10:42

13. feb 2026

Torsdag så man det seneste skridt mod en forandret politisk virkelighed i Venezuela, da der var fredelige demonstrationer i flere byer i Venezuela.

I Caracas samledes studerende på Centraluniversitetet i Venezuela med et budskab til regeringen om at løslade alle landets politiske fanger, en fuldstændig overgang til demokrati og at ​​eksilerede aktivister får lov at vende hjem.

“Det er utroligt, at vi er tilbage på gaderne. De burde vide, at de aldrig vil bringe os til tavshed,” udtaler en studerende i internationale relationer John Pérez til The Guardian. Perez var en af ​​hundredvis af unge som gik i fredelig march gennem byen, hvilket tilmed blev tv-transmitteret på flere venezuelanske kanaler. Et utænkeligt scenarie for bare få uger siden.

Det er godt en måned siden USA den 3. januar udførte en militær operation og fjernede Venezuelas mangeårige diktator Nicolás Maduro fra magten. Maduro sidder nu i amerikansk varetægt. Siden hans tilfangetagen har hans vicepræsident Delcy Rodríguez overtaget præsidentembedet og gjort flere indrømmelser.

Venezuela har under amerikansk pres løsladt hundredevis af politiske fanger samt åbnet landets olieindustri op for amerikanske virksomheder. Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsorganisation Foro Penal er der siden januar blevet løsladt 400 politiske fanger, men der sidder stadig omkring 600 i landets fængsler.

11:37

Tyskland beskylder Israel for reelt at annektere Vestbredden

12. feb 2026

Tyskland retter en kraftig kritik mod Israel på baggrund af det seneste lovtiltag, som øger kontrollen over Vestbredden. En talsperson for det tyske udenrigsministerium kalder det en de facto annektering ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

“Israel er fortsat en besættelsesmagt på Vestbredden, og som besættelsesmagt er det en overtrædelse af international lov at bygge bosættelser, herunder at overføre visse administrative funktioner til civile israelske myndigheder,” udtaler talspersonen.

Loven er foreløbig vedtaget i det israelske sikkerhedskabinet og har derfor ikke været udsat for en demokratisk samtale, hvilken flere organisationer også har kritiseret Israel for.

Den ophæver blandt andet et forbud mod salg af jord på Vestbredden til israelske jøder, en offentliggørelse af et register over jordejere på Vestbredden og en tilladelse til israelsk håndhævelse af sager af arkæologisk og miljømæssig karakter i palæstinensisk-administrerede områder.

Tyskland er langt fra ene om at kritisere beslutningen. FN har kaldt den ulovlig, USA har kaldt den uacceptabel, mens EU kalder det “endnu et skridt i den gale retning”. Og ikke mindst har otte arabiske lande fordømt beslutningen. Alle lande, som Donald Trump håber, vil bidrage til en fredsbevarende styrke i Gaza.

19:15

Kenya vil stoppe rekruttering af borgere til russiske styrker

11. feb 2026

Flere kenyanske borgere er blevet lokket til Rusland med løfter om velbetalte job, men er endt med at kæmpe for russiske styrker i Ukraine. Nu vil Kenyas udenrigsminister, Musalia Mudavadi, rejse til Moskva for at få stoppet rekrutteringen og få borgere hjem, skriver Africanews. Ifølge kenyanske myndigheder er omkring 200 borgere blevet sendt til fronten, og flere er blevet dræbt eller såret.

Også andre afrikanske lande er ramt af lignende sager. Mere end 1.400 borgere fra 36 forskellige afrikanske lande er blevet identificeret blandt russiske styrker. Sydafrika arbejder blandt andet på at få borgere hjem, som er blevet lokket til at kæmpe i krigen.

Over 30 kenyanere er blevet evakueret fra Rusland de seneste to måneder, og myndigheder har lukket rekrutteringsbureauer, der mistænkes for at stå bag.

14:31

Haitis midlertidige ledelse træder tilbage efter knap to år

11. feb 2026

Efter 22 måneder ved magten afslutter Transitional Presidential Council (TPC) nu sit mandat i det præsidentløse Haiti. TPC er et midlertidigt overgangsråd, der blev oprettet i 2024 og skulle fungere, indtil en folkevalgt præsident blev indsat eller senest frem til den 7. februar 2026. Da der ikke er blevet afholdt valg i perioden, trådte rådet for nylig automatisk tilbage.

Rådets formål var at stabilisere landet og sikre vejen for et demokratisk valg, men situationen er siden forværret. Mere end 10.000 mennesker er blevet dræbt i perioden, og væbnede bander anslås at kontrollere op mod 90 procent af hovedstaden Port-au-Prince, skriver det franske medie RFI. Samtidig er befolkningens frustration vokset i takt med, at valget er udeblevet.

Der er fastsat valg til august i år, men usikkerheden om landets politiske fremtid er fortsat stor. Interne magtkampe i rådet og internationale sanktioner mod flere medlemmer har yderligere svækket tilliden til overgangsprocessen.

Haitianerne efterlyser sikkerhed, stabilitet og en reel demokratisk forandring i landet.

