12:34

15. maj 2026

Hamas brugte systematisk voldtægt og seksuel tortur under angrebet på Israel den 7. Oktober 2023. Det konkluderer en privat israelsk organisation efter to års undersøgelser. 

Den Civile Kommission, eller “Civil Commission on October 7th Crimes by Hamas Against Women, Children and Families,” som organisationen rettelig hedder på engelsk, har samlet vidnesbyrd, billeder og videooptagelser og vurderer, at den seksuelle vold blev brugt systematisk i alle Hamas’ angreb, og at overgrebene havde til formål at udløse maksimal smerte og lidelse. I en del tilfælde har gerningsmændene selv filmet overgrebene og mordene og delt optagelserne på sociale medier, hvor familiemedlemmer har set grusomhederne.

Kommissionen har også oprettet et arkiv med materialet fra efterforskningerne. Ifølge kommissionen afslører det omfattende materiale, at den seksuelle vold er blevet brugt systematisk, adskillige Hamas-grupper har på forskellige steder fulgt relativt ens mønstre og handlinger – og sørget for at cirkulere optagelser af voldsomme seksuelle overgreb, ydmygelser og drab og dermed også brugt volden som psykologisk krigsførelse.

Den 7. oktober 2023 blev flere end 1200 mennesker dræbt og 251 taget som gidsler – den dødeligste dag nogensinde i Israel. Det udløste den dødeligste israelske krig nogensinde mod Gaza, hvor mindst 72.000 palæstinensere er blevet dræbt.

10:33

M23 har dræbt over 50 mennesker ved dør-til-dør henrettelser

15. maj 2026

“Human Rights Watch har dokumenteret adskillige forfærdelige overgreb, men har muligvis kun kradset i overfladen. Der er behov for strafferetlige efterforskninger, herunder fra Den Internationale Straffedomstol, for at sikre, at disse forbrydelser ikke forbliver ustraffede.”

M23 har længe været under beskyldninger for sine handlinger i det mineralrige østlige Congo. Derfor mener Human Rights Watch også, at det internationale samfund skal lægge pres på Rwanda for at stoppe den økonomiske støtte til M23.

“Besættelsen af ​​Uvira viser de voldelige metoder, som M23 og de rwandiske styrker bruger,” siger Philippe Bolopion. 

Danmark åbnede en ambassade i Rwanda i februar 2026. 

21:25

Undersøgelse: EU-støtte til afrikanske valg falder i de forkerte hænder

13. maj 2026

Ifølge den undersøgende, transnationale medieplatform, ZAM, har EU-støtte til præsidentvalg i fem afrikanske lande haft decideret modsat effekt.

I stedet for at styrke demokratierne i Uganda, Elfenbenskysten, Nigeria, Kenya og Zambia, har unionens penge ”cementeret autokratiske og korruptere ledere”, skriver ZAM i en nylig undersøgelse af valg, der strækker sig over det seneste årti.

Baseret på en oversigt over tilskudsprogrammerne for de fem nationer konkluderer ZAM, at EU-bistanden primært gavner institutionelle aktører. Platformen skriver således, at dyre træningsprogrammer og workshops for embedsmænd, regeringspartier og politistyrker er med til at opretholde ”en facade af demokrati”, der ikke umiddelbart kommer landenes befolkninger til gode.

EU-støtten til landene tilfalder også civilsamfundsorganisationer, som blandt andet støtter kvinder og unges valgdeltagelse. Sådanne tiltag modtager dog ifølge ZAM færre EU-midler end statslige institutioner.

Særligt Nigeria bærer en tung vægt i undersøgelsen. Angiveligt har EU brugt 47 millioner euro (ca. 350 millioner kroner) i forbindelse med det nigerianske præsidentvalg i 2023, der var omgærdet af tekniske udfordringer med biometrisk valgudstyr samt omfattende anklager om valgfusk.

Ifølge ZAM har EU-kommissionen siden 2019 brugt mere end 100 millioner euro (ca. 750 millioner kroner, red.) på valgene i de fem lande, mens den samlede EU-valgstøtte til subsaharisk Afrika efter sigende skulle være 188 millioner euro (ca 1,4 milliarder kroner).

Mere konkret, så består EU’s valgrelaterede støtte – til Afrika, Europa og andre kontinenter – blandt andet i at udsende valgobservationshold, finansiere teknologisk valgudstyr og støtte civilsamfundsorganisationer.

Watchdog-mediet Follow The Money har bedt EU-kommissionen forholde sig kritikken:

“EU støtter valgprocesser på en omfattende måde. Dette omfatter støtte til civilsamfundet og indebærer, afhængigt af den lokale kontekst, observation af lokalvalg, samfundsuddannelse og oplysningskampagner [men] støtte til valgorganer og andre relevante myndigheder, der er involveret i forberedelsen og gennemførelsen af ​​valgprocessen, er også afgørende. Dette kræver naturligvis en betydelig del af EU’s støtte, da det kan omfatte uddannelse, materiale og logistik.”

