12:52

2. mar 2026

Den venezuelanske oppositionsleder og vinder af Nobels fredspris i 2025, María Corina Machado, har meddelt, at hun planlægger at vende tilbage til Venezuela “i de kommende uger”.

Ifølge AP fortæller Machado, at hun vender tilbage til landet for at arbejde for nye valg og styrke den politiske enhed mod det nuværende regime. Hun undlader at angive en præcis dato for hjemkomsten, men siger, at et af hovedmålene er at forberede “en ny og gigantisk valgsucces”.

Hun opfordrer desuden sine tilhængere til at fortsætte den politiske kamp mod styret, som begyndte med primærvalg i 2023, som resulterede i en overbevisende sejr til Machado i primærvalget.

Hun kunne imidlertid ikke stille op til præsidentvalget i 2024, da en rigsretssag i 2023 havde frataget hende retten til at bestride offentlige embeder i 15 år. Da hun ikke kunne stille op, udpegede oppositionen i stedet Edmundo González Urrutia som sin kandidat.

Officielt endte valget med en sejr til landets daværende præsident, Nicolás Maduro – et resultat, som både oppositionen og en række lande, herunder USA og flere EU-lande, nægtede at anerkende.

Venezuelas nuværende leder, Delcy Rodríguez, som overtog magten efter at USA i januar 2026 fjernede Maduro, har advaret om, at Machado “vil komme til at stå til ansvar”, hvis hun vender tilbage, men forklarer ikke, for hvad.

11:44

55 ghanesere bekræftet døde i krigen mellem Rusland og Ukraine

2. mar 2026

55 ghanesiske statsborgere er blevet dræbt under krigen i Ukraine, efter at hundredvis af afrikanere angiveligt er blevet lokket til at kæmpe for Rusland. Det oplyser Ghanas udenrigsminister Samuel Okudzeto Ablakwa ifølge BBC.

“Vi er blevet informeret om, at 272 ghanesere sandsynligvis er blevet narret til at deltage i krigen siden 2022, og at omkring 55 er blevet dræbt og to taget til fange,” skriver Ablakwa på det sociale medie X.

Han kalder oplysningerne “deprimerende og skræmmende” efter et møde med den ukrainske udenrigsminister, Andrii Sybiha, i Kyiv fredag.

De 55 dræbte ghanesere er det højeste officielle dødstal fra et enkelt afrikansk land i krigen mellem Rusland og Ukraine. Ifølge Ukraines udenrigsminister har mere end 1.700 mennesker fra 36 forskellige afrikanske lande deltaget i krigen.

10:52

EU fordømmer Irans angreb mod De Forenede Arabiske Emirater

2. mar 2026

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skriver på det sociale medie X, at hun fordømmer Irans ”uberettigede angreb” mod De Forenede Arabiske Emirater (UAE), som ”udgør en åbenlys krænkelse af UAE’s suverænitet og er et klart brud på international lov.”

Von der Leyen skriver videre, at hun lørdag har talt i telefon med Mohamed bin Zayed, UAE’s præsident, og at EU ”står i fuld solidaritet med partnere i hele regionen.”

Ifølge Le Monde har Iran over weekenden affyret i alt 137 missiler og 209 droneangreb mod UAE’s territorium, hvoraf de fleste dog er blevet opfanget af emirattiske forsvarssystemer.

Det iranske angreb mod UAE, som i skrivende stund har dræbt mindst én person, faldt i kølvandet på USA’s ditto mod Iran, der lørdag kostede den iranske ayatollah Ali Khamenei og flere af hans pårørende livet.

Kommissionsformanden har dog ikke direkte kommenteret på USA’s angreb mod Iran, men har indkaldt til et særligt sikkerhedsmøde i EU, der finder sted i dag, mandag.

I december indgik EU og UAE en såkaldt strategisk partnerskabsaftale (SPA), som ifølge EU-kommissionen skulle ”bekræfte et fælles mål om stabilitet og sikkerhed i regionen.”

Paradoksalt nok har det forskningsinstituttet Clingendael bemærket, at partnerskabsaftalen synes at negligere en række forhold, der splitter de to parter. Blandt andet skulle emiraterne efter krigen i Ukraine have tilladt store, russiske pengestrømme ind i landet, der i nogen grad kan siges at muliggjort sanktionsunddragelse for russiske krigsforbrydere.

15:20

I 2025 døde mindst 7.667 flygtninge og migranter på deres rejse

27. feb 2026

Sidste år omkom mindst 7.667 mennesker, mens de forsøgte at komme fra ét land til et andet via de kendte migrationsruter. Det fortæller FN-organisationen International Organization for Migration (IOM).

Der er umiddelbart tale om et fald i forhold til 2024, hvor knap 9.200 mennesker omkom på migrantruterne. Ifølge IOM afspejler faldet, at der rent faktisk var færre som begav sig ud på de farlige rejser over eksempelvis Middelhavet eller gennem de centralamerikanske skove.

Men at antallet af omkomne er lavere i 2025 end i 2024 skyldes også, at adgangen til data om denne type af dødsfald er blevet dårligere, og at bidragene til de organisationer, som dokumenterer dem, er faldet – hvilket er en hæmsko for deres arbejde.