14:27

Zimbabwes præsident ønsker at blive på posten til 2030

11. feb 2026

Zimbabwes regering godkendte tirsdag vidtgående forfatningsændringer i et forsøg på at forlænge præsident Emmerson Mnangagwas embedsperiode til 2030. Ifølge africanews vækker forslaget vrede hos oppositionen, som mener, at ændringerne bør sendes til folkeafstemning.

Den 83-årige Mnangagwa er leder af regeringspartiet Zimbabwe African National Union – Patriotic Front (ZANU-PF). Han kom til magten i 2017 efter et militærstøttet kup, der afsatte landets mangeårige præsident Robert Mugabe.

I 2023 vandt han igen præsidentvalget, og kort efter begyndte hans tilhængere at bruge sloganet “2030 vil han stadig være lederen” – et udtryk for ønsket om, at han skulle blive siddende for at færdiggøre sit udviklingsprogram “Agenda 2030”. Dengang afviste Mnangagwa offentligt forslaget, skriver BBC

Nu foreslår regeringen at forlænge præsidentens embedsperiode fra fem til syv år, så Mnangagwa kan beholde sin post frem til 2030. Derudover vil forslaget ændre valgsystemet, så præsidenten fremover vælges af parlamentet frem for ved direkte valg. Forslaget skal gennemgå en juridisk vurdering, før det fremlægges i parlamentet. Kritikere understreger, at ændringerne vil kræve to tredjedeles flertal og muligvis en folkeafstemning og advarer om, at de kan svække landets demokratiske institutioner.

9:03

EU: “Grønne” midler går i stigende grad til forsvarsindustrien

11. feb 2026

Når EU’s udenrigsråd i dag mødes med medlemslandenes forsvarsministre i Bruxelles, står finansiering af Ukraine-krigen allerøverst på dagsordenen.

Men drøftelsen om krigsfinansiering, hvor Ukraines forsvarsminister Mykhailo Fedorov i øvrigt forventes at gå på talerstolen, finder sted i kølvandet på opsigtsvækkende afsløringer fra et graverjournalistisk samarbejde mellem spanske El País, italienske IrpiMedia og franske Mediapart, som Voxeurop har koordineret og udgivet.

Afsløringerne viser, at såkaldt ”grønne” investeringer i stigende grad finder vej til Europas voksende forsvarsindustri.

I 2025 blev hele 48,8 milliarder ”grønne” euro (ca. 360 milliarder kroner) nemlig investereret i Europas forsvars- og sikkerhedsindustri. Det er dobbelt så mange penge som året før.

Ifølge Voxeurop-artiklen har EU siden 2021 gradvist udvidet unionens egen bæredygtighedsfortolkning ved brug af ”omhyggeligt sprogbrug, strategisk udformede dokumenter og en række møder” mellem Europa-Kommissionen og repræsentanter fra forsvarsindustrien.

Grønne investeringer skal her forstås som dem, der er underlagt disclosureforordningen, bedre kendt som SFDR. Forordningen fastsætter reglerne for investeringer, der fremmer “miljømæssige og/eller sociale karakteristika” (Artikel 8), og dem, der skal være “behørigt bæredygtige” (Artikel 9).

EU-Kommissionen har udarbejdet en særlig liste over bæredygtige investeringskriterier, men denne lægger ingen eksplicitte hindringer for grønne investeringer i forsvarssektoren, bortset fra såkaldt ”kontroversielle våben.”

Disse omfatter anti-personelle-miner, klyngeammunition og kemiske- og biologiske våben, men ikke kampvogne, bevæbnede droner, håndvåben og sågar atomvåben, som grønne investeringsfonde altså på papiret har lov til at skyde penge i.

Ifølge Voxeurop indgår aktier i Elbit Systems, Israels førende våbenkoncern, nu i øvrigt i fonde, der udgiver sig for at fremme “klimaomstilling” og “ESG-princippet.”

16:39

Burkina Faso: Parlamentet godkender forbud mod politiske partier

10. feb 2026

For omkring halvanden uge siden meddelte militærstyret i Burkina Faso, at det agtede at forbyde alle politiske partier, og nu har landets overgangsparlament enstemmigt godkendt beslutningen, skriver Africa News.

Ifølge en talsperson for regeringen er forbuddet nødvendigt for at ’nulstille’ landets politiske liv. De politiske partier har været med til at skabe polarisering blandt befolkningen, lyder det. Kritikere mener dog at forbuddet vil være med til at koncentrere magten i hænderne på lederen af militærregeringen, kaptajn Ibrahim Traore.

Partipolitiske aktiviteter var i forvejen forbudt, og har været det siden militærkuppet i 2022, og i november 2025 indførte landet en lov, der pålægger ngo’er og foreninger at have deres penge stående i en statsbank.

16:11

Cuba er løbet tør for flybrændstof

10. feb 2026

Fly der lander i Cuba kan ikke længere få fyldt brændstof på, for landet er løbet tør, og USA’s økonomiske sanktioner gør, at der for tiden ikke bliver importeret noget. Indtil videre gælder det frem til 11. marts, skriver nyhedsbureauet AP.