14:17

Tusindvis protesterer mod nedskæringer på universiteterne i Argentina

13. maj 2026

Titusindvis af mennesker gik tirsdag på gaden i Argentina for at protestere mod præsident Javier Mileis nedskæringer på landets offentlige universiteter, skriver nyhedsbureauet AP. De største demonstrationer fandt sted i hovedstaden Buenos Aires, hvor studerende, lærere og fagforeninger marcherede mod regeringsbygningerne.

Protesterne skyldes regeringens beslutning om at reducere støtten til universiteterne som en del af Mileis omfattende spareplan. Mange universiteter advarer om, at de mangler penge til drift, lærerlønninger og undervisning på grund af den høje inflation i landet.

Argentinas offentlige universiteter betragtes af befolkningen som en vigtig del af landets identitet og har siden 1949 været gratis for alle.

Sidste år vedtog Argentinas kongres en lov, der skulle sikre flere penge til universiteterne og højere løn til underviserne, men regeringen har endnu ikke gennemført loven og forsøger samtidig at få den stoppet i retten.

Præsident Milei forsvarer besparelserne med, at Argentina står i en alvorlig økonomisk krise efter mange års høj offentlig gæld og inflation.

14:16

Ghana vil evakuere omkring 300 borgere fra Sydafrika

13. maj 2026

Ghana indleder en proces for at evakuere omkring 300 borgere hjem fra Sydafrika efter protester rettet mod udlændinge. Den ghanesiske regering siger, at evakueringen skal sikre borgernes sikkerhed midt i stigende spændinger og fremmedfjendske angreb, skriver nyhedssiden Africanews.

Ifølge nyhedssiden udtrykker Nigeria også bekymring for dets borgere i Sydafrika

Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa afviser, at landet er fremmedfjendtligt og siger, at de seneste angreb mod udenlandske statsborgere ikke afspejler befolkningens eller regeringens synspunkter og politikker.

Præsident Ramaphosa udtrykker dog bekymring for ulovlig migration og siger at “udokumenteret migration lægger pres på sundhedspleje, boliger og kommunale tjenester, især i fattige samfund,” skriver Africanews.

Nyhedssiden skriver, at Sydafrikas forfatningsdomstol tirsdag afgjorde, at man ikke kan blive i landet og søge asyl igen efter at have fået afslag på en tidligere ansøgning.

15:05

EU genopretter handelsforbindelser med Syrien 

12. maj 2026

EU har besluttet at genoprette fulde handelsforbindelser med Syrien ved at genaktiveret en samarbejdsaftale, som har været delvist suspenderet siden den syriske borgerkrigs begyndelser i 20211, ifølge Reuters. 

Beslutningen blev vedtaget af EU’s udenrigsministre i Bruxelles og markerer et vigtigt skridt i normaliseringen af relationerne mellem EU og Syrien efter Bashar al-Assads fald i 2024.

Genoptagelsen af aftalen betyder blandt andet, at restriktioner på import af syriske varer som olie, petroleum, guld og andre værdifulde metaller bliver ophævet. 

Syrien har i de seneste år forsøgt at genoprette relationer til vestlige lande og vende tilbage til det internationale samfund efter næsten 14 års borgerkig og omfattende sanktioner. 

11:39

Stigninger i olieprisen får salget af elbiler i Afrika til at vokse

12. maj 2026

Afrikanske lande importerer nu mere end dobbelt så mange elbiler fra Kina som sidste år. Det viser nye tal fra det kinesiske handelsministerium.

Det er specielt Etiopien, der driver udviklingen, efter at regeringen sidste år forbød import af fossildrevne biler. En tredjedel af den kinesiske eksport af elbiler til det afrikanske marked går til Etiopien, hvilket placerer landet over de største markeder på kontinentet.

Det skriver Associated Press.

Etiopien genererer 90 procent af sin elproduktion gennem solenergi og vandkraft.

10:59

Kenyanske teenagere vinder miljøpris for filter af kokos og majs

12. maj 2026

To 17-årige elever fra Kenya har vundet Afrika-regionens Earth Prize for at udvikle et billigt udstødningsfilter, der kan reducere skadelige emissioner fra køretøjer, skriver Mongabay.

Fredrick Njoroge Kariuki og Miron Onsarigo står bag projektet HewaSafi, som betyder ”ren luft” på swahili. Filteret er blandt andet lavet af landbrugsaffald som kokosnøddeskaller, majskolber og alger.