Ser man på 2025-tallene er der tydeligt, at ruterne over hav fortsat er de farligste. Mindst 2.185 omkom eller forsvandt på Middelhavet og 1.214 omkom eller forsvandt på ruten mellem Vestafrika og De Kanariske Øer. Der er en kraftig streg under ’mindst’ for de reelle tal er sandsynligvis højere, og mindst 1.500 mennesker yderligere er rapporteret forsvundet til havs, men her er oplysningerne ikke verificeret, forklarer IOM.

15:15

Israels højesteret stopper regeringens forsøg på at blokere ngo’er fra Gaza

27. feb 2026

Israels højesteret har fredag ​​givet internationale ngo’er tilladelse til midlertidigt at fortsætte deres arbejde i Gazastriben, Vestbredden og Østjerusalem. Det skriver det israelske medie Haaretz.

Højesterets kendelse stopper effektivt en tidligere beslutning fra den israelske regering om at nægte 37 internationale ngo’er adgang til de besatte palæstinensiske områder, fordi de har nægtet at efterkomme nye krav fra Israel om blandt andet at opgive personfølsomme informationer på deres medarbejdere.

Ngo’erne stod eller til at blive forment adgang allerede 1. marts. Organisationerne ser reglerne som i strid med humanitære principper og har af flere omgange advaret om at forbuddet vil hindre kritisk hjælp til mennesker i det krigshærgede Gaza. Det har fået 17 ngo’er til at indgive en klage til højesteret og argumenteret for at forbuddet vil føre til et kollaps af nødhjælpssystemet i Gaza og koste menneskeliv. Og det er altså den klage højesteret nu har reageret på.

Fredagens kendelse giver et midlertidigt påbud, der bevarer de nuværende vilkår og sikrer, at ngo’erne stadig kan være til stede i de palæstinensiske områder. Påbuddet vil være gældende, indtil retten afsiger kendelse i sagen.

10:35

Pakistans forsvarsminister: Vi er i åben krig med Taliban i Afghanistan

27. feb 2026

Fredag bombede det pakistanske militær mål i nabolandet Afghanistans hovedstad, Kabul, rapporterer flere internationale medier. Det er uklart, hvad præcis der er blevet ramt, og hvor mange der er blevet dræbt og såret.

Taliban-styrker – som er Afghanistans militær – og pakistanske styrker har også kæmpet flere steder langs grænsen mellem landene.

Begge lande hævder at have dræbt flere af modstanderens soldater end omvendt. Det samlede tal ligger fredag formiddag dansk tid på mellem 200 og 300, men ingen af tallene kan verificeres.

Der har været militære sammenstød mellem de to lande flere gange i de seneste uger, men med den seneste eskalering er landene nu i åben krig, lyder det fra Pakistans forsvarsminister, Khawaja Asif.

Pakistan beskylder Talibanstyret i Afghanistan for at hjælpe den pakistanske udgave af Taliban, som er en selvstændig bevægelse, men som har en del til fælles med Taliban i Afghanistan.

14:31

Zambia udskyder aftale om amerikansk sundhedsbistand

26. feb 2026

Zambia har udsat underskrivelsen af en aftale med USA på næsten ni milliarder kroner til sundhedsbistand, skriver Reuters. Dette sker fordi dele af aftalen, ifølge den zambiske regering, strider imod landets egne interesser. Aftalen, som løber over fem år, skal finansiere programmer mod HIV og malaria og forbedre sundhedsberedskabet.

Aftalen indeholder også et krav om, at den zambiske regering skal bidrage med mere end to milliarder kroner i medfinansiering over den samme periode.

Zambias regering kræver nu ændringer i et omstridt afsnit af udkastet, dog uden at specificere detaljerne, men afviser samtidig rygter om, at aftalen har forbindelse til minedrift.

USA har tidligere sagt, at den sundhedsmæssige støtte ikke er velgørenhed, men også skal tjene amerikanske nationale interesser – hvorfor aftalen skal stemme overens med de brede bilaterale aftaler mellem de to lande, som også indeholder finansiering af minedriftssektoren.

En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium har afvist at kommentere på de igangværende forhandlinger, og Zambia fastholder dog, at den konkrete aftale udelukkende handler om sundhed og ikke har nogen forbindelse til mineraler eller minedrift.

Udkastet til aftalen beskriver, at finansieringen stoppes, hvis ikke Zambia og USA når til enighed inden 1. april, mens flere kilder, ifølge Reuters, oplyser, at aftalen indeholder samarbejde om minedrift.

13:07

Panama overdrager havn til Mærsk midlertidig  

26. feb 2026

Panamas højesteret har annulleret en langvarig kontrakt med det Hongkong-baserede selskab CK Hutchison om drift af to centrale havneterminaler ved Panama-kanalen. 

Terminalerne, Balboa og Cristóbal, har været drevet af CK Hutchison’s datterselskab siden 1997, men er nu blevet overtaget af Panamas maritime myndigheder. Regeringen har givet midlertidig kontrol til APM Terminals Panama, som er ejet af Mærsk og et datterselskab ejet af Mediterranean Shipping Company (MSC), mens der forberedes en ny udbudsrunde, ifølge AP news. 