USA har haft sanktioner mod Cuba i årtier, men Donald Trumps regering har sat proppen yderligere i.

For det første, ved at bortføre Venezuelas leder, Nicolas Maduro, og indgå en eller anden form for aftale med landets nye ledelse, som betyder, at USA kan bestemme, hvem der kan få lov at købe Venezuelas olie.

For det andet ved at lægge pres på Mexico, som traditionelt har forsynet Cuba med brændstof.

For det tredje har Trump udstedt en ordre om, at der skal indføres øgede toldsatser mod lande, der leverer olie til den caribiske stat.

Turisme har været en væsentlig indtægtskilde for Cuba i mange år, så det er et hårdt slag, at flyselskaberne ikke længere kan få genopfyldt deres fly i Cuba. Det vil i sær ramme flytrafikken fra lande som Canada og Rusland, skriver nyhedsbureauet. Air Canada har allerede indstillet flyvningen til Cuba, mens andre selskaber oplyser, at de vil mellemlande i Den Dominikanske Republik.

14:54

Stigende korruption på verdensplan

10. feb 2026

Korruption er et tiltagende problem på verdensplan. Det viser de seneste tal fra Corruption Perceptions Index, udarbejdet af Transparency International. Den netop offentliggjorte rapport for 2025 peger på en negativ udvikling i korruptionsniveauet verden over, inklusiv demokratiske samfund.

Hvert år foretager Transparency International en analyse af korruptionsniveauet i 182 lande. Analysen måler opfattelsen af korruption i den offentlige sektor på baggrund af vurderinger fra eksperter og erhvervsliv og tildeler hvert land en score fra 0 til 100, hvor en højere score indikerer lavere grad af korruption. Tallene fra 2025 viser, at flere demokratier har oplevet tilbagegang. Lande som USA, Canada, Storbritannien og Frankrig har alle fået lavere scorer end tidligere. Samtidig er det globale gennemsnit faldet til 42 ud af 100, mens over to tredjedele af verdens lande – i alt 122 ud af 180 – fortsat ligger under midtpunktet på indekset. Det er det laveste gennemsnit i mere end ti år og understreger den bekymrende udvikling.

Ifølge Transparency International skyldes udviklingen blandt andet manglende politisk lederskab og svækkede institutioner, som undergraver den internationale indsats mod korruption.

“I en tid, hvor vi ser en farlig tilsidesættelse af internationale normer fra visse stater, opfordrer vi regeringer og ledere til at handle med integritet og leve op til deres ansvar for at sikre en bedre fremtid for mennesker verden over,” udtaler organisationens formand, François Valérian.

Transparency International opfordrer derfor til fornyet politisk lederskab i kampen mod korruption. Det indebærer konsekvent håndhævelse af lovgivning, opfyldelse af internationale forpligtelser og reformer, der styrker gennemsigtighed og ansvarlighed. Samtidig efterlyses bedre beskyttelse af civilsamfundet – herunder journalister, NGO’er og whistleblowere – samt øget finansiel åbenhed for at forhindre, at korrupt kapital kan bevæge sig frit på tværs af grænser.

11:58

Konservativ sejr i Thailands valg, nu kommer koalitionsforhandlinger

10. feb 2026

I det nyligt overståede valg i Thailand, som foregik den 8. februar, fik det konservative Bhumjaithai-parti ledet af premierminister Anutin Charnvirakul flest mandater, men uden et flertal til at danne regering alene. 

De foreløbige tal viser, at Bhumjaithai har vundet omkring 193-194 ud af de 500 pladser i Repræsentanternes Hus, hvilket gør det til det største parti. Det er dog stadig afhængig af koalitionspartnere for at kunne kontrollere regeringen. 

Det progressive People’s Party kom ind på andenpladsen med omkring 16 pladser og var stærkere i byområder som Bangkok. Det traditionelle Pheu Thai-parti endte på en tredjeplads med omkring 74 pladser ifølge valgkommissionens løbende optællinger. 

Valgkampen var præget af stigende nationalisme, som især kom i kølvandet på grænsestridigheder med nabolandet i Cambodja. 

Trods Bhumjaithai’s føring skal partiet forhandle med mindre partier for at nå det flertal på 251 mandater, der skal til for at kunne udpege en premierminister og danne regering. 

Valget blev afholdt samtidig med en folkeafstemning om at påbegynde processen med at udarbejde en ny forfatning som en mulig reform af den nuværende forfatning. 

23:23

Sydafrikansk storby kæmper med vandmangel

9. feb 2026

Indbyggerne i flere områder i den sydafrikanske storby Johannesburg oplever for tiden igen og igen, at der er meget lidt eller slet ikke noget vand i vandhanerne. I nogle kvarterer har der været perioder på flere dage uden rent drikkevand, skriver det sydafrikanske medie Daily Maverick.

Et af byens vandforsyningsselskaber, Joburg Water, giver en kombination af høj efterspørgsel, gammel infrastruktur og tekniske udfordringer skylden for problemerne.

