens forbindelser til EU og USA, samtidig med at landets forhold til Rusland er blevet mere anspændt.

Ifølge Reuters var den største udfordrer den Ruslands-venlige opposition ledet af Samvel Karapetyan, hvis alliance fik omkring en fjerdedel af stemmerne. 

Valget fandt sted i skyggen af Armeniens tab af Nagorno-Karabakh i 2023 og de efterfølgende bestræbelser på at normalisere forholdet til Aserbajdsjan og Tyrkiet. Ifølge BBC har Pashinyan beskrevet valgresultatet som et mandat til at fortsætte denne kurs.

13:23

Nigeria redder 360 bortførte fra terrororganisation

8. jun 2026

Den nigerianske hær har reddet 360 mennesker, som var blevet bortført af terrororganisationen Boko Haram i den nordøstlige delstat Borno, skriver Africanews.

Ifølge hæren døde to spædbørn af udmattelse efter længere tids fangenskab under hårde og vanskelige forhold. De øvrige reddede er blevet evakueret til sikre områder og modtager humanitær støtte og lægehjælp.

Nigeria kæmper fortsat med alvorlige sikkerhedskriser i landets nordlige regioner, hvor terrororganisationer og andre væbnede bander gennemfører angreb og bortførelser mod befolkningen.

Trods flere militære succeser mener analytikere, at regeringen stadig ikke gør nok for at beskytte befolkningen, selvom præsident Bola Tinubu har lovet at forbedre sikkerheden.

14:36

Dansk Erhverv indgår partnerskabsaftale med Kenyas største erhvervsorganisation

4. jun 2026

10:18

Så er Danmarks afløser i Sikkerhedsrådet fundet

4. jun 2026

Danmarks tid i FN’s Sikkerhedsråd udløber med udgangen af 2026, ligesom det er tilfældet for fire andre ikke-permanente medlemmer. Onsdag blev fem nye medlemmer valgt men ikke uden drama.

De fem nye medlemmer er Kirgisistan, Zimbabwe, Trinidad og Tobago, Portugal og Østrig. For Kirgisistan er det første gang landet får en plads i rådet, siden det blev medlem af FN i 1992.

Landene, der er medlemmer af FN, er delt op i fem geografiske regioner:

Afrika (3 pladser)

Asien og Stillehavsregionen (2 pladser)

Østeuropa (1 plads)

Latinamerika og Caribien (2 pladser)

Vesteuropa og andre (inkl. Canada, Australien og New Zealand) (2 pladser).

Der er afstemninger om repræsentanter for hver af regionerne. For at opnå valg skal et land have mindst to tredjedele af stemmerne i FN’s Generalforsamling, og det krævede fire valgrunder, før Kirgisistan havde stemmer nok til at besejre Filippinerne og tage den ledige plads for Asien-Stillehavs-regionen.

I Europa og andre-regionen forsøgte Tyskland at blive valgt, men blev besejret af Østrig og Portugal.

I Latinamerika-Caribien-regionen vandt Trinidad og Tobago sikkert, selvom Guyana fik én stemme uden at være kandidat.

Zimbabwe var den eneste afrikanske kandidat og blev enstemmigt valgt.

Rådet har 15 medlemmer. Kina, Frankrig, Storbritannien, USA og Rusland har permanent plads, mens de ti øvrige pladser går på omgang blandt resten af FN’s medlemslande, som vælges for to år.

Sammen med Danmark forlader Panama, Somalia, Pakistan og Grækenland rådet til nytår, og Colombia, Liberia, Bahrain, Den Demokratiske Republik Congo og Letland har plads indtil udgangen af 2027.

11:39

”Spinkelt regeringsgrundlag, set med udviklingspolitiske briller”

3. jun 2026

“Hos civilsamfundet er vi utroligt glade for, at Danmarks nye regering vil fastholde 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Det er en FN-målsætning, som Danmark har leveret på i over 45 år, og som er helt central i arbejdet med at gøre verden mere retfærdig, bæredygtig og stabil.”

Sådan lyder det fra Mette Müller Kristensen, der er direktør i udviklingsorganisationernes paraplyorganisation, Globalt Fokus. Hun fortsætter:

“Set med udviklingspolitiske briller er regeringsgrundlaget stadig spinkelt. Derfor ser vi frem til den konkrete politiske udfoldelse sammen med den kommende minister. 0,7 procent er et stærkt fundament. Nu handler det om retningen: rettigheder, ligeværdige partnerskaber, civilsamfundets råderum og et udviklingssamarbejde, der svarer på den verden, vi står i.”