Ifølge mediet Financial Times kalder CK Hutchison overtagelsen af terminalerne for “voldsom” og “ulovlig”. Selskabet indledte den 24. februar en voldgiftssag mod Panama i henhold til reglerne fra Det Internationale Handelskammer. Det er fortsat uklart, hvilke konsekvenser sagen kan få, og hvor lang tid den kan tage. 

Beslutningen kommer samtidig med øget geopolitisk opmærksomhed omkring Panama-kanalen og kontrollen over centrale handelsruter. 

10:09

CPJ: Israel er ansvarlig for to ud af tre dræbte journalister i rekordår

26. feb 2026

Et rekordhøjt antal journalister og mediearbejdere blev dræbt imens de udførte deres arbejde i 2025. Ud af 129 dræbte er to tredjedele dræbt af israelske styrker, skriver Committee to Protect Journalists (CPJ) i sin årlige rapport, der dokumenterer angreb på journalister verden over.

Det er andet år i træk, antallet af drab på pressefolk slår rekord, og andet år i træk, Israel er ansvarlig for omkring to tredjedele af det samlede antal, oplyser den uafhængige organisation med base i New York.

Ifølge CPJ er størstedelen af de 81 journalister, som er dræbte af israelske angreb palæstinensere, der rapporterede fra Gaza. Dødstallet omfatter også 31 mediearbejdere, der blev dræbt i et angreb på et mediecenter tilhørende oprørsbevægelsen houthierne i Yemen.

Israel har tidligere erkendt at have angrebet mediecentret i Yemen og beskrev det dengang som en propagandaarm af houthierne, skriver The Guardian.

I flere tilfælde har Israel erkendt at have angrebet journalister i Gaza, som de beskylder for at have forbindelser til Hamas, uden at de dog har kunnet fremlægge dokumentation for det.

Internationale nyhedsorganisationer har kraftigt benægtet, at de dræbte journalister havde forbindelser til den terrorlistede organisation. Israel tillader ikke udenlandske journalister at komme ind i Gaza, så alle de mediearbejdere, der blev dræbt der, var palæstinensere.

15:28

Det sydøstlige Brasilien ramt af store oversvømmelser

25. feb 2026

Kraftig regn har forårsaget alvorlige oversvømmelser og jordskred i delstaten Minas Gerais i det sydøstlige Brasilien. Mindst 36 mennesker er døde, og 33 er stadig savnet. Omkring 3.000 indbyggere har måttet forlade deres hjem, skriver nyhedsbureauet AP.

Alle de bekræftede dødsfald er fundet i byerne Juiz de Fora og Uba, hvor gaderne er dækket af mudder. Redningshold har arbejdet natten til onsdag, mens der varsles mere regn de kommende dage.

Den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva skrev tirsdag på sine sociale medier, at sikkerhedsstyrker er blevet indsat og yder øjeblikkelig hjælp til den befolkning, der er berørt.

Myndighederne frygter flere jordskred, og hundreder af familier fra udsatte områder bliver midlertidigt indkvarteret i skoler.

14:50

179 politiske fanger løsladt i Venezuela efter ny amnestilov

25. feb 2026

179 politiske fanger er blevet løsladt i Venezuela som konsekvens af landets nye amnestilov. Det fortæller lederen af den kommission, der fører tilsyn med implementeringen af ​​amnestiet, Jorge Arreaza, ifølge al-Jazeera.

Derudover er flere end 3.000 personer i husarrest eller på prøveløsladelse blevet bevilget fuld løsladelse.

Den venezuelanske fangerettighedsgruppe Foro Penal udtaler dog tirsdag, at den kun har verificeret 91 “politiske løsladelser”, siden amnestiloven trådte i kraft den 20. februar.

Organisationen har anmodet om en gennemgang af 232 sager, der i øjeblikket er udelukket fra amnestiet, og den mener, at næsten 600 personer stadig er tilbageholdt.

Amnestiloven blev vedtaget i kølvandet på det militærangreb USA udførte 3. januar i landets hovedstad, Caracas, hvori den daværende præsident Nicolás Maduro blev taget til fange. Maduro er stadig i amerikansk varetægt og Venezuela ledes derfor af den tidligere videpræsident, Delcy Rodriguez, som også har underskrevet amnestiloven.

9:25

Nyt studie kortlægger EU’s nyere bistandshistorie

25. feb 2026

Et nyt studie i tidsskriftet Alternatives, forfattet af den hollandske udviklingsforsker, Niels Keijzer, gennemgår EU’s udviklingsbistand, også kendt som ODA (official development aid), fra 2000-2025.

Artiklen tager særligt afsæt i 2004, hvor EU voksede fra 15 til 25 medlemsstater.

For udviklingsbistanden betød EU’s udvidelse, at budgettet for udviklingssamarbejdet voksede, hvilket ifølge Keijzer internt i unionen skabte en ”stærk følelse af engagement i det internationale udviklingsregime.”

En central årsag hertil var angiveligt, at udviklingsdagsordenen på dette tidspunkt i høj grad handlede om effektivisering, og det var i ”overensstemmelse med EU’s egen udvidelse, efter at have budt nye medlemsstater velkommen”, som selv var i færd med at etablere nationale udviklingsbistandssystemer- og budgetter.

Ifølge udviklingsmediet Devex skar EU sidste år to milliarder euro (ca. 15 milliarder kroner red.) i sit primære udviklingsværktøj, Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (NDICI).