En lokalpolitiker fra Midrand – en by, der ligger i Stor-Johannesburg – peger på, at byen er vokset meget i de sidste 30 år, men at der ikke er gjort noget særligt ved vandforsyningen i den periode. Og derfor er det ikke mærkeligt, at der i dag er problemer, siger hun.

Det er ikke kun private hjem, der mangler vand. Også skoler og børneinstitutioner oplever det. Det har betydet, at forældre i flere tilfælde er blevet bedt om at hente deres børn midt på arbejdsdagen, hvilket har skabt yderligere frustration blandt indbyggerne, der også klager over mangelfuld information fra vandforsyningsselskaberne.

14:48

Iran udvider fængselsstraf for Nobel-fredprisvinder Narges Mohammadi 

9. feb 2026

Iran har idømt menneskerettighedsaktivisten og Nobel-fredprisvinder Narges Mohammadi en ny og længere fængselsstraf. Det oplyser støttegrupper og hendes advokat. Narges Mohammadi blev senest anholdt den 12 december 2025, under en mindehøjtidelighed for menneskeretsadvokaten Khosrow Alikordi. 

Narges Mohammadi, som modtog Nobels fredspris i 2023, blev i starten af februar dømt til over syv års ekstra fængsel af en revolutionsdomstol i byen Mashhad som ligger i det nordøstlige Iran. 

Dommen omfatter blandt andet seks års fængsel for “forsamling og sammensværgelse” samt halvandet års fængsel for “propaganda mod regeringen”. Derudover inkluderer straffen en toårig udrejse- og rejseforbud samt intern eksil i to år i byen Khosf. Det oplyser Narges Mohammadi’s advokat på X ifølge Associated Press. 

Narges Mohammadi har været i fængsel siden december og afsluttede for nylig en uge lang sultestrejke i protest mod sin behandling i fængslet. 

Dommen mod Narges Mohammadi kommer samtidig med, at Iran regering intensiverer sin undertrykkelse af kritikere i kølvandet på udbredte protester i landet. 

14:33

13 minutter i stilhed: Puerto Rico hylder Bad Bunnys historiske øjeblik

9. feb 2026

For mange puertoricanere varede Super Bowl kun 13 minutter: Da musikeren Bad Bunny gik på scenen til NFL’s halftime-show, stoppede alt andet. For på øen og blandt puertoricanere i USA, var fokus entydigt på superstjernen, som på få år er gået fra at pakke varer til at blive verdens mest streamede kunstner på Spotify sidste år. Det skriver AP News.

Bad Bunny, hvis borgerlige navn er Benito Antonio Martinez Ocasio, har blandt andet brugt sin platform til at hylde immigranter, sætte ord på Puerto Ricos identitet og kritisere USA’s immigrationspolitik.

I hovedstaden San Juan og andre byer samledes folk foran storskærme, mens der samtidig blev holdt seerfester på det amerikanske fastland. Dagen blev af mange omtalt som “Super Bori Sunday”, som er en forkortet hentydning til “Boricua”, der betyder en person af puertoricansk herkomst.

Selv om stemmer i USA kritiserede den spansksprogede optræden og sangerens budskaber om migrationsdebatten, blev den i Puerto Rico opfattet som et markant og samlende øjeblik for latinamerikansk kultur.

11:02

Israels sikkerhedskabinet godkender beslutning om øget kontrol over Vestbredden

9. feb 2026

Israels sikkerhedskabinet har søndag godkendt en beslutning, der sigter mod at øge den israelske kontrol over den besatte Vestbred og svække det palæstinensiske selvstyre, skriver nyhedsbureauet AP.

Beslutningen indebærer blandt andet at ophæve forbuddet mod salg af jord på Vestbredden til israelske jøder, en offentliggørelse af et register over jordejere på Vestbredden og en tilladelse til israelsk håndhævelse af sager af arkæologisk og miljømæssig karakter i palæstinensisk-administrerede områder.

Finansminister Bezalel Smotrich har i en erklæring udtalt, at ændringerne vil gøre det lettere for jødiske bosættere at tvinge palæstinensere til at opgive jord.

“Vi vil fortsætte med at begrave ideen om en palæstinensisk stat,” skriver han.

Den israelske rettighedsorganisation Peace Now kalder den israelske regering “ekstrem og uansvarlig”, og beskylder premierminister Benjamin Netanyahu for at bruge sikkerhedskabinet til at foretage lovændringer uden om demokratiske processer.

Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas kalder beslutningen “farlig” og et “åbent israelsk forsøg på at legalisere bosættelsesudvidelse” og inddragelse af jord. Han opfordrede USA og FN’s Sikkerhedsråd til at gribe ind øjeblikkeligt.

15:47

Ny jernbane bringer Kina og Europa tættere

6. feb 2026

En ny jernbaneforbindelse mellem havnebyen Poti i Georgien og Baku, Aserbajdsjans hovedstad vil gøre det både hurtigere og billigere at transportere fragt mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Det skriver Caspian News.