Under en test i fem minibusser i Nairobi reducerede deres system de sundhedsskadelige partikler med 93,3 procent. Filteret sænkede også udledningen af kulilte og absorberede en del CO2.

Ifølge de to elever opstod projektet på baggrund af personlige erfaringer med sygdomme forårsaget af luftforurening. Kariuki lider selv af en kronisk lungesygdom.

De unge opfindere modtager nu en pris svarende til 80.000 danske kroner til videreudvikling af projektet og håber at kunne producere 1200 filtre i samarbejde med lokale håndværkere i Kenya.

10:33

EU godkender nye sanktioner mod israelske bosættere

12. maj 2026

Mandag den 11. maj blev udenrigsministrene fra alle 27 EU-lande enige om en ny sanktionspakke rettet mod voldelige israelske bosættere på den besatte Vestbred samt ledende Hamas-figurer.

I en pressemeddelelse oplyses det, at EU’s Udenrigsråd mødtes for at diskutere “den forværrede situation på Vestbredden og de nyligt vedtagne tiltag fra den israelske regering… Særligt i lyset af den voksende vold og udvidelsen af bosættelserne på Vestbredden…”

Ved mødet nåede ministrene til enighed om at gå videre med ”målrettede sanktioner mod ekstreme bosættere og organisationer, der støtter bosættelser på Vestbredden.”

Samtidig blev ministrene enige om at iværksætte yderligere ”restriktive tiltag” mod ledende Hamas-figurer.

I en kommentar knyttet til aftalen understreger EU-udenrigschef Kaja Kallas, at ”det er på høje tid, at vi bevæger os videre fra det politiske dødvande, der har præget området i lang tid. Vold og ekstremisme har konsekvenser.”

Sanktionspakken, som omfatter tre bosættere og fire bosætterorganisationer, hvis identiteter endnu ikke er offentliggjort, har i flere måneder været blokeret af den tidligere ungarske regering, som tabte valget sidste måned.

Et regeringsskifte i Ungarn satte en stopper for flere måneders forsinkelser af EU’s planer om yderligere sanktioner, som havde været blokeret af den tidligere højreorienterede ungarske premierminister Viktor Orbán, en nær allieret med Israel, skriver BBC.

13:08

Macron til Afrika-topmøde: Vi er ikke længere rovdyr

11. maj 2026

I forbindelse med det fransk-afrikansk topmøde, som løber af stablen i Kenyas hovedstad Nairobi i denne uge, udtaler den franske præsident Emmanuel Macron, at Frankrig ikke er “dette århundredes rovdyr”.

“Europæere har måske engang været det. Men det er de ikke nu.”

Det siger han i et interview med The Africa Report, hvor han langer ud efter Kina og USA, som ikke længere følger de internationale spilleregler.

“Hverken USA eller Kina respekterer Verdenshandelsorganisations spilleregler længere, og mellemmagter som Rusland og Tyrkiet følger også denne vej.”

Centralt for Macron er spørgsmålet om mineraler, som han mener, afrikanske lande ikke får nok ud, hvis de fortsætter med at give specielt Kina afgørende licensaftaler.

“Vi har brug for kritiske mineraler og sjældne jordarter, og Afrika ønsker at udvinde og forarbejde dem hjemme.”

Det er første gang det fransk-afrikanske topmøde finder sted i et ikke-fransk talende land. Der forventes, at omkring 30 statsoverhoveder vil deltage i topmødet.

9:54

Kenyansk landsby sagsøger BP over gammel olieforurening

8. maj 2026

299 kenyanere fra en landsby i det nordlige Kenya har sagsøgt oliegiganten BP for at have forurenet marker og drikkevand i forbindelse med olieudvinding i løbet af 1980’erne.

Det skriver Al-Jazeera.

I søgsmålet skriver landsbyboere, at oprydningen var mangelfuld, og at området nu er forgiftet med tungmetaller og kemikalier, som har skabt en “langvarig jord- og grundvandsforurening”.

Sagsøgernes advokat, Kevlin Kubai, kalder forureningen for et “miljømæssigt folkedrab”.

“Når jeg ser på antallet af mennesker, vi har mistet, og den dokumenterede forurening af området, så vil jeg kalde det et miljømæssigt folkedrab.”

BP var ikke selv involveret i udvindingen af olie, men er blevet genstand for søgsmålet, efter selskabet opkøbte det amerikanske olieselskab Amoco i 1998, som stod for både udvinding og den efterfølgende forurening.

15:33

Ny toglinje skal smøre samhandlen mellem Rwanda og Tanzania

7. maj 2026

Som et landfast land har Rwanda ingen adgang til nogle af Afrikas havne. Men det skal en ny toglinje mellem den tanzanianske havneby Dar es Salaam og den rwandiske hovedstad, Kigali, nu lave om på.