“Der er behov for at styrke tilliden mellem det globale syd og det globale nord, og her er en retfærdig reform af de multilaterale institutioner helt afgørende. Vi er derfor glade for at se, at regeringen fremhæver arbejdet med reformer af det multilaterale system, herunder også modernisering af det internationale finansielle system med fokus på ligeværdig repræsentation.”

11:35

Tanzanias præsident på russisk statsbesøg

3. jun 2026

11:26

Påstand om svindel ved præsidentvalg i Colombia afvises

3. jun 2026

EU-observatører afviser præsident Gustavos Petros påstand om svindel ved søndagens præsidentvalg i Columbia, skriver nyhedsbureauet AP.

Petro, der ikke kan genopstille, mener blandt andet, at 885.000 colombianske vælgere havde registreret sig for at stemme efter deadline.

AP News oplyser, at Iván Cepeda, der er kandidat for Petros parti, Pacto Historico, i søndags afviste at anerkende resultatet af en hurtigoptælling af stemmerne, hvor han blev nummer to. Ifølge mediet sagde han, at han vil vente på en mere detaljeret stemmeoptælling, som overværes af blandt andet dommere.

Ifølge AP News advarer valgobservatører om, at Petros påstande om valgsvindel kan polarisere landets politiske klima og anspore til politisk vold.

11:21

Ghanas præsident vil gennemgå omstridt LGBTQ-lov

3. jun 2026

Ghanas præsident, John Mahama, vil lade et nyt lovforslag, der kriminaliserer LGBTQ+-aktiviteter, gennemgå en juridisk vurdering, før det eventuelt bliver godkendt, skriver BBC.

Lovforslaget blev vedtaget af landets parlament og indebærer blandt andet fængselsstraffe på op til tre år for personer, der identificerer sig som homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede eller queer. Desuden pålægger forslaget Ghanas borgere at anmelde LGBTQ+-aktiviteter til politiet.

Mahama siger, at lovforslaget ikke er fremsat af regeringen, men af parlamentsmedlemmer, og skal altså derfor undersøges af hans juridiske rådgivere og rigsadvokaten.

Homoseksuelle forhold er allerede ulovlige i Ghana, og religiøse ledere har i længere tid presset på for strengere lovgivning mod LGBTQ+-personer.

16:43

Ny regering fastholder udviklingsstøtte på 0,7 procent og lover større engagement i FN

2. jun 2026

Danmarks nye regering fastholder, at vi fortsat skal give 0,7 af BNI i udviklingsstøtte. 

Det fremgår at det netop offentliggjorte regeringsgrundlag, der også rummer fortsat dansk tilslutning til de internationale konventioner og en stærk tilslutning til internationale samarbejder.

Generelt skal “Danmarks og EU’s globale engagement tage udgangspunkt i ligeværdige partnerskaber forankret i fælles interesser, herunder også gennem styrket engagement i bærende institutioner som FN, WHO og WTO,” står der.  

“Danmark skal fortsat leve op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand og arbejde for reformer af det multilaterale system, herunder af FN, og modernisering af det internationale finansielle system for at sikre mere ligeværdig repræsentation.”

Den nye regering vil arbejde “aktivt for at udvikle det nordiske samarbejde yderligere – politisk, økonomisk, teknologisk, klimamæssigt og forsvarsmæssigt – og bruge det som en stærk platform for samarbejde i EU med andre ligesindede lande.”

Udviklingsbistanden var under valgkampen til debat, da Venstre foreslog at sænke den fra 0,7 til 0,5 procent af BNI. Men sådan gik det altså ikke.

13:36

Hård kamp mellem tidligere allierede i toppen af Senegals politiske liv

2. jun 2026

Trods sin store popularitet vil Senegals afsatte premierminister, Ousmane Sonko, og hans parti Pastef ikke indgå i landets nye regering, selvom partiet har flertal i parlamentet, skriver nyhedsbureauet France24.

Det sker efter en udmelding fra Sonko, der er Pastefs formand, om uenigheder mellem ham selv og hans ellers nære allierede og partifælle, præsident Bassirou Diomaye Faye, om hvilken rolle partiets skal spille i regeringen.

Kort efter uenighederne mellem de to tidligere allierede har landets nye premierminister ellers udpeget flere Pastef-medlemmer til ministerposter i den kommende regering, hvilket ifølge France24 står i kontrast til Sonkos udmelding om, at partiet ikke skal deltage i regeringsarbejdet.