Mængden af fragt, der ankommer til havnen i Baku er steget kraftigt de senere år. Det kommer fortrinsvis fra Kina via Kasakhstan. Ifølge mediet ankom der sidste år 390 godstog fra Kina til Aserbajdsjan med varer til det europæiske marked. Ambitionen er, at antallet skal op på 1.000 inden for en årrække.

Jernbaneforbindelsen er en del af den såkaldte Mellemkorridor, der forbinder Kina med Europa – syd om Rusland. Mellemkorridoren er en af brikkerne i Kinas ambitiøse Belt and Road-initiativ, også kendt som den nye silkevej.

15:06

Tyrkiet ruster op på Afrikas Horn

6. feb 2026

Afrikas Horn – spidsen, der stikker ud på det østlige side af kontinentet – har længe været ombejlet af militærmagter fra resten af verden. Det skyldes ikke mindst placeringen ved den sydlige udsejling fra Det Røde Hav.

Senest har Tyrkiet udstationeret F16-kampfly i Somalia, hvor man finder den største tyrkiske militærbase uden for Tyrkiet. Flyene skal blandt andet være med til at beskytte det tyrkiske havundersøgelsesskib Oruç Reis, som leder efter olie under havbunden ud for den somaliske kyst, skriver mediet Somalia Today.

Somalia og Tyrkiet indgik en aftale i 2024, der blandt andet indebærer, at Tyrkiet skal beskytte Somalias territorialfarvand mod pirateri og ulovligt fiskeri samt hjælpe Somalia med at opbygge en flåde, så landet på længere sigt selv kan stå for opgaverne.

12:51

22 ngo’er i opråb efter hungersnøden breder sig i Sudan

6. feb 2026

IPC – det internationale system, der bruges til at fastslå fødevarekriser og hungersnød – advarer om, at akut underernæring på hungersnødsniveau nu er konstateret i yderligere to områder i Norddarfur, nemlig Um Baru og Kernoi.

Det er tre måneder siden IPC advarede om, at hungersnød allerede var i gang i Darfur og Kordofan og at risikoen for spredning var høj.

“Denne nye advarsel bekræfter, hvad lokalsamfund og indsatsstyrker har frygtet i månedsvis. Sulten stiger og bliver mere og mere fastlåst i områder, som humanitære aktører er forhindret adgang til. Selv på steder, hvor vi kan operere, er ressourcerne stærkt utilstrækkelige for at imødekomme de overvældende behov og stoppe spredningen af ​​sult,” lyder det i en fælles erklæring fra 22 ngo’er herunder Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp.

Hungersnøden er en konsekvens af den borgerkrig mellem landets regeringshær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), som har raset siden 2023.

Sudan er af mange eksperter blevet udråbt som verdens største humanitære katastrofe lige nu. 12 millioner mennesker er drevet på flugt ifølge tal fra UNHCR, mens halvdelen af befolkningen sulter.

10:15

Mange dræbt i angreb på landsbyer i Nigeria

6. feb 2026

Mindst 162 mennesker er blevet dræbt af indtil videre ukendte gerningsmænd i landsbyerne Woro og Nuku i den vestlige del af Nigeria.

Angrebet skete tirsdag eftermiddag/aften. Bevæbnede mænd trængte ind i byen og satte ild til butikker, hjem og den lokale traditionelle leders residens. Skræmte og sårede indbyggere flygtede til vildnisset omkring byen, skriver flere medier.

Ifølge Africa News var der torsdag fundet 162 dræbte, men det frygtes, at flere vil blive fundet i takt med, at eftersøgning og oprydningen skrider frem.

Statens guvernør har ifølge britiske BBC oplyst, at gerningsmændene er fra en islamistisk gruppe, der straffede byens indbyggere for ikke at ville støtte eller slutte sig til gruppen. Men detaljer om angrebet og gerningsmændende er fortsat få, så alle oplysninger skal tages med forbehold.

Den nigerianske regering har sendt militærstyrker til området.

Woro og Nuku ligger i delstaten Kwara i landets vestlige del, op mod grænsen mod Benin.

11:56

USA forlænger handelsaftale med afrikanske lande

5. feb 2026

Mandag den 3. februar underskrev præsident Donald Trump en lov, der forlænger handelsaftalen African Growth and Opportunity Act (AGOA) frem til 31. december 2026.

Beslutningen bliver hilst velkommen blandt afrikanske eksportører, men den korte forlængelse skaber samtidig usikkerhed om de langsigtede rammer for handlen mellem USA og det afrikanske kontinent, skriver African Business.

Aftalen blev oprindeligt indgået tilbage i 2000 under Bill Clinton og skabte bedre adgang til det amerikanske marked for afrikanske lande ved at fjerne tolden på varer som råolie, biler, tekstilvarer og landbrugsvarer. Ifølge Africanews udgjorde aftalen en central del af handlen mellem USA og de 34 afrikanske lande, som ordningen omfattede, da Trump-administrationen lod den udløbe i september 2025.

I en pressemeddelelse udtaler USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, at ”AGOA i det 21. århundrede skal stille større krav til vores handelspartnere og samtidig give bedre markedsadgang for amerikanske virksomheder, landmænd og kvægavlere”, og at ordningen skal ”moderniseres, så den er i tråd med præsident Trumps America First-handelspolitik.”