Det skriver The East African.

Målet ved toglinjen er at gøre både handel og transport mellem de to lande hurtigere og billigere, som Rwandas præsident Paul Kagame udtalte i forbindelse med aftalen. Lige nu fragtes størstedelen af Rwandas varer med lastbiler fra havnen i Dar es Salaam.

“Tanzania er en vigtig forbindelse. Ikke bare for Rwanda, men også for vores andre naboer.”

Den 400 kilometer lange toglinje forventes at udvides yderligere til den østlige – og mineralrige – del af DR Congo. For Tanzanias præsident Samia Suluhu Hassan er toglinjen et udtryk for samarbejdet i regionen.

“Det er vores ansvar, som et land med en havn, at sikre effektive og pålidelige tjenester til vores landfaste naboer.”

Der er ikke meldt ud, hvornår projektet forventes færdiggjort.

15:00

Flere udbrud af hantavirus i Argentina, hvor virusramt krydstogtskib sejlede fra

7. maj 2026

Det argentinske sundhedsministerium rapporterede tirsdag om 101 tilfælde af hantavirus siden juni 2025. Det er omtrent dobbelt så mange som i samme periode året før.

De første udbrud blev knyttet til passagerer på krydstogtskibet MV Hondius, hvor flere personer døde. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO døde en 70-årig hollandsk mand om bord på skibet den 11. april, og hans 69-årige hustru døde den 26. april.

Provinsen Tierra del Fuego, hvor skibet lå før afgang, har aldrig tidligere haft et registreret tilfælde af hantavirus. De argentiske myndigheder mener, at parret kan være blevet smittet under en tur for at kigge på fugle i nærheden af byen Ushuaia. Det skriver France24.

Eksperter mener, at klimaforandringer kan være en del af forklaringen på det stigende antal udbrud. Argentina har de seneste år været ramt af varmere temperaturer og ekstreme vejrfænomener, som forskere forbinder med klimaforandringer.

Vejrforholdene gør det muligt for virusramte gnavere at trives i flere områder, og virussen overføres typisk fra gnavere til mennesker. Det kan være svært at opdage virussen, fordi sygdommen kan starte som almindelig influenza med feber og muskelsmerter. Men den bliver hurtigt livsfarlig.

De argentiske myndigheder arbejder nu på at forhindre yderligere spredning.

11:06

Uddød blomst blomstrer nu igen i en sydafrikansk nationalpark

7. maj 2026

Planten Erica verticillata var tidligere erklæret forsvundet fra naturen, men vokser nu igen i Tokai Park i Sydafrika.

Botanikeren Anthony Hitchcock fandt forskellige kloner af planten i en række botaniske haver i verden, og sammen med Trevor Adams fra landets nationalparkservice har han arbejdet på at få planten tilbage i naturen. I 2007 lykkedes det dem at genskabe planten i Tokai Park, og historien er blevet en del af en ny stor opdatering af områdets første planteliste siden 1950. Det skriver Africa News.

Tokai Park er en del af Table Mountain National Park i Sydafrika, og nationalparken er et af verdens vigtigste områder for biodiversitet. Ifølge en opdateret planteliste fra 2025 findes der hele 2.785 plantearter i området, og 261 af plantearterne er truede.

Forskeren Nicola van Wilgen-Bredenkamp er en af dem, som har været med til at lave listen, og ifølge ham skal den hjælpe med at beskytte områdets natur.

9:46

USA løfter sanktioner mod Eritrea

7. maj 2026

USA forbereder at løfte de sanktioner mod Eritrea, som USA har haft mod landet siden 2021.

Det sker, ifølge Reuters og The East African, på baggrund af lukningen af Hormuzstrædet, som har gjort Det Røde Hav og sejlruten gennem Suezkanalen endnu vigtigere.

Som programdirektøren for International Crisis Groups afrikanske afdeling, Murithi Mutiga, udtaler til The East African i forbindelse med løftningen af de amerikanske sanktioner:

“Med lukningen af Hormuzstrædet, så vil Det Røde Hav kun blive et mere bestridt område. Det her signalerer, at USA har større interesser i regionen.”

Sanktionerne blev i første omgang oprettet på baggrund af Eritreas deltagelse i nabolandet Etiopiens borgerkrig i den nordlige Tigray region, som grænser op til Eritrea. Den krig menes at have kostet over 600.000 mennesker livet mellem 2020 og 2022.

Ifølge Reuters er det uklart hvornår sanktionerne officielt løftes.

14:21

Stigende guldpriser fører til mere skovrydning i Amazonas

6. maj 2026

I usikre tider flokkes investorer om guld. Sådan har det også været i de seneste år, hvor prisen på guld er steget markant. Men det har fået konsekvenser for den brasilianske regnskov, hvor de stigende priser har ført til opførelsen af flere ulovlige guldminer.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af en ny rapport fra organisationen Amazon Conservation.

