14:50

25. feb 2026

179 politiske fanger er blevet løsladt i Venezuela som konsekvens af landets nye amnestilov. Det fortæller lederen af den kommission, der fører tilsyn med implementeringen af ​​amnestiet, Jorge Arreaza, ifølge al-Jazeera.

Derudover er flere end 3.000 personer i husarrest eller på prøveløsladelse blevet bevilget fuld løsladelse.

Den venezuelanske fangerettighedsgruppe Foro Penal udtaler dog tirsdag, at den kun har verificeret 91 “politiske løsladelser”, siden amnestiloven trådte i kraft den 20. februar.

Organisationen har anmodet om en gennemgang af 232 sager, der i øjeblikket er udelukket fra amnestiet, og den mener, at næsten 600 personer stadig er tilbageholdt.

Amnestiloven blev vedtaget i kølvandet på det militærangreb USA udførte 3. januar i landets hovedstad, Caracas, hvori den daværende præsident Nicolás Maduro blev taget til fange. Maduro er stadig i amerikansk varetægt og Venezuela ledes derfor af den tidligere videpræsident, Delcy Rodriguez, som også har underskrevet amnestiloven.

9:25

Nyt studie kortlægger EU’s nyere bistandshistorie

25. feb 2026

Et nyt studie i tidsskriftet Alternatives, forfattet af den hollandske udviklingsforsker, Niels Keijzer, gennemgår EU’s udviklingsbistand, også kendt som ODA (official development aid), fra 2000-2025.

Artiklen tager særligt afsæt i 2004, hvor EU voksede fra 15 til 25 medlemsstater.

For udviklingsbistanden betød EU’s udvidelse, at budgettet for udviklingssamarbejdet voksede, hvilket ifølge Keijzer internt i unionen skabte en ”stærk følelse af engagement i det internationale udviklingsregime.”

En central årsag hertil var angiveligt, at udviklingsdagsordenen på dette tidspunkt i høj grad handlede om effektivisering, og det var i ”overensstemmelse med EU’s egen udvidelse, efter at have budt nye medlemsstater velkommen”, som selv var i færd med at etablere nationale udviklingsbistandssystemer- og budgetter.

Ifølge udviklingsmediet Devex skar EU sidste år to milliarder euro (ca. 15 milliarder kroner red.) i sit primære udviklingsværktøj, Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (NDICI).

En reducering, som ifølge Keijzers artikel har rod i EU’s institutionelle forandringer efter Lissabontraktaten i 2009, efterfulgt af ”polykrisens og den geopolitiske konkurrences tidsalder”, der har fået EU til at ”inkorporere sin udviklingspolitik i sin udenrigspolitik.”

At EU i dag, som Keijzer formulerer det, er blevet den største donor i en ”post-bistandsverden”, var ”betydeligt anderledes end det, EU havde forestillet sig i årene før og efter udvidelsen af unionen” i 2004.

Til gengæld konkluderer artiklen, at de nationale bistandsbesparelser blandt EU’s medlemsstater har forårsaget, at EU ”har fået en stærkere rolle som global udviklingsaktør i egen ret.”

EU er efter lukningen af det amerikanske udviklingsorgan, USAID, ifølge flere kilder verdens største udviklingsdonor.

11:41

Studenterprotester i Teheran for tredje dag i træk

24. feb 2026

For tredje dag i træk trodsede iranske studerende myndighederne bare få uger efter, at sikkerhedsstyrkerne dræbte flere tusinder af deres landsmænd under landsdækkende demonstrationer i januar.

Protesterne de seneste dage har primært foregået i Teheran og rapporteres både af statslige og udenlandske medier.

Blandt andet har de iranske statsmedier ifølge Reuters meldt om studerende, der råbte regeringsfjendtlige slagord ved Teheran Universitet, om slagsmål ved Amir Kabir Universitet samt om kvinder, der har brændt flag af ved al-Zahra Universitet. Alt sammen beliggende i hovedstaden.

Samtidig kan man læse i diaspora-medier som Iran International, at de studerende har råbt slagord for shahens søn Reza Pahalavi som “Dette er den sidste kamp, Pahlavi vil vende tilbage”. De skriver også, at der igen i dag er protester.

De mere sporadiske protester brød ud lørdag efter 40 dage, hvor mange iranere har sørget over de mennesker, der blev dræbt i januar.