10:20

Libanon går mod strømmen og træder ind i minekonvention

5. feb 2026

Libanon tilslutter sig den internationale minekonvention, oplyser den tidligere Nobelprisvindende organisation International Campaign to Ban Landmines.

Der er Libanons premierminister, Nawaf Salam, og præsident, Joseph Aoun, der netop har underskrevet konventionen, som landet altså officielt træder ind i om seks måneder.

“At tilslutte sig minekonventionen er et vigtigt skridt mod en fremtid uden miner – og det styrker moralen for hele minerydningssamfundet i Libanon,” siger Folkekirkens Nødhjælps landedirektør i Libanon, Mike Bonke.

I 2025 har konventionen ellers været i modvind. Lande som Estland, Ukraine og Letland har alle annonceret, at de vil forlade konventionen. De begrunder beslutningen i krigen i Ukraine, som føres af Rusland, der aldrig har tilsluttet sig konventionen.

Minekonventionen, også kendt som Ottawa-konventionen, trådte i kraft i 1999. Den forbyder brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer (som er beregnet til at skade mennesker) og forpligter medlemmerne til at rydde forurenet jord og hjælpe ofre.

9:50

USA sender soldater til Nigeria

5. feb 2026

USA sender en mindre gruppe soldater til Nigeria for at styrke samarbejdet med de nigerianske styrker i kampen mod jihadistiske grupper, skriver AP.

Det oplyser general Dagvin R. M. Anderson, chef for U.S. Africa Command, efter møder med Nigerias præsident, Bola Tinubu, i Rom. Missionen skal blandt andet bidrage med træning, efterretninger og logistisk støtte

Udsendelsen af amerikanske soldater marker den seneste udvikling i det udvidede sikkerhedssamarbejde mellem USA og Nigeria, der er blevet intensiveret som led i den fortsatte kamp mod ekstremistiske grupper, herunder Boko Haram og Islamisk Stats i Vestafrika (ISWAP).

Samtidig har Donald Trumps administration tidligere hævdet, at kristne i Nigeria bliver forfulgt. Ifølge Le Monde er dette synspunkt dog blevet afvist af både nigerianske regeringskilder og uafhængige eksperter, som betegner det som upræcist. De peger på, at både kristne og muslimer rammes af vold fra militante grupper.

15:25

Skattelettelser skal skaffe flere elbiler på Kenyas veje

4. feb 2026

Kenya vil indføre nye skatteincitamenter for at fremskynde udbredelsen af elbiler, skriver nyhedsmediet AP News. Tiltagene er en del af landets nye strategi for elektrisk mobilitet og skal understøtte Kenyas klimamål.

De seneste år er der allerede indført en række tiltag, herunder momsfritagelse på elbusser, elcykler og elmotorcykler samt lavere punktafgifter på udvalgte elbiler. Den nye plan støtter ordningen med yderligere momsfritagelser og lavere punktafgifter på udvalgte elbiler fra juli, mens stempelafgiften på ladestationer reduceres fra 2027.

Kenya har et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 32 procent inden 2030. Transportsektoren er en af de største kilder til CO2-udledning, og derfor vurderes elektrisk mobilitet som afgørende for at nå målet: ”Elektrisk mobilitet er afgørende for at reducere udledningen af drivhusgasser, mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og fremme økonomisk vækst gennem lokal produktion og jobskabelse,” siger transportminister Davis Chirchir.

Markedet for elbiler vokser i landet, og antallet af registrerede elbiler er steget fra 796 i 2022 til knap 25.000 sidste år.

Landet er stærkt afhængig af afgifter på brændstof til at finansiere blandt andet vedligeholdelse af veje, så derfor er udviklingen ikke risikofri. Regeringen undersøger derfor alternative løsninger, for at dække det forventede tab.

14:07

Trump underskriver udenrigs-budgetaftale til 50 milliarder dollars

4. feb 2026

USA’s præsident Donald Trump har efter lidt forsinkelse underskrevet en ny budgetaftale for den amerikanske udviklingsbistand og udenrigsadministration til samlet set 50 milliarder dollars.

Størrelsen på budgettet udgør en 16 procent nedskæring i forhold niveauet under den tidligere præsident Joe Biden. Men ved sin indsættelse sidste år krævede Trump en reduktion på 60 procent.

“Selvom der er betydelige nedskæringer i bistanden, er det langt mindre dramatiske reduktioner end dem, Trump-administrationen havde foreslået,” udtalte den amerikanske ekspert Erin Collinson sidste uge til Globalnyt.

Blandt andet er udgifterne til global sundhed nærmest uændret, mens de humanitære indsatser ser ud til at blive beskåret betragteligt.

Alligevel udestår store spørgsmål. Blandt andet har flere eksperter stillet spørgsmål ved om USA overhovedet har kapacitet til at bruge pengene efter de facto-nedlæggelsen af USAID? Andre er endnu ikke overbevist om at Trump-administrationen har tænkt sig at bruge pengene som loven nu påbyder dem.