Ved brug af satellitbilleder har Amazon Conservation fundet de ulovlige miner i en af verdens største beskyttede skove i Xingu-regionen, hvor billederne viste områder med skovrydning.

Ifølge den føderale anklager André Luiz Porreca, der undersøger ulovlig minedrift, så er minerne finansieret af Brasiliens største kriminelle organisationer.

“Det er grundlæggende markedslogik. Med flere købere er der flere mennesker, der udnytter guld.”

Amazon Conservation anslår, at 80 procent af den minerelaterede skovrydning i Brasilien sker ved ulovlig minedrift.

12:51

FN sender 622 millioner kroner i nødhjælp til Mozambique

6. maj 2026

FN har frigivet næsten 622 millioner kroner i nødhjælp til Mozambique for at støtte mennesker, der er ramt af både konflikt og klimarelaterede katastrofer.

Midlerne skal blandt andet gå til fødevarehjælp, rent drikkevand og sundhedsydelser i områder, hvor vold, oversvømmelser og cykloner har tvunget familier på flugt og ødelagt vigtig infrastruktur.

FN’s humanitære koordinator i Mozambique, Dr. Catherine Sozi, understreger i en pressemeddelelse mandag den 4. maj, at landet står over for ”flere overlappende kriser”, særligt i den nordlige del af landet, hvor vedvarende konflikter fortsat fordriver civile og ødelægger levegrundlag. Samtidig har alvorlige oversvømmelser og cykloner i de centrale og sydlige provinser forårsaget omfattende ødelæggelser, forurenet vandkilder og beskadiget essentiel infrastruktur.

“Denne finansiering vil hjælpe med at imødekomme akutte behov i lokalsamfundene, herunder mad til familier, der har mistet deres afgrøder og indkomst, sikkert drikkevand til områder, hvor vandkilder er blevet oversvømmet eller forurenet, samt sundhedspleje til mennesker, der er afskåret fra basale tjenester,” udtaler Catherine Sozi.

FN understreger, at støtten skal bidrage til at levere livreddende hjælp til de mest sårbare befolkningsgrupper i landet.

11:20

Uganda vedtager kontroversiel lov om ”fremmedagenter”

6. maj 2026

Ugandas parlament har netop vedtaget en ny og meget omdiskuteret lov, ”Protection of Sovereignty Bill”, som skal beskytte landets selvbestemmelse, men som møder hård kritik fra både menneskerettighedsorganisationer og oppositionen, skriver africanews.

Loven gør det strafbart at handle på vegne af udenlandske interesser mod Ugandas egne interesser. Personer eller organisationer, der modtager støtte fra udlandet, kan blive stemplet som “fremmedagenter” og risikerer op til 20 års fængsel.

Nogle ændringer blev tilføjet i sidste øjeblik, blandt andet at nogle institutioner som hospitaler, universiteter og religiøse organisationer ikke bliver ramt af reglerne. Ugandere, der bor i udlandet, blev også undtaget fra definitionen af “udlændinge”.

Regeringen og lovens tilhængere mener, at den er nødvendig for at beskytte landet mod udefrakommende indblanding og sikre national selvbestemmelse.

Kritikere advarer dog om, at lovens brede formuleringer kan bruges til at undertrykke opposition, aktivister og civilsamfundsorganisationer. Flere sammenligner den med lignende lovgivning i Rusland, som er blevet brugt til at begrænse kritik af regeringen.

Uganda har været ledet af præsident Yoweri Museveni i næsten fire årtier, og hans regering er gentagne gange blevet anklaget for at indskrænke politisk frihed.

10:34

Costa Rica indtræder i Stillehavs-handelsalliance

6. maj 2026

Costa Rica er det 13. og dermed nyeste medlem af CPTPP (Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership), skriver det newzealandske medie RNZ.

Det nye medlemskab betyder, at handel mellem Costa Rica og de øvrige medlemslande bliver lettere og billigere, fordi tolden på mange varer fjernes. For New Zealand betyder det at 94 procent af eksporten til Costa Rica bliver toldfri fra starten, og inden for ti år forventes næsten al eksport at være toldfri.

Costa Rica bliver det andet land udover den oprindelige gruppe, der tilslutter sig aftalen, efter Storbritannien. Den oprindelige gruppe består af lande som Australien, Canada, Singapore og Japan, mens USA ikke er med.

EU ser aftalen som en vigtig handelspartner, der kan styrke samarbejde med andre store økonomier i en tid med øget spænding i verdenshandlen – herunder i relation til USA.