Alt dette sker samtidig med at nye tegn på et amerikansk angreb melder sig. USA er netop begyndt at trække ikke-essentielt personale og familiemedlemmer ud af ambassaden i Libanons hovedstad, Beirut. Det kommer efter, at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange har truet Iran med et militært angreb siden de store landsdækkende protester i januar.

10:41

Danmark giver 190 millioner kroner i støtte til Ukraine

24. feb 2026

På fireårsdagen for Ruslands fuldskala invasion af Ukraine, sender Danmark yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder den humanitære situation i landet hjerteskærende og håber med bidraget at give håb til dem, der er hårdest ramt.

”Lige nu gennemlever ukrainerne en ekstremt kold vinter og Putin udnytter kynisk kulden til sin taktiske fordel ved at udføre systematiske angreb på energiinfrastruktur og civil forsyning. Danmark bidrager derfor med ny humanitær støtte på 190 millioner kroner, som skal imødekomme den akutte humanitære situation og polstre på sigt”, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hovedparten af pengene går igennem UNHCR, UNICEF, Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) og FN’s humanitære landefond i Ukraine.

De ukrainske behov er forsat store, mens krigen forsætter ind i sit femte år. Sidste år blev det mest dødelige for civile siden invasionen, og de vedvarende angreb på civil infrastruktur sætter dybe spor.

Ifølge FN rapporterede 7 ud af 10 ukrainere sidste år om mentale helbredsproblemer. Omkring 3,7 millioner mennesker internt fordrevne i Ukraine, mens yderligere 5,8 millioner fortsat må leve uden for landets grænser. I 2026 forventes omkring 10,8 millioner mennesker at have behov for humanitær bistand.

Med det nye bidrag har Danmark ifølge Udenrigsministeriet samlet givet 1,3 milliarder kroner i humanitær støtte siden krigens udbrud.

10:08

19 lande fordømmer Israels “de facto annektering” af Vestbredden

24. feb 2026

Danmark og 18 andre lande “fordømmer på det kraftigste” Israels seneste beslutninger om at øge kontrollen over den besatte Vestbred og kalder det en “de facto annektering”.

Landene adresserer i en fælles erklæring beslutningerne om at registrere palæstinensisk land som israelsk, at godkende bosættelser i det såkaldte område E, som reelt vil splitte Vestbredden i to, men også den stigende bosættevold.

“Sådanne handlinger er et bevidst og direkte angreb på den palæstinensiske stats levedygtighed og implementeringen af ​​tostatsløsningen,” skriver de blandt andet i erklæringen, som er underskrevet af lande som Tyrkiet, Saudi Arabien og Storbritannien men også Den Islamiske Samarbejdsorganisation og Den Arabiske Liga.

Ifølge Norges statsminister er det Norge, Spanien Frankrig og Saudi Arabien, der har taget initiativ til at skrive erklæringen, skriver Panorama Nyheter.

Landene opfordrer Israel til at omgøre beslutningerne og sætte en stopper for den stigende bosættervold. De skriver også:

“Vi bekræfter på ny vores forpligtelse til at tage konkrete tiltag i overensstemmelse med international lov for at modvirke udvidelsen af ​​ulovlige bosættelser på palæstinensisk territorium samt politikker og trusler om tvangsfordrivelse og annektering.”

15:42

Nye spændinger mellem Eritrea og Etiopien vækker frygt for krig

23. feb 2026

Spændingerne mellem Eritrea og Etiopien er steget markant de seneste måneder. Mens internationale observatører maner til ro, forbereder regionale ledere sig på risikoen for væbnede sammenstød, og civilbefolkningen frygter en ny krig.

Konflikten trækker tråde tilbage til 1993, hvor Eritrea løsrev sig fra Etiopien, hvilket fratog Etiopien adgangen til Det Røde Hav; en kendsgerning, som den etiopiske regering ønsker at rette op på.

Senere, mellem 1998 og 2000, udkæmpede de to lande en blodig grænsekrig, og først i 2018 indgik man en fredsaftale, som året efter førte til, at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed Ali modtog Nobels fredspris for sin rolle i fredsprocessen.