9:53

Latinamerikansk kandidat melder sig til at lede FN med opbakning fra store lande

4. feb 2026

Den tidligere chilenske præsident Michelle Bachelet er blevet nomineret som kandidat til at være FN’s næste generalsekretær af landets nuværende præsident Gabriel Boric. Det skriver det FN-fokuserede medie Passblue.

Den latinamerikanske og caribiske blok i FN har udtrykt forventning om, at turen nu er kommet til dem, når afløseren for portugisiske Antonio Guterres skal findes sidst på året.

Og Bachelets kandidatur er da også støttet af de to store lande i regionen Brasilien og Mexico. Brasiliens præsident, Luiz Inácio da Silva, skriver på X, at det er på tide, at det 80 år gamle FN endelig ledes af en kvinde og tilføjer:

“Hendes erfaring, lederskab og engagement i multilateralisme kvalificerer hende til at lede FN i en tid, hvor den internationale kontekst er præget af konflikter, uligheder og demokratiske tilbageslag.”

Bachelet er anden kandidat, der formelt har stillet op som FN’s næste generalsekretær. Hun slutter sig til den 64-årige argentinske diplomat Rafael Mariano Grossi, som er generaldirektør for FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA), og som bakkes op af landets præsident Javier Milei.

13:31

Egypten laver luftangreb i Sudan fra hemmelig base

3. feb 2026

Egypten har ifølge flere internationale medier indtaget en aktiv rolle i krigen i Sudan, hvor landet de seneste måneder har udført droneangreb mod oprørsgruppen Rapid Support Forces (RSF).

Det er New York Times, der via satellitbilleder, flyoptagelser og videoer samt interviews med embedsmænd har sandsynliggjort, at angrebene har stået på i mindst seks måneder. Angrebene udføres fra en hemmelig base midt i et stort landbrugsprojekt i Egyptens vestlige ørken.

Det er en kendt ting, at Kairo støtter den sudanesiske regering og de sudanesiske væbnede styrker (SAF), som i de seneste måneder har mistet en række strategiske byer til RSF.

Særligt indtagelsen af den strategisk vigtige by i Norddarfur el-Fasher, hvor der er rapporteret en massakre på tusindvis af civile, har den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi beskrevet som en “rød linje”.

10:37

Højrefløjskandidat Laura Fernandez vinder præsidentvalg i Costa Rica

3. feb 2026

Laura Fernández Delgado, kandidat for det regeringsbærende, konservative Sovereign People’s Party, erklærer sig som vinder af præsidentvalget i Costa Rica.

Med 96,8 procent af stemmerne optalt står Fernández til 48,3 procent af stemmerne mod 33,4 procent til hendes nærmeste udfordrer, centrumpolitikeren Álvaro Ramos Chaves fra National Liberation Party. Det oplyser landets øverste valgmyndighed.

Resultatet placerer dermed Fernández over den forfatningsfastsatte 40-procentsgrænse, hvilket betyder, at der ikke udskrives en anden valgrunde. Ramos har anerkendt valgnederlaget.

Fernández’ parti ser samtidig ud til at stå stærkere i parlamentet end den nuværende præsident har gjort med 31 ud af 57 pladser.

Det er første gang siden 1990, at et parti både har præsidentposten og et absolut flertal i parlamentet. De kommer dog ikke op på det såkaldte superflertal, som er nødvendig for de mest vidtgående reformer, herunder forfatnings- og retsændringer.

Sikkerhed og stigende narkorelateret vold var blandt de helt centrale temaer i valgkampen.

Fernández har blandt andet talt for hårdere indgreb mod bander og en linje inspireret af Nayib Bukele i El Salvador.

Fra USA har Marco Rubio lykønsket Fernández og peget på fortsat samarbejde om blandt andet narkobekæmpelse, migration, cybersikkerhed og økonomi.

Fernández tiltræder præsidentposten 8. maj, hvor hun bliver landets anden kvindelige præsident efter Laura Chinchilla.

10:04

Abbas udskriver PLO’s første parlamentsvalg nogensinde

3. feb 2026

1. november 2026 vil der blive afholdt det første valg til det palæstinensiske nationalråd, som er parlamentet og øverste organ for PLO. Det oplyser den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas ifølge The Arabs.

Det er første gang, at medlemmer af parlamentet vælges ved direkte folkeafstemning, mens de tidligere er blevet udpeget eller valgt indefra den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO, som Abbas også står i spidsen for.

“Valg vil blive afholdt, hvor det er muligt, både i og uden for Palæstina, for at sikre den bredest mulige deltagelse af det palæstinensiske folk, uanset hvor de bor,” lød det i et dekret udstedt af den 90-årige PLO-leder

Det palæstinensiske nationalråd er i dag domineret af Fatah, Abbas’ politiske bevægelse, som blev medstiftet af Yasser Arafat, der døde i 2004. Hamas og Islamisk Jihad er hverken en del af selvstyret eller af PLO.