New Zealands handelsminister Todd McClay mener, at udvidelsen er vigtig for at styrke handel og sikre bedre adgang til internationale markeder. Flere lande, herunder Kina og Ukraine, har også ansøgt om at blive en del af aftalen.

15:30

Nederlag til Lula: Parlament reducerer Bolsonaros straf

5. maj 2026

Brasiliens parlament stemte torsdag den 30. april for at tilsidesætte præsident Luiz Inácio Lula da Silvas fulde veto mod et lovforslag, der reducerer straffene for personer dømt for kupforsøg, herunder tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Bolsonaro blev oprindeligt idømt 27 års fængsel for kupforsøg og forsøg på at afskaffe den demokratiske retsstat.

I december 2025 vedtog parlamentet en lov, som reducerer fængselsstraffe for flere forbrydelser, herunder forbrydelser mod den demokratiske retsstat og det at lede et kup, når en person dømmes for begge dele. Loven fastslår, at straffen i sådanne tilfælde kun skal baseres på den bestemmelse, der medfører den højeste straf.

Efterfølgende nedlagde præsident Lula veto mod loven i januar.

Ved torsdagens afstemning blev vetoet tilsidesat af begge kamre: først i underhuset, hvor 318 ud af 513 stemte for, og derefter i Senatet, hvor 49 ud af 81 stemte for.

Det er uklart, hvor lang tid Bolsonaro ender med at afsone, men det vurderes, at tiltaget kan skære op mod 20 år af hans straf, skriver AP

Denne beslutning udgør endnu et politisk nederlag for Lulas regering og kommer blot dagen efter, at Senatet afviste hans kandidat, Jorge Messias, til højesteret. Beslutningen understreger de voksende spændinger mellem regeringen og parlamentet, skriver avisen Folha de S.Paulo.

14:20

Eksplosion på fyrværkerifabrik i Kina dræber 26

5. maj 2026

Eksplosionen fandt sted mandag eftermiddag omkring klokken 16.40 lokal tid på en fabrik i byen Changsha i Hunan-provinsen.

Kinas præsident, Xi Jinping, kræver en undersøgelse efter eksplosionen, ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Næsten 500 brandfolk, sundhedspersonale og redningsarbejdere er blevet indsat for at slukke branden, evakuere beboere i de omkringliggende områder og yde lægehjælp til de tilskadekomne.

Changsha har en befolkning på cirka 5,2 millioner og er blandt andet kendt for sin store fyrværkeriproduktion.

Det er ikke første gang, Kina har oplevet ulykker i forbindelse med fyrværkeri. I februar mistede mindst otte personer livet efter en eksplosion i en landsby under den 40 dage lange fejring af det kinesiske nytår.

De gentagne ulykker har rejst spørgsmål om sikkerhedsstandarder og håndhævelsen af reglerne i Kinas fyrværkeribranche.

16:14

Afghanistans diskrimination af kvinder koster dyrt

4. maj 2026

Siden Taliban overtog magten over Afghanistan, har over en million piger mistet retten til undervisning. Talibans begrænsninger for piger og kvinder koster landets økonomi 536 millioner danske kroner hvert år, fordi kvinder og piger ikke må tage en uddannelse eller arbejde, viser en ny undersøgelse fra FN.

“Afghanistan har ikke råd til at miste fremtidige lærere, sygeplejersker, læger og socialrådgivere. Det er nogle helt essentielle job. Det vil blive virkeligheden, hvis piger fortsat udelukkes fra uddannelse,” siger UNICEF’s administrerende direktør, Catherine Russell.

Rapporten viser, at Afghanistan både mister uddannede kvindelige fagpersoner og samtidig forhindrer den næste generation i at erstatte dem.

Ifølge rapporten kan landet inden 2030 miste op mod 20.000 kvindelige lærere og 5.400 sundhedsmedarbejdere. Skolesystemet mærker allerede konsekvenserne: Antallet af kvindelige skolelærere er faldet med 7.000 – fra 73.000 i 2022 til 66.000 i 2024.

Det truer børns læring, og særligt unge piger. Samtidig har det på sigt stor betydning i et land som Afghanistan, hvor det er forbudt for kvinder at blive behandlet af mænd.

UNICEF advarer om, at færre kvindelige ansatte på hospitalerne kan betyde, at nyfødte og kvinder i barsel er i større fare.

12:53

Ny rapport: Naturkatastrofer udgør en stigende trussel mod demokratiet

30. apr 2026

Mindst 94 valg og folkeafstemninger i 52 lande er blevet forstyrret af klimarelaterede hændelser i løbet af de seneste to årtier. Det fremgår af en ny rapport fra Institute for Democracy and Electoral Assistance, som er den største globale analyse af sin slags.