En reducering, som ifølge Keijzers artikel har rod i EU’s institutionelle forandringer efter Lissabontraktaten i 2009, efterfulgt af ”polykrisens og den geopolitiske konkurrences tidsalder”, der har fået EU til at ”inkorporere sin udviklingspolitik i sin udenrigspolitik.”

At EU i dag, som Keijzer formulerer det, er blevet den største donor i en ”post-bistandsverden”, var ”betydeligt anderledes end det, EU havde forestillet sig i årene før og efter udvidelsen af unionen” i 2004.

Til gengæld konkluderer artiklen, at de nationale bistandsbesparelser blandt EU’s medlemsstater har forårsaget, at EU ”har fået en stærkere rolle som global udviklingsaktør i egen ret.”

EU er efter lukningen af det amerikanske udviklingsorgan, USAID, ifølge flere kilder verdens største udviklingsdonor.

11:41

Studenterprotester i Teheran for tredje dag i træk

24. feb 2026

For tredje dag i træk trodsede iranske studerende myndighederne bare få uger efter, at sikkerhedsstyrkerne dræbte flere tusinder af deres landsmænd under landsdækkende demonstrationer i januar.

Protesterne de seneste dage har primært foregået i Teheran og rapporteres både af statslige og udenlandske medier.

Blandt andet har de iranske statsmedier ifølge Reuters meldt om studerende, der råbte regeringsfjendtlige slagord ved Teheran Universitet, om slagsmål ved Amir Kabir Universitet samt om kvinder, der har brændt flag af ved al-Zahra Universitet. Alt sammen beliggende i hovedstaden.

Samtidig kan man læse i diaspora-medier som Iran International, at de studerende har råbt slagord for shahens søn Reza Pahalavi som “Dette er den sidste kamp, Pahlavi vil vende tilbage”. De skriver også, at der igen i dag er protester.

De mere sporadiske protester brød ud lørdag efter 40 dage, hvor mange iranere har sørget over de mennesker, der blev dræbt i januar.

Alt dette sker samtidig med at nye tegn på et amerikansk angreb melder sig. USA er netop begyndt at trække ikke-essentielt personale og familiemedlemmer ud af ambassaden i Libanons hovedstad, Beirut. Det kommer efter, at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange har truet Iran med et militært angreb siden de store landsdækkende protester i januar.

10:41

Danmark giver 190 millioner kroner i støtte til Ukraine

24. feb 2026

På fireårsdagen for Ruslands fuldskala invasion af Ukraine, sender Danmark yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder den humanitære situation i landet hjerteskærende og håber med bidraget at give håb til dem, der er hårdest ramt.

”Lige nu gennemlever ukrainerne en ekstremt kold vinter og Putin udnytter kynisk kulden til sin taktiske fordel ved at udføre systematiske angreb på energiinfrastruktur og civil forsyning. Danmark bidrager derfor med ny humanitær støtte på 190 millioner kroner, som skal imødekomme den akutte humanitære situation og polstre på sigt”, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hovedparten af pengene går igennem UNHCR, UNICEF, Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) og FN’s humanitære landefond i Ukraine.

De ukrainske behov er forsat store, mens krigen forsætter ind i sit femte år. Sidste år blev det mest dødelige for civile siden invasionen, og de vedvarende angreb på civil infrastruktur sætter dybe spor.

Ifølge FN rapporterede 7 ud af 10 ukrainere sidste år om mentale helbredsproblemer. Omkring 3,7 millioner mennesker internt fordrevne i Ukraine, mens yderligere 5,8 millioner fortsat må leve uden for landets grænser. I 2026 forventes omkring 10,8 millioner mennesker at have behov for humanitær bistand.

Med det nye bidrag har Danmark ifølge Udenrigsministeriet samlet givet 1,3 milliarder kroner i humanitær støtte siden krigens udbrud.

10:08

19 lande fordømmer Israels “de facto annektering” af Vestbredden

24. feb 2026

Danmark og 18 andre lande “fordømmer på det kraftigste” Israels seneste beslutninger om at øge kontrollen over den besatte Vestbred og kalder det en “de facto annektering”.

Landene adresserer i en fælles erklæring beslutningerne om at registrere palæstinensisk land som israelsk, at godkende bosættelser i det såkaldte område E, som reelt vil splitte Vestbredden i to, men også den stigende bosættevold.

“Sådanne handlinger er et bevidst og direkte angreb på den palæstinensiske stats levedygtighed og implementeringen af ​​tostatsløsningen,” skriver de blandt andet i erklæringen, som er underskrevet af lande som Tyrkiet, Saudi Arabien og Storbritannien men også Den Islamiske Samarbejdsorganisation og Den Arabiske Liga.

Ifølge Norges statsminister er det Norge, Spanien Frankrig og Saudi Arabien, der har taget initiativ til at skrive erklæringen, skriver Panorama Nyheter.

Landene opfordrer Israel til at omgøre beslutningerne og sætte en stopper for den stigende bosættervold. De skriver også:

“Vi bekræfter på ny vores forpligtelse til at tage konkrete tiltag i overensstemmelse med international lov for at modvirke udvidelsen af ​​ulovlige bosættelser på palæstinensisk territorium samt politikker og trusler om tvangsfordrivelse og annektering.”