Trods fredsaftalen fortsatte forholdet mellem Eritrea og Etiopien med at være præget af mistillid og grænsekonflikter. Flere gange har Eritrea kritiseret Etiopiens trusler om militær aktion i landets stræben efter at sikre sig adgang til havet. Omvendt beskyldes Eritrea for at støtte oprørsgrupper i Tigray med henblik på at svække Etiopiens stabilitet. Den eritreiske regering afviser disse beskyldninger og fastslår, at formålet med anklagerne er at fremprovokere en krig, skriver RFI.

Tigray har i flere år været præget af væbnet konflikt mellem den føderale regering og lokale styrker. En fredsaftale i 2022 satte formelt punktum for to års krig, men ifølge AP beskylder den regionale administration nu igen Addis Ababa for at bryde aftalen.

Konflikten mellem Eritrea og Etiopien er en del af den bredere ustabilitet på Afrikas Horn, hvor spørgsmål om sikkerhed og adgang til Det Røde Hav rækker ud over det bilaterale forhold. Spændingerne påvirker også nabolande og regionale samarbejdsfora og hænger sammen med skiftende alliancer, herunder relationer til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, som begge har strategiske interesser i regionen. En egentlig krig vil derfor ikke blot ramme de to lande, men risikere at destabilisere hele området yderligere.

15:04

Studerende i Iran protesterer igen

23. feb 2026

Studerende på flere iranske universiteter, heriblandt Sharif Universitet for Teknologi i Teheran, har over weekenden afholdt protester mod regeringen – de første i denne skala siden de landsdækkende protester i januar, som kostede tusindvis af menneskeliv.

Der er verificeret optagelser af demonstranter, der marcherede på campus mens de råbte slagord som ”død over diktatoren” (hentydning til øverste leder Ali Khamenei), før de endte i slagsmål med regeringstilhængere, skriver BBC News.

Protesterne spredte sig også til andre universiteter i Teheran og andre byer, hvor studerende samledes for at ære de tusindvis, der blev dræbt af myndighederne i januar.

Protesterne kommer samtidig med, at USA opbygger sin militære tilstedeværelse nær Iran og forhandler med landet om at begrænse dets atomprogram, mens præsident Donald Trump overvejer et militærangreb.

11:59

Sjælden dom i Cameroun sender soldater i fængsel for drab i konflikt

23. feb 2026

I en sjælden dom er tre camerounske soldater blevet idømt mellem fem og ti års fængsel for deres roller i drabene på mindst 21 civile, skriver BBC.

Drabene blev udført i 2020 i den lille landsby Ngarbug i landets urolige engelsktalende region, hvor soldaterne fra regeringshæren med støtte fra en lokal milits angreb byen. 13 børn var blandt de dræbte ifølge Human Rights Watch. Soldaterne blev senere fundet skyldig i mord, brandstiftelse og ødelæggelse ved en militærdomstol, som altså nu har udmålt straffen.

Dommen er opsigtsvækkende, fordi soldater i Cameroun sjældent dømmes for forbrydelser mod civile. Ikke desto mindre er ofrene skuffede over længden på fængselsstraffene og kalder dem ifølge BBC “ubetydelige”.

Siden 2017 har oprørsgrupper i landets to engelsktalende regioner kæmpet for oprettelsen af ​​en selvstændig stat. Menneskerettighedsgrupper har beskyldt både oprørerne og statsstyrkerne for at begå omfattende overgreb.

Ifølge FN har konflikten er mindst 6.000 mennesker blevet dræbt under konflikten, mens over en halv millioner er blevet tvunget på flugt.

11:49

Venezuela godkender amnesti, der kan løslade hundredvis af politiske fanger

20. feb 2026

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, underskrev torsdag en lov om amnesti, der kan føre til løsladelse af politikere, aktivister, advokater og mange andre, skriver nyhedsbureauet AP.

Hvis den i sidste ende implementeres, markerer loven en betydelig indrømmelse fra styret i den sydamerikanske nation, som i årtier har benægtet at have politiske fanger.

Indrømmelsen kommer i kølvandet på det militærangreb USA udførte 3. januar i landets hovedstad, Caracas, hvori den daværende præsident Nicolás Maduro blev taget til fange.

Venezuela har dog tidligere lovet løsladelse af politiske fanger, som kun delvist er blevet indfriet. Ifølge organisationer sidder hundredevis af politiske fanger stadig fængslet. Amnesty International er en af kritikerne, og organisationen mener da heller ikke, at amnesti-loven er nok. Den kræver, at en FN-ledet undersøgelseskommission, som allerede blev etableret i 2019, får adgang til landet.