Alene i 2024 forstyrrede hedebølger, oversvømmelser og skovbrande 23 valg i 18 lande ved at skade infrastruktur, fordrive vælgere og tvinge myndighederne til at ændre på valgprocesser i sidste øjeblik. Det skriver The Guardian.

Det er især stigende temperaturer, der udgør en særlig trussel mod større byer med over 10 millioner indbyggere. Et eksempel er den nigerianske storby Lagos, hvor temperaturen er steget markant.

For at mindske konsekvenserne anbefaler rapporten, at dem, der organiserer valg, arbejder tæt sammen med meteorologer, miljømyndigheder samt beredskabs- og humanitære organisationer.

12:43

Global pressefrihed på laveste niveau i 25 år

30. apr 2026

Den globale pressefrihed er faldet til sit laveste niveau i 25 år, viser en ny rapport fra Reporters Without Borders. 

Ifølge rapporten er forholdene for journalister blevet forværret i 100 ud af 180 lande, hvor politisk pres, autoritære tendenser og økonomisk pressede medier i stigende grad begrænser pressefriheden.

Mere end halvdelen af verdens lande befinder sig nu i kategorierne “svær” eller “meget svær” situation for pressefrihed, og mindre end én procent af verdens befolkning lever i lande med gode forhold for journalistisk. 

Ifølge Reporters Without Borders har Syrien haft den bedste udvikling ved at gå fra plads 177 til plads 141, Eritrea ligger fortsat nederst på listen. 

Udviklingen skyldes blandt andet øget politisk pres, brug af lovgivning mod journalister og en generel forværring af vilkårene for uafhængige medier, ifølge rapporten.

11:39

Trods fald i ødelæggelsen af tropiske regnskove er der stadig langt til 2030-målet

29. apr 2026

Tempoet i ødelæggelsen af tropiske regnskove faldt med 36 procent i 2025 fra rekordhøjden i 2024, skriver World Resources Institute (WRI) i en pressemeddelelse. Trods faldet mistede verden alligevel 4,3 millioner hektar tropisk regnskov sidste år.

World Resources Institute peger på, at sidste års mistede område er på størrelse med Danmark, og at det fortsat er 46 procent højere end for ti år siden.

“Trods de seneste fremskridt er det globale skovtab fortsat langt over det niveau, der kræves for at nå 2030-målet om at stoppe og vende skovtab, en forpligtelse, som mere end 140 lande har givet i henhold til Glasgow Leaders’ Declaration. De nuværende niveauer er omkring 70 procent for høje,” står der i pressemeddelelsen.

World Resources Institute skriver, at verdens tropiske regnskove er afgørende for klimastabilitet og biodiversitet, og at der frigives enorme mængder CO2, når træerne i skovene forsvinder, som “svækker et af planetens vigtigste naturlige forsvar mod klimaforandringer.”

9:51

Bahrain fratager 69 personer statsborgerskab

28. apr 2026

Bahrain har frataget 69 personer deres statsborgerskab for angiveligt at have støttet iranske angreb mod landet, oplyser myndighederne ifølge Reuters.

Beslutningen omfatter også familiemedlemmer og er truffet med henvisning til, at de berørte personer har udtrykt støtte eller sympati med Irans angreb og handlinger under den seneste konflikt.

Tiltaget kommer efter en periode med øgede spændinger mellem Iran og flere Golfstater, hvor Bahrain har været blandt de lande, der er blevet ramt af angreb i forbindelse med krigen.

Beslutningen har mødt kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer, blandt andet Bahrain Institute for Rights and Democracy (BIRD), som har kaldt den et misbrug af statens magt, da fratagelse af statsborgerskab kan efterlade personer statsløse og strider dermed med international lov.

15:31

Syrien tager hul på retssag mod Assad-regimets topfolk

27. apr 2026

Den tidligere syriske brigadegeneral Atef Najib er blevet tiltalt for ”forbrydelser mod det syriske folk”, skriver Syriens statslige nyhedsbureau SANA.

Atef Najib, der er fætter til Syriens tidligere præsident Bashar al-Assad, var i 2011 chef for den politiske sikkerhedstjeneste i Daraa-provinsen i det sydlige Syrien, hvor de første protester mod Assad-regimet brød ud – protester, der senere udviklede sig til en 14 år lang borgerkrig, som først sluttede med Assads fald i december 2024.

Også Bashar al-Assad og hans bror Maher al-Assad, tidligere leder af hærens 4. panserdivision, er blevet tiltalt in absentia sammen med en række andre tidligere højtstående sikkerhedsfolk.

Atef Najib er den eneste af de tiltalte, der er blevet anholdt og var til stede i retten ved de indledende høringer søndag d. 26. april. Retssagen fortsætter næste måned.