15:42

Nye spændinger mellem Eritrea og Etiopien vækker frygt for krig

23. feb 2026

Spændingerne mellem Eritrea og Etiopien er steget markant de seneste måneder. Mens internationale observatører maner til ro, forbereder regionale ledere sig på risikoen for væbnede sammenstød, og civilbefolkningen frygter en ny krig.

Konflikten trækker tråde tilbage til 1993, hvor Eritrea løsrev sig fra Etiopien, hvilket fratog Etiopien adgangen til Det Røde Hav; en kendsgerning, som den etiopiske regering ønsker at rette op på.

Senere, mellem 1998 og 2000, udkæmpede de to lande en blodig grænsekrig, og først i 2018 indgik man en fredsaftale, som året efter førte til, at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed Ali modtog Nobels fredspris for sin rolle i fredsprocessen.

Trods fredsaftalen fortsatte forholdet mellem Eritrea og Etiopien med at være præget af mistillid og grænsekonflikter. Flere gange har Eritrea kritiseret Etiopiens trusler om militær aktion i landets stræben efter at sikre sig adgang til havet. Omvendt beskyldes Eritrea for at støtte oprørsgrupper i Tigray med henblik på at svække Etiopiens stabilitet. Den eritreiske regering afviser disse beskyldninger og fastslår, at formålet med anklagerne er at fremprovokere en krig, skriver RFI.

Tigray har i flere år været præget af væbnet konflikt mellem den føderale regering og lokale styrker. En fredsaftale i 2022 satte formelt punktum for to års krig, men ifølge AP beskylder den regionale administration nu igen Addis Ababa for at bryde aftalen.

Konflikten mellem Eritrea og Etiopien er en del af den bredere ustabilitet på Afrikas Horn, hvor spørgsmål om sikkerhed og adgang til Det Røde Hav rækker ud over det bilaterale forhold. Spændingerne påvirker også nabolande og regionale samarbejdsfora og hænger sammen med skiftende alliancer, herunder relationer til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, som begge har strategiske interesser i regionen. En egentlig krig vil derfor ikke blot ramme de to lande, men risikere at destabilisere hele området yderligere.

15:04

Studerende i Iran protesterer igen

23. feb 2026

Studerende på flere iranske universiteter, heriblandt Sharif Universitet for Teknologi i Teheran, har over weekenden afholdt protester mod regeringen – de første i denne skala siden de landsdækkende protester i januar, som kostede tusindvis af menneskeliv.

Der er verificeret optagelser af demonstranter, der marcherede på campus mens de råbte slagord som ”død over diktatoren” (hentydning til øverste leder Ali Khamenei), før de endte i slagsmål med regeringstilhængere, skriver BBC News.

Protesterne spredte sig også til andre universiteter i Teheran og andre byer, hvor studerende samledes for at ære de tusindvis, der blev dræbt af myndighederne i januar.

Protesterne kommer samtidig med, at USA opbygger sin militære tilstedeværelse nær Iran og forhandler med landet om at begrænse dets atomprogram, mens præsident Donald Trump overvejer et militærangreb.

11:59

Sjælden dom i Cameroun sender soldater i fængsel for drab i konflikt

23. feb 2026

I en sjælden dom er tre camerounske soldater blevet idømt mellem fem og ti års fængsel for deres roller i drabene på mindst 21 civile, skriver BBC.

Drabene blev udført i 2020 i den lille landsby Ngarbug i landets urolige engelsktalende region, hvor soldaterne fra regeringshæren med støtte fra en lokal milits angreb byen. 13 børn var blandt de dræbte ifølge Human Rights Watch. Soldaterne blev senere fundet skyldig i mord, brandstiftelse og ødelæggelse ved en militærdomstol, som altså nu har udmålt straffen.

Dommen er opsigtsvækkende, fordi soldater i Cameroun sjældent dømmes for forbrydelser mod civile. Ikke desto mindre er ofrene skuffede over længden på fængselsstraffene og kalder dem ifølge BBC “ubetydelige”.

Siden 2017 har oprørsgrupper i landets to engelsktalende regioner kæmpet for oprettelsen af ​​en selvstændig stat. Menneskerettighedsgrupper har beskyldt både oprørerne og statsstyrkerne for at begå omfattende overgreb.

Ifølge FN har konflikten er mindst 6.000 mennesker blevet dræbt under konflikten, mens over en halv millioner er blevet tvunget på flugt.

11:49

Venezuela godkender amnesti, der kan løslade hundredvis af politiske fanger

20. feb 2026

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, underskrev torsdag en lov om amnesti, der kan føre til løsladelse af politikere, aktivister, advokater og mange andre, skriver nyhedsbureauet AP.

Hvis den i sidste ende implementeres, markerer loven en betydelig indrømmelse fra styret i den sydamerikanske nation, som i årtier har benægtet at have politiske fanger.

Indrømmelsen kommer i kølvandet på det militærangreb USA udførte 3. januar i landets hovedstad, Caracas, hvori den daværende præsident Nicolás Maduro blev taget til fange.

Venezuela har dog tidligere lovet løsladelse af politiske fanger, som kun delvist er blevet indfriet. Ifølge organisationer sidder hundredevis af politiske fanger stadig fængslet. Amnesty International er en af kritikerne, og organisationen mener da heller ikke, at amnesti-loven er nok. Den kræver, at en FN-ledet undersøgelseskommission, som allerede blev etableret i 2019, får adgang til landet.