13:24

Stor indsamling gav 100 millioner kroner

2. feb 2026

I Arena Næstved blev der lørdag d. 31. januar afholdt Danmarks Indsamling 2026. Siden 2007 har danskerne hvert år doneret penge for at støtte mennesker i nød i verdens fattigste lande. Dette år endte det med et resultat på 100.513.291 kroner, som blev til gennem bidrag i løbet af aftenen samt gennem hele januar måned. Derudover blev der i år givet den største enkeltdonation nogensinde til et indsamlingsshow, da en donation på 20 millioner kroner blev givet under udsendelsen af virksomheden Bestseller.

Midlerne fra årets indsamling er målrettet hjælp til børn i nød i blandt andet Somalia, Sudan, Uganda, Afghanistan, Etiopien, Irak, Yemen, Syrien og Libanon. Rundt om i landet har der i januar været afholdt en række indsatser og aktiviteter, hvor blandt andet børn har gået flere kilometer – med donationer knyttet til hver gået kilometer.

I år var det 20. gang, Danmarks Indsamling blev afholdt, og siden den første indsamling er der i alt blevet bidraget med 1,7 milliarder kroner. Rekorden for det højeste indsamlede beløb blev sat i 2010, hvor der blev indsamlet 130.662.190 kroner. Til sammenligning lød resultatet i 2025 på godt 86 millioner kroner.

Forperson for Danmarks Indsamling, Mulle Juul Korsholm, sender en tak til de mange engagerede danskere: ”Jeg vil gerne sige en stor tak til alle, der har engageret sig i Danmarks Indsamling, Det er stærkt at se, hvordan så mange bidrager med tid og ressourcer for at hjælpe børn i nød. Når engagement på tværs af samfundet bliver omsat til konkret handling, viser det, hvor meget vi kan udrette sammen.”

12:27

Israel smider Læger uden Grænser ud af Gaza

2. feb 2026

Læger uden Grænser (MSF) vil fra 28. februar ikke længere have tilladelse til at operere i Gaza. Det oplyser de israelske myndigheder ifølge Al-Jazeera. Israel henviser til, at organisationen nægter at opgive oplysninger om sine internationale og lokale medarbejdere i Gaza.

MSF havde ellers helt ekstraordinært meldt ud, at den var villig til at indgå en aftale med Israel, hvis Israel ellers kunne stille sikkerhedsgarantier for organisationens medarbejdere. Men fredag oplyste MSF altså, at den efter en ufrugtbar dialog med Israel ikke vil efterkomme det israelske krav.

“Beslutningen er taget efter flere måneders mislykkede forsøg på dialog med israelske myndigheder for at sikre vores ansatte,” siger MSF.

I december offentliggjorde Israel, at i alt 37 organisationer ville blive afskåret fra at operere i Gaza fordi de ikke opfylder de nye krav, som blandt andet indebære at afgive personfølsomme oplysninger om deres medarbejdere i den besatte palæstinensiske enklave.

Det gælder store globale organisationer som Care International og Action Aid, men også danske organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp.

Selv om en våbenhvile blev indledt i oktober, er forholdene for civilbefolkningen i Gaza fortsat kritisk med mangel på mad, sundhedsfaciliteter og husly.

16:32

Danmark og ti andre lande fordømmer israelsk nedrivning af FN-kontor

30. jan 2026

Mens verdenspressen havde blikket rettet mod koldere himmelstrøg i Minneapolis, Grønland og Davos, rullede israelske bulldozere 20. januar ind på FN-arealer i Østjerusalem – og begyndte at jævne UNRWA-kontoret med jorden.

Hvad sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir kaldte for en historisk festdag, møder nu fordømmelse fra flere FN-lande, herunder Danmark. 

I en fælles erklæring fordømmer udenrigsministre fra i alt 11 lande Israels seneste aktion mod FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninges hovedkontor i Østjerusalem.

Ministrene kalder nedrivningen af FN-kontoret for “uacceptabel” og udtrykker “dyb bekymring” over Israels kampagne mod UNRWA. De opfordrer desuden den israelske regering til øjeblikkeligt at stoppe nedrivningen og til i øvrigt at tillade nødhjælpsarbejde i Gaza og den besatte vestbred og til at overholde FN-pagten, folkeretten og international lov.

Også hos Enhedslisten møder Israels handling fordømmelse. Udenrigsordfører Trine Pertou Mach går dog længere en fordømmelse og efterspørger handling fra dansk side.

“Udover her og nu at indkalde Israels ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet, så må Danmark sikre sig , at angrebene tages op i EU og i FN’s Sikkerhedsråd,” siger hun til Globalnyt.

Pertou Mach mener også, at Danmark og EU bør tage sanktioner i brug og bl.a. forbyde salget af varer fra besatte områder og afbryde associeringaftalen mellem EU og Israel. Danmark bør desuden anerkende Palæstina som stat samt standse enhver våbenhandel med Israel.

Globalnyt har rakt ud til flere partiers udenrigsordførere. Venstres Christian Friis Bach deler Udenrigsministerens fordømmelse. Konservatives Helle Bonnesen ønsker ikke at kommentere, og ordførerne fra S, LA, DD og SF er ikke vendt tilbage på Globalnyts henvendelser inden udgivelsen.