Den midlertidige regering under præsident Ahmad al-Sharaa har ifølge AP mødt kritik for forsinkelser i det lovede retsopgør med Assad-regimets overgreb mod den syriske befolkning. Med sagen mod Najib tyder det dog på, at myndighederne nu intensiverer retsforfølgelsen af personer med tilknytning til det tidligere Assad-regime.

14:12

Globalt militærforbrug når nyt rekordniveau 

27. apr 2026

Det globale militære forbrug er steget til et nyt rekordniveau, viser en ny rapport fra Stockholm International Peace Institute (SIPRI). Verdens lande brugte i 2025 samlet omkring 18.400.000.000.000 kroner (18.400 milliarder kroner) på militær, hvilket er en stigning på 2,9 procent og det 11. år i træk med vækst. 

Stigningen skyldes især øgede udgifter i Europa samt fortsat højt forbrug i Asien og Mellemøsten, mens USA – verdens største militærmagt – oplevede et midlertidigt fald i udgifterne. 

De tre største militærmagter, USA, Kina og Rusland, stod tilsammen for over halvdelen af verdens samlede militær forbrug. 

Ifølge SIPRI afspejler udviklingen en verden præget af stigende geopolitiske spændinger og konflikter, og organisationen forventer, at det globale militære forbrug vil fortsætte med at stige i de kommende år. 

13:23

Tunesien suspenderer en af Afrikas ældste menneskerettighedsgrupper 

27. apr 2026

De tunesiske myndigheder har beordret en måneds suspension af Den Tunesiske Liga for Menneskerettigheder (LTDH), skriver nyhedsbureauet AP.

Det betyder, at organisationen, som er en af Afrikas ældste menneskerettighedsgrupper og en del af demokratibevægelsen Den tunesiske kvartet for national dialog, der i 2015 modtog Nobels Fredspris, skal indstille sine aktiviteter i en måned frem.

I en pressemeddelelse skriver LTDH, at beslutningen er “en alvorlig og vilkårlig krænkelse af foreningsfriheden” og “et direkte angreb” på en af Tunesiens væsentligste demokratiske fremskridt, oplyser nyhedsbureauet AP.

Nyhedsbureauet skriver, at beslutningen følger en række lignende tilfælde i Tunesien, hvor domstole sidste år beordrede flere menneskerettighedsorganisationer, herunder organisationer med fokus på migrations- og kvinderettigheder, at indstille sine aktiviteter i flere måneder.

11:20

EU og Bangladesh rykker tættere på hinanden

23. apr 2026

Den Europæiske Union og Bangladesh har indgået en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som nu blot venter sin endelige underskrivelse. Det skriver EU’s udenrigstjeneste tirsdag.

Aftaleteksten, der angiveligt vil træde i kraft om et par måneder, indeholder hele 82 artikler og beskæftiger sig med en lang række områder: Politisk dialog, handel, investeringer, energi, transport, landbrug, migration, sikkerhed, maritime anliggender og såkaldt mellemfolkelig udveksling.

EU skriver, at Bangladesh bliver det første sydasiatiske land, der indgår en ”moderne” partnerskabs- og samarbejdsaftale med Den Europæiske Union, uden dog at definere, hvad ”moderne” præcist betyder.

EU befinder sig i øjeblikket i en større overgangsfase, hvor unionen opprioriterer partnerskaber rodfæstet i handel og investeringer til fordel for udviklingsprogrammer, som tidligere har været højest på dagsordenen.

Den tidligere samarbejdsaftale mellem de to parter stammer fra 2001, og denne centrerede sig da også primært om udviklingsrelaterede emner.

Bangladesh’ største engelsksprogede medie, The Daily Star, udlægger den kommende aftale som ”fremadskuende” og et skridt på vejen mod et mere ”ligeværdigt forhold.”

Bangladeshiske embedsmænd har til samme medie udtalt, at aftalen også bør ses i lyset af landets officielle farvel til listen over Least Developed Countries (mindst udviklede lande, red.), som sydasiaterne står til at forlade i november.

FN’s Højrepræsentant for de mindst udviklede lande mener, at landets milepæl afspejler ”årtiers vedvarende fremskridt på tværs af indikatorer”, herunder målt på bruttonationalindkomst pr. indbygger (BNI), Indekset for menneskelige aktiver samt Indekset for økonomisk og miljømæssig sårbarhed.

Og angiveligt skulle partnerskabs- og samarbejdsaftalen blot være en start.

En anonym diplomatisk kilde fortæller til The Daily Star, at Bangladesh fremover vil stræbe efter både en frihandelsaftale og såkaldt investeringsbeskyttelsesaftale med EU.

Ifølge Brussels Times er EU i øjeblikket Bangladeshs største handelspartner. Handlen overstiger efter sigende 22 milliarder Euro (164 milliarder kroner, red.)