“Det bidrag, som denne mission kan yde, er afgørende for at lede Venezuela mod en fremtid, hvor menneskerettighederne respekteres og garanteres,” udtaler Amnesty Internationals vicedirektør for forskning i Amerika, Valentina Ballesta.

10:25

Omstridt FN-rapportør får støtte efter fransk-tysk krav om afgang

20. feb 2026

Sidste uge cirkulerede en video af FN’s specialrapportør for de besatte palæstinensiske områder, Francesca Albanese, hvori hun angiveligt kalder Israel “menneskehedens fælles fjende”. Det fik både Frankrig og Tyskland til at kræve hendes afgang, men siden er det kommet frem, at videoen var manipuleret.

Det har ikke fået de pågældende lande til at trække deres udtalelser tilbage, men nu møder Albanese støtte fra 151 tidligere diplomater og politikere. I et åbent brev kristiserer de den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, for at miskreditere en person med et uafhængigt FN-mandat og opfordrer ham til at trække “unøjagtige” udtalelser om Albanese tilbage og korrigere dem, skriver EUobserver.

“Denne kontrovers må ikke aflede opmærksomheden fra massakrerne på civile eller fra den humanitære krise og de massive menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Gaza,” skriver de yderligere.

Albanese har selv forsvaret sig ved at lægge hele sin tale op på det sociale medie X – hvor hun ikke kalder Israel for fjenden – og præciserede: “Menneskehedens fælles fjende er DET SYSTEM, der har muliggjort folkedrabet i Palæstina.”

Frankrig har ikke desto mindre holdt fast i kravet om Francesca Albaneses afgang med henvisning til “alle hendes bemærkninger” i de seneste år, skriver skriver France24.

Albanese har gentagne gange rettet kraftig kritik af Israels krigsførelse i Gaza og anklagede allerede i 2024 landet for at begå folkemord. Hun har også opfordret verdens land til at stoppe med at sælge våben til Israel og til at indføre fuld økonomisk boycot af Israel.

14:24

FN-eksperter finder “kendetegn på folkemord” i sudanesisk by

19. feb 2026

Der er fundet “kendetegn på folkemord”, da de den sudanesiske oprørsgruppe Rapid Support Forces (RSF) i oktober udførte en “ødelæggelseskampagne” mod ikke-arabiske samfund i byen el-Fasher i Sudans vestlige Darfur-region. Det mener FN-støttede menneskerettighedseksperter ifølge nyhedsbureauet AP.

Der har længe været rapporteret om, at RSF udførte massedrab og -voldtægter i el-Fasher efter en 18 måneder lang belejring. Flere tusinder civile blev dræbt, hvilket særligt gik ud over de etniske grupper Zaghawaerne og Fur-folket, mener den uafhængige undersøgelsesmission i Sudan.

Kun 40 procent af byens 260.000 indbyggere formåede at flygte fra angrebene. Tusinder af dem blev såret.

Borgerkrigen i Sudan brød ud i ​​april 2023, da længerevarende spændinger mellem landets militære og paramilitære ledere mundede ud i væbnet konflikt i hovedstaden Khartoum og hurtigt spredte sig til andre regioner, herunder Darfur.

10:42

Gazas dødstal i første del af krigen er langt højere end rapporteret, viser The Lancet-rapport

19. feb 2026

Det medicinske tidsskrift The Lancet opjusterer nu dødstallet i Gaza for de første 16 måneder af den to-årige krig i Gaza med 25.000. Ifølge The Lancet er mere end 75.000 mennesker blev dræbt i perioden, hvilket overstiger det tal Gazas sundhedsmyndigheder har oplyst for krigens fulde periode.

Undersøgelsen viser også, at andelen af ​​kvinder, børn og ældre blandt de dræbte, som Gazas sundhedsministerium har rapporteret har været korrekt, nemlig omkring 56 procent.

I alt er 42.200 kvinder, børn og ældre døde mellem 7. oktober 2023, hvor Hamas udførte et terrorangreb på Israel, der udløste israels krig i Gaza, og den 5. januar 2025.

“De samlede beviser tyder på, at 3-4 procent af befolkningen i Gazastriben pr. 5. januar 2025 var blevet dræbt voldeligt, og at der har været et betydeligt antal ikke-voldelige dødsfald forårsaget indirekte af konflikten,” skrev forfatterne af undersøgelsen, et team bestående af en økonom, demograf, epidemiolog og undersøgelsesspecialister, i Lancet Global Health.