Ifølge mediet sker den politiske omvæltning på et tidspunkt, hvor Senegal fortsat forsøger at navigere i en økonomisk krise, der startede i 2024, hvor man opdagede fejlagtigt indrapporteret gæld foretaget af det vestafrikanske lands tidligere regering.

15:05

Over 200 er nu dræbt efter amerikanske angreb på både ud for Sydamerika 

1. jun 2026

Efter en række amerikanske angreb mod personer mistænkt for narkosmugling i farvandet ud for Sydamerika er 202 personer nu dræbt siden september 2025.

Det skriver avisen The New York Times.

Ifølge avisen er få af de dræbtes lig fra de over 60 amerikanske angreb blevet fundet, og der er kun få beviser på, at de angrebne både faktisk transporterede de stoffer, som Trump-administrationen hævder, de havde om bord.

The New York Times oplyser, at flere juridiske eksperter vurderer, at angrebene er ulovlige, da der er forbud mod bevidst at angribe civile, selvom de menes at have begået en forbrydelse, medmindre de udgør en umiddelbar trussel. Samtidig peger flere eksperter på, at der ikke er beviser på, at angrebene har indflydelse på mængden af kokain, der bliver smuglet fra Sydamerika til USA.

Avisen har talt med en kvinde fra en fiskerfamilie i den ecuadorianske kystby San Mateo, som fortæller, at de lever i konstant frygt for angreb, og at flere lokale bådfiskere derfor er holdt op med at fiske.

14:15

Første valgrunde i Colombia vundet af højrekandidaten

1. jun 2026

Til de flestes overraskelse vandt Abelardo de la Espriella fra den yderste højrefløj første runde af Colombias præsidentvalg søndag den 31. maj. Ifølge de foreløbige optællinger fik han over 44 procent af stemmerne mens Iván Cepeda, kandidat for venstrefløjen, kun fik 41 procent.

Det er en overraskelse, fordi de seneste mange opinionsundersøgelse gav Cepeda et klart forspring. Og fordi den nuværende præsident Gustavo Petro i de sidste måneder er steget i popularitet. Cepeda er udtænkt som efterfølger af Petro, landets første præsident fra venstrefløjen, fra regeringspartiet Pacto Historica.

Da ingen af kandidaterne opnåede 50 procent bliver der en anden valgrunde den 21. juni med de to kandidater med flest stemmer.

Espriella står på det yderst højrefløj som stor tilhænger af Trump og militær bekæmpelse af guerillagrupper og narkokarteller. Han står for en linje helt modsat Petro. Således vil han skære stærkt ned i staten og de mange sociale programmer iværksat under den nuværende præsident. Iván Cepeda går ind for en fortsættelse af Petros reformpolitik især på de sociale område. Ligeledes går han ind for forhandlinger med de mange væbnede grupper.

Petro og Cepeda har ikke accepteret valgresultater og Petro har talt om valgsvindel, men foreløbig synes der ikke at være belæg for det. Uafhængige valgobservatører, bl.a. fra EU, har fremført, at der ikke har været tale om nogen uregelmæssigheder

Anden valgrunde om knap tre uger bliver ganske spændende – den anden højrefløjskandidat Paloma Valencia (fik godt seks procent af stemmerne) har, støttet af den tidligere præsident Álvaro Uribe, erklæret sin støtte til Espriella, så det bliver ganske svært for Cepeda at rykke frem på banen.

11:09

Etiopiens valg bliver angiveligt uden valgobservatører fra EU

1. jun 2026

Når Etiopiens 54 millioner registrerede vælgere i dag drager mod stemmeboksen, bliver det angiveligt uden EU-øjne i nakken. Det rapporterer flere etiopiske medier, herunder den engelsksprogede avis, Addis Fortune.

Den efter alt at dømme manglende europæiske tilstedeværelse betyder dog ikke, at det skorter på valgobservatører ved valget.

Addis Media Network skriver, at Den afrikanske union (AU) møder talstærkt frem med et observationshold på 73 medlemmer fra 37 forskellige lande, mens også den østafrikanske udviklings- og handelsblok IGAD menes at kigge valget efter i sømmene.

Til Addis Fortune har Etiopiens valgkommission nedtonet fraværet af vestlige observatører og erklæret, at ”kvaliteten, uafhængigheden og betydningen af ​​observationerne [i sig selv] opvejer antallet af observatører.”