“Det bidrag, som denne mission kan yde, er afgørende for at lede Venezuela mod en fremtid, hvor menneskerettighederne respekteres og garanteres,” udtaler Amnesty Internationals vicedirektør for forskning i Amerika, Valentina Ballesta.

10:25

Omstridt FN-rapportør får støtte efter fransk-tysk krav om afgang

20. feb 2026

Sidste uge cirkulerede en video af FN’s specialrapportør for de besatte palæstinensiske områder, Francesca Albanese, hvori hun angiveligt kalder Israel “menneskehedens fælles fjende”. Det fik både Frankrig og Tyskland til at kræve hendes afgang, men siden er det kommet frem, at videoen var manipuleret.

Det har ikke fået de pågældende lande til at trække deres udtalelser tilbage, men nu møder Albanese støtte fra 151 tidligere diplomater og politikere. I et åbent brev kristiserer de den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, for at miskreditere en person med et uafhængigt FN-mandat og opfordrer ham til at trække “unøjagtige” udtalelser om Albanese tilbage og korrigere dem, skriver EUobserver.

“Denne kontrovers må ikke aflede opmærksomheden fra massakrerne på civile eller fra den humanitære krise og de massive menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Gaza,” skriver de yderligere.

Albanese har selv forsvaret sig ved at lægge hele sin tale op på det sociale medie X – hvor hun ikke kalder Israel for fjenden – og præciserede: “Menneskehedens fælles fjende er DET SYSTEM, der har muliggjort folkedrabet i Palæstina.”

Frankrig har ikke desto mindre holdt fast i kravet om Francesca Albaneses afgang med henvisning til “alle hendes bemærkninger” i de seneste år, skriver skriver France24.

Albanese har gentagne gange rettet kraftig kritik af Israels krigsførelse i Gaza og anklagede allerede i 2024 landet for at begå folkemord. Hun har også opfordret verdens land til at stoppe med at sælge våben til Israel og til at indføre fuld økonomisk boycot af Israel.

14:24

FN-eksperter finder “kendetegn på folkemord” i sudanesisk by

19. feb 2026

Der er fundet “kendetegn på folkemord”, da de den sudanesiske oprørsgruppe Rapid Support Forces (RSF) i oktober udførte en “ødelæggelseskampagne” mod ikke-arabiske samfund i byen el-Fasher i Sudans vestlige Darfur-region. Det mener FN-støttede menneskerettighedseksperter ifølge nyhedsbureauet AP.

Der har længe været rapporteret om, at RSF udførte massedrab og -voldtægter i el-Fasher efter en 18 måneder lang belejring. Flere tusinder civile blev dræbt, hvilket særligt gik ud over de etniske grupper Zaghawaerne og Fur-folket, mener den uafhængige undersøgelsesmission i Sudan.

Kun 40 procent af byens 260.000 indbyggere formåede at flygte fra angrebene. Tusinder af dem blev såret.

Borgerkrigen i Sudan brød ud i ​​april 2023, da længerevarende spændinger mellem landets militære og paramilitære ledere mundede ud i væbnet konflikt i hovedstaden Khartoum og hurtigt spredte sig til andre regioner, herunder Darfur.

10:42

Gazas dødstal i første del af krigen er langt højere end rapporteret, viser The Lancet-rapport

19. feb 2026

Det medicinske tidsskrift The Lancet opjusterer nu dødstallet i Gaza for de første 16 måneder af den to-årige krig i Gaza med 25.000. Ifølge The Lancet er mere end 75.000 mennesker blev dræbt i perioden, hvilket overstiger det tal Gazas sundhedsmyndigheder har oplyst for krigens fulde periode.

Undersøgelsen viser også, at andelen af ​​kvinder, børn og ældre blandt de dræbte, som Gazas sundhedsministerium har rapporteret har været korrekt, nemlig omkring 56 procent.

I alt er 42.200 kvinder, børn og ældre døde mellem 7. oktober 2023, hvor Hamas udførte et terrorangreb på Israel, der udløste israels krig i Gaza, og den 5. januar 2025.

“De samlede beviser tyder på, at 3-4 procent af befolkningen i Gazastriben pr. 5. januar 2025 var blevet dræbt voldeligt, og at der har været et betydeligt antal ikke-voldelige dødsfald forårsaget indirekte af konflikten,” skrev forfatterne af undersøgelsen, et team bestående af en økonom, demograf, epidemiolog og undersøgelsesspecialister, i Lancet Global Health.

Dødstallet i Gaza rapporteret af Gazas sundhedsministerium har været genstand for stor debat siden krigens start, holdt i gang af gentagende officielle israelske angreb på deres troværdighed, fordi ministeriet er styret af Hamas. Men i januar udtalte en højtstående israelsk sikkerhedsofficer, at tal indsamlet af sundhedsmyndighederne i Gaza stort set var nøjagtige.

13:32

Perus præsident afsat – igen-igen

18. feb 2026

Parlamentet i Peru har besluttet at fjerne den midlertidige præsident José Jerí kort før han egentlig skulle gå af i forbindelse med det forestående valg til både parlament og præsident i april.