Dødstallet i Gaza rapporteret af Gazas sundhedsministerium har været genstand for stor debat siden krigens start, holdt i gang af gentagende officielle israelske angreb på deres troværdighed, fordi ministeriet er styret af Hamas. Men i januar udtalte en højtstående israelsk sikkerhedsofficer, at tal indsamlet af sundhedsmyndighederne i Gaza stort set var nøjagtige.

13:32

Perus præsident afsat – igen-igen

18. feb 2026

Parlamentet i Peru har besluttet at fjerne den midlertidige præsident José Jerí kort før han egentlig skulle gå af i forbindelse med det forestående valg til både parlament og præsident i april.

José Jerí anklages for korruption i forbindelse med at han har holdt en række møder med kinesiske forretningsfolk, skriver nyhedsbureauet AP.

Afskedigelsen af José Jerí er blot den seneste præsident-fyring i det sydamerikanske land, der har haft syv præsidenter siden 2016. Han blev som formand for parlamentet indsat som midlertidig præsident i oktober 2025, da daværende præsident Dina Boluarte blev fyret af parlamentet, da hun nægtede at møde op til en rigsretsag, som parlamentet havde rejst mod hende.

Boluarte blev præsident i 2022, da daværende præsident Pedro Castillo blev afsat. Han blev senere idømt 11 års fængsel for oprør og sammensværgelse, fordi han forsøgte at afsætte parlamentet.

Castillo blev dømt i 2025 og sendt til afsoning i et fængsel, der i forvejen husede tre tidligere præsidenter.

11:01

I Sverige vil Socialdemokraterne tilbage til 1-procentmålet for udviklingsbistanden

18. feb 2026

Hvis svenske Socialdemokraterna kommer til magten igen, vil der ske en gradvis tilbagevenden til målet om at afsætte én procent af landets bruttonationalindkomst (BNI) til udviklingsbistand. Støtten til UNRWA vil blive genoptaget, og informationsbevillinger til civilsamfundet vil blive genindført.

Det fremgår af Socialdemokraternes nye bistandspolitiske program, som svenske Globalbar har interviwet partiets udviklingsordfører, Olle Thorell.

“Sverige skal tage et større globalt ansvar, og det betyder at være mere til stede end den nuværende regering, som har valgt at vende verdens fattigste lande ryggen. Vi ser det som en strategisk fejltagelse, når Kina, Rusland og Golfstaterne er i kø – ikke kun med penge – men også med værdier og en alternativ samfundsmodel,” siger han blandt andet.

Sveriges borgerlige regering har ellers varslet, at udviklingsbistanden skal ned på 0,68 procent af BNI, og i 2024 fik den et ordentligt hak nedad: Fra 0,91 procent i 2023 til 0,79 i 2024.

Socialdemokraterna er Sveriges største parti. I Sverige er der faste fireårige valgperioder. Derfor ved man allerede nu, at næste valg til Riksdagen vil blive afviklet søndag den 13. september 2026.

10:13

EU løfter sanktioner mod Zimbabwe, men forlænger våbenembargo

18. feb 2026

Den europæiske union har offentliggjort den årlige gennemgang af sine sanktioner mod Zimbabwe.

EU – som har sanktioneret Zimbabwe siden landets stærkt kontroversielle landreformer i starten af 00’erne – har i den forbindelse ophævet sanktioner om indefrysning af aktiver og rejseforbud for zimbabwiske enkeltpersoner.

Og det giver meget god mening, hvis man kigger ned i materien, for ifølge det amerikanske medie Bloomberg var der nemlig ikke længere nogen zimbabwiske individer eller enheder underlagt disse foranstaltninger, der primært var målrettet personer med tilknytning til landets tidligere præsident, Robert Mugabe, som fra 1980 til 2017 regerede den sydafrikanske nation med en jernnæve.

EU ophævede sidste år sanktionerne mod Zimbabwe Defence Industries, landets statsejede våbenproducent, der på dette tidspunkt var den sidste såkaldte ”enhed” på sanktionslisten.

EU er – de ophævede restriktioner til trods – dog endnu ikke overbevist om Zimbabwes formåen.