Etiopierne stemmer i dag på deres foretrukne parlamentsmedlem, og det er så efterfølgende parlamentsmedlemmerne, der udpeger præsidenten.

Abiy Ahmed, Etiopiens siddende præsident, er valgets absolutte storfavorit. Ahmeds parti, Prosperity Party, indskrænker i skrivende stund de demokratiske spilleregler i landet, som blandt andet går hårdt ud over journalister.

Intet tyder i den forbindelse på, at valget bliver frit og fair.

Tidligere i år fik et af Etiopiens største og mest uafhængige medier, Addis Standard, frataget sin licens til at bedrive journalistik, ligesom flere udenlandske mediehuse, herunder BBC og The Economist, er blevet tvunget til at forlade landet.

Etiopien er et stærkt splittet land, og i flere provinser udspiller sig i øjeblikket borgerkrigslignende tilstande. Af den grund bliver mandagens valg uden deltagelse fra borgere i Tigray-provinsen.

Heller ikke ved Etiopiens seneste parlamentsvalg i 2021 var EU’s observatører inviteret. Dengang vandt Prosperity Party en jordskredssejr. Partiet fik 457 sæder af parlamentets i alt 547 af slagsen.

14:27

Vandmangel breder sig i Cuba

29. maj 2026

Næsten tre millioner cubanere lever hver dag med vandmangel, som blandt andet skyldes, at USA har indført brændstofblokade mod landet. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Vandforsyningen er en af de sektorer, der mærker blokaden mest, fordi det er en af landets største energiforbrugere, skriver nyhedsbureauet videre.

På grund af brændstofmangel er der daglige strømafbrydelser, som nogle gange varer op til 20 timer.

Tidligere indkøbte landets vandforsynings-myndighed udstyr for et beløb, der svarer til omkring 100 millioner dollars om året, men i det seneste år har det kun haft midler til at indkøbe for omkring en tiendedel af det beløb. Det betyder, at mange vedligeholdelsesopgaver ikke bliver udført – og det på et vandforsyningssystem, der i forvejen er gammelt og slidt.

Regeringen i USA forsøger at presse regeringen i Cuba til at gennemføre vidtrækkende politiske forandringer og bruger energiblokaden som et instrument hertil. Fra den amerikanske præsident, Donald Trump, er der også kommet slet skjulte trusler om, at USA kan finde på at benytte militær magt for at gennemtvinge sine ønsker.

11:54

Etiopiens præsident Abiy Ahmed forventes at vinde valget på mandag

29. maj 2026

Et af verdens største demokratiske valg foregår på mandag, hvor etiopierne går til stemmeurnerne. Men det går stille for sig, for de fleste regner med at den siddende præsident Abiy Ahmed fortsætter på posten efter mandagens valghandlinger.

Det skriver Africa News.

Valg i Etiopien vindes ofte med en stor margin. Siden overgangen til et demokrati i 1991 er alle valg blevet vundet med over 90 procent af stemmerne. Derfor er der også en udbredt følelse af at ens stemme ikke bliver taget seriøst, siger Tesfalem, der arbejder som designer i hovedstaden Addis Adaba:

“Jeg tror ikke, at min stemme får nogen væsentlig indflydelse på den førte politik.”

Heller ikke læreren Ammanuel har den store tro på at stemmeafgivningen fører til reel forandring:

“Folkets stemme har aldrig ændret noget. Og jeg tror heller ikke, at den vil gøre det denne her gang.”

Både Tesfalem og Ammunel udtaler sig kun med fornavn af frygt for politiske repressalier.

Resultaterne fra valget forventes at blive offentliggjort den 11. juni. I 2021 vandt det ledende parti, Prosperity Parti, med Abiy Ahmed i spidsen 96 procent af sæderne i parlamentet.

9:45

Marokko overgår Sydafrika som Afrikas største industrielle land

28. maj 2026

Førstepladsen er overtaget på baggrund af en “aggressiv industriel opgradering, en diversificering af eksporten og en langsigtet industriel politik” fra Marokko, vurderer Den Afrikanske Udviklingsbank i sin årlige vurdering. 

I den vurdering skriver de også, at afrikansk industrialisering stadig forhindres af “dårlig intra-afrikansk handel”. Kun 14 procent af afrikansk handel går til andre afrikanske lande, hvilket afslører “Afrikas fragmenterede forsyningskæder og svage industrielle integration på tværs af afrikanske økonomier”.

På trods af det, så er afrikanske landes industrielle nøgletal steget med 6 procent i løbet af de sidste 15 år.