José Jerí anklages for korruption i forbindelse med at han har holdt en række møder med kinesiske forretningsfolk, skriver nyhedsbureauet AP.

Afskedigelsen af José Jerí er blot den seneste præsident-fyring i det sydamerikanske land, der har haft syv præsidenter siden 2016. Han blev som formand for parlamentet indsat som midlertidig præsident i oktober 2025, da daværende præsident Dina Boluarte blev fyret af parlamentet, da hun nægtede at møde op til en rigsretsag, som parlamentet havde rejst mod hende.

Boluarte blev præsident i 2022, da daværende præsident Pedro Castillo blev afsat. Han blev senere idømt 11 års fængsel for oprør og sammensværgelse, fordi han forsøgte at afsætte parlamentet.

Castillo blev dømt i 2025 og sendt til afsoning i et fængsel, der i forvejen husede tre tidligere præsidenter.

11:01

I Sverige vil Socialdemokraterne tilbage til 1-procentmålet for udviklingsbistanden

18. feb 2026

Hvis svenske Socialdemokraterna kommer til magten igen, vil der ske en gradvis tilbagevenden til målet om at afsætte én procent af landets bruttonationalindkomst (BNI) til udviklingsbistand. Støtten til UNRWA vil blive genoptaget, og informationsbevillinger til civilsamfundet vil blive genindført.

Det fremgår af Socialdemokraternes nye bistandspolitiske program, som svenske Globalbar har interviwet partiets udviklingsordfører, Olle Thorell.

“Sverige skal tage et større globalt ansvar, og det betyder at være mere til stede end den nuværende regering, som har valgt at vende verdens fattigste lande ryggen. Vi ser det som en strategisk fejltagelse, når Kina, Rusland og Golfstaterne er i kø – ikke kun med penge – men også med værdier og en alternativ samfundsmodel,” siger han blandt andet.

Sveriges borgerlige regering har ellers varslet, at udviklingsbistanden skal ned på 0,68 procent af BNI, og i 2024 fik den et ordentligt hak nedad: Fra 0,91 procent i 2023 til 0,79 i 2024.

Socialdemokraterna er Sveriges største parti. I Sverige er der faste fireårige valgperioder. Derfor ved man allerede nu, at næste valg til Riksdagen vil blive afviklet søndag den 13. september 2026.

10:13

EU løfter sanktioner mod Zimbabwe, men forlænger våbenembargo

18. feb 2026

Den europæiske union har offentliggjort den årlige gennemgang af sine sanktioner mod Zimbabwe.

EU – som har sanktioneret Zimbabwe siden landets stærkt kontroversielle landreformer i starten af 00’erne – har i den forbindelse ophævet sanktioner om indefrysning af aktiver og rejseforbud for zimbabwiske enkeltpersoner.

Og det giver meget god mening, hvis man kigger ned i materien, for ifølge det amerikanske medie Bloomberg var der nemlig ikke længere nogen zimbabwiske individer eller enheder underlagt disse foranstaltninger, der primært var målrettet personer med tilknytning til landets tidligere præsident, Robert Mugabe, som fra 1980 til 2017 regerede den sydafrikanske nation med en jernnæve.

EU ophævede sidste år sanktionerne mod Zimbabwe Defence Industries, landets statsejede våbenproducent, der på dette tidspunkt var den sidste såkaldte ”enhed” på sanktionslisten.

EU er – de ophævede restriktioner til trods – dog endnu ikke overbevist om Zimbabwes formåen.

Unionen har nemlig i samme ombæring forlænget våbenembargoen mod landet med yderligere ét år. Denne dækker blandt andet salg af våben, ammunition, militærkøretøjer og andet udstyr til Zimbabwe, der potentielt ville kunne anvendes til intern undertrykkelse.

EU’s forlængelse af våbenembargoen falder i kølvandet på, at Zimbabwes kabinet i sidste uge støttede et lovforslag, der lægger op til en forfatningsændring, der såfremt vedtaget i parlamentet vil forlænge præsidentperioden fra fem år til syv og give den 83-årige præsident Emmerson Mnangagwa mulighed for at forblive i embedet indtil 2030.

Folkelige demonstrationer mod forfatningsændringen er blevet slået hårdt ned af politiet, og flere demonstranter er endnu fængslede.

Ifølge EU Sanction Map er Zimbabwe ét af i alt 13 afrikanske lande underlagt EU-sanktioner.

USA har valgt en noget hårdere kurs over for Zimbabwe. I 2024 placerede Biden-administrationen Zimbabwe på sin Global Magnitsky sanktionsliste efter Zimbabwes præsidentvalget i 2023, hvor landets regeringsparti siden selvstændigheden, ZANU-PF, blev anklaget for omfattende valgfusk og vælgerundertrykkelse.  

10:57

Bangladesh har fået ny premierminister efter fredeligt valg

17. feb 2026

Oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Party (BNP) har vundet en klar sejr ved parlamentsvalget i Bangladesh, og partiets leder, Tarique Rahman, er nu blevet taget i ed som landets nye premierminister. Det skriver The Guardian. 

Valget forløb fredeligt og er det første siden de omfattende protester i 2024 pressede landets diktator Sheikh Hasina ud landet og en overgangsregering blev indsat. Valget er derfor blevet set som et vigtigt skridt i retning af at genoprette en mere troværdig demokratisk proces i landet. Og Transparent international Bangladesh beskriver det da også som bredt acceptabelt og inkluderende uden tegn på valgfusk.

BNP og dets allierede fik et solidt flertal i parlamentet, mindst 212 ud af 300 mandater, og kan dermed forme en regering uden behovet for en bred koalition. 

Den nye regering overtager et land med betydelige økonomiske og institutionelle udfordringer. Rahman har udtalt, at han vil prioritere økonomisk genopretning og politisk stabilitet. 

10:34

Cubas årlige cigarfestival aflyses på grund af amerikansk olieblokade

17. feb 2026

I slutningen af februar burde turister strømme til Cuba og den lille østat lyse op i gadelys og cigarrøg over fem dage. Men den årlige cigarfestival i hovedstaden Havana er netop blevet aflyst på grund af den olieblokade, som USA har iværksat, skriver Semafor.

Siden USA ved en militær operation bortførte Nicolás Maduro, præsident i Venezuela, som er Cubas naboland og tætte allierede, har Venezuela stoppet al olieeksport til Cuba. Det har skabt en energikrise i landet, og det er også hovedårsagen til festivalaflysningen på trods af, at Cuba befinder sig i flere kriser.

Cubanske cigarer er en af Cubas få eksportsucceser og betragtes som en af ​​østatens vigtigste eksportvarer. De er dog ulovlige i USA på grund af en årtier gammel handelsembargo.

Situationen i Cuba har fået FN’s generalsekretær til at advare om et muligt humanitært “kollaps” tidligere på måneden. Lande som Spanien og Mexico har sendt nødhjælp til det lille land, der er ledet af et socialistisk styret, som Trump-administrationen åbent taler om at styrte.

9:28

Ny undersøgelse: Flertal af danskerne ser udviklingsbistand som en vigtig investering

17. feb 2026

64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark i en tid, hvor vi skal sikre os gode relationer til andre lande. Det viser en ny måling foretaget af Epinion blandt 804 danskere.

Af de adspurgte svarer 21 procent, at de er meget enige, mens 11 procent svarer at de er uenige.

Der er også bred tiltro til, at bistanden gør en konkret forskel for mennesker ude i verden. 67 procent erklærer sig enige i, at danske udviklingskroner gør en vigtig forskel for mennesker i nød. Her er kun 9 procent uenige.

Og sidste vigtige spørgsmål, som i weekenden blev stærkt aktualiseret af en ny udmelding fra Venstre om sænke den danske bistand. 49 procent af danskerne mener, at Danmark i dag bruger en passende andel af BNI, altså 0,7 procent. 19 procent mener ligefrem, vi skal bruge flere penge på udviklingsbistanden, mens 14 procent mener, at der skal bruges mindre.

Undersøgelsen er gennemført i slutningen af januar 2026 på vegne af Folkekirkens Nødhjælp.

14:56

Kina fjerner told på vare fra 53 afrikanske lande

16. feb 2026

Fra 1. maj 2026 fjerner Kina importtolden på varer fra 53 afrikanske lande. Beslutningen er led i en udvidelse af landets nul-tolds-politik, oplyser den kinesiske præsident Xi Jinping, som udtaler, at aftalen ”utvivlsomt skaber nye muligheder for udviklingen i Afrika”, skriver Hong Kong Free Press.

Aftalen omfatter næsten hele det afrikanske kontinent med undtagelse af Eswatini, som opretholder diplomatiske relationer med Taiwan – et forhold Kina ikke anerkender.

Ifølge Beijing skal initiativet styrke afrikansk eksport og bidrage til en mere balanceret handel. Økonomer vurderer dog, at udvidelsen af nul-tolds-politikken vil koste Kina knap 9 mia. kr. i tabte toldindtægter. Til gengæld styrker aftalen Kinas økonomiske diplomati og indflydelse i Afrika, skriver Business Insider Africa.

12:18

Thailand indfører prævention for vilde elefanter

16. feb 2026

Thailand er begyndt at give vilde elefanter et nyt præventionsmiddel via sprøjte for at dæmpe stigende konflikter mellem mennesker og dyr, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge officielle tal dræbte vilde elefanter sidste år 30 mennesker og sårede 29.

Konflikterne opstår, når elefanternes naturlige levesteder indskrænkes af skovrydning, fordi landmænd udvider deres marker. Elefanterne bevæger sig derfor tættere på de beboede områder for at finde føde.

Omkring 800 af landets cirka 4.400 vilde elefanter lever i disse konfliktramte områder, hvor fødselsraten ligger på 8,2 procent årligt – mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet.

Præventionsmidlet forhindrer hunelefanternes æg i at blive befrugtet og kan forhindre graviditet i syv år, hvorefter elefanterne igen kan formere sig.

Samtidig har myndighederne også skabt flere vand- og fødekilder inde i skovene, bygget beskyttelseshegn og sendt naturvagter ud for at lede elefanterne væk fra de beboede områder.

Tiltagene har dog mødt kritik. Elefanten er et nationalt symbol i Thailand, og en nylig flytning af vilde elefanter i Khon Kaen-provinsen skabte stor debat, efter at en elefant døde under bedøvelse.