Unionen har nemlig i samme ombæring forlænget våbenembargoen mod landet med yderligere ét år. Denne dækker blandt andet salg af våben, ammunition, militærkøretøjer og andet udstyr til Zimbabwe, der potentielt ville kunne anvendes til intern undertrykkelse.

EU’s forlængelse af våbenembargoen falder i kølvandet på, at Zimbabwes kabinet i sidste uge støttede et lovforslag, der lægger op til en forfatningsændring, der såfremt vedtaget i parlamentet vil forlænge præsidentperioden fra fem år til syv og give den 83-årige præsident Emmerson Mnangagwa mulighed for at forblive i embedet indtil 2030.

Folkelige demonstrationer mod forfatningsændringen er blevet slået hårdt ned af politiet, og flere demonstranter er endnu fængslede.

Ifølge EU Sanction Map er Zimbabwe ét af i alt 13 afrikanske lande underlagt EU-sanktioner.

USA har valgt en noget hårdere kurs over for Zimbabwe. I 2024 placerede Biden-administrationen Zimbabwe på sin Global Magnitsky sanktionsliste efter Zimbabwes præsidentvalget i 2023, hvor landets regeringsparti siden selvstændigheden, ZANU-PF, blev anklaget for omfattende valgfusk og vælgerundertrykkelse.  

10:57

Bangladesh har fået ny premierminister efter fredeligt valg

17. feb 2026

Oppositionspartiet Bangladesh Nationalist Party (BNP) har vundet en klar sejr ved parlamentsvalget i Bangladesh, og partiets leder, Tarique Rahman, er nu blevet taget i ed som landets nye premierminister. Det skriver The Guardian. 

Valget forløb fredeligt og er det første siden de omfattende protester i 2024 pressede landets diktator Sheikh Hasina ud landet og en overgangsregering blev indsat. Valget er derfor blevet set som et vigtigt skridt i retning af at genoprette en mere troværdig demokratisk proces i landet. Og Transparent international Bangladesh beskriver det da også som bredt acceptabelt og inkluderende uden tegn på valgfusk.

BNP og dets allierede fik et solidt flertal i parlamentet, mindst 212 ud af 300 mandater, og kan dermed forme en regering uden behovet for en bred koalition. 

Den nye regering overtager et land med betydelige økonomiske og institutionelle udfordringer. Rahman har udtalt, at han vil prioritere økonomisk genopretning og politisk stabilitet. 

10:34

Cubas årlige cigarfestival aflyses på grund af amerikansk olieblokade

17. feb 2026

I slutningen af februar burde turister strømme til Cuba og den lille østat lyse op i gadelys og cigarrøg over fem dage. Men den årlige cigarfestival i hovedstaden Havana er netop blevet aflyst på grund af den olieblokade, som USA har iværksat, skriver Semafor.

Siden USA ved en militær operation bortførte Nicolás Maduro, præsident i Venezuela, som er Cubas naboland og tætte allierede, har Venezuela stoppet al olieeksport til Cuba. Det har skabt en energikrise i landet, og det er også hovedårsagen til festivalaflysningen på trods af, at Cuba befinder sig i flere kriser.

Cubanske cigarer er en af Cubas få eksportsucceser og betragtes som en af ​​østatens vigtigste eksportvarer. De er dog ulovlige i USA på grund af en årtier gammel handelsembargo.

Situationen i Cuba har fået FN’s generalsekretær til at advare om et muligt humanitært “kollaps” tidligere på måneden. Lande som Spanien og Mexico har sendt nødhjælp til det lille land, der er ledet af et socialistisk styret, som Trump-administrationen åbent taler om at styrte.

9:28

Ny undersøgelse: Flertal af danskerne ser udviklingsbistand som en vigtig investering

17. feb 2026

64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark i en tid, hvor vi skal sikre os gode relationer til andre lande. Det viser en ny måling foretaget af Epinion blandt 804 danskere.

Af de adspurgte svarer 21 procent, at de er meget enige, mens 11 procent svarer at de er uenige.

Der er også bred tiltro til, at bistanden gør en konkret forskel for mennesker ude i verden. 67 procent erklærer sig enige i, at danske udviklingskroner gør en vigtig forskel for mennesker i nød. Her er kun 9 procent uenige.

Og sidste vigtige spørgsmål, som i weekenden blev stærkt aktualiseret af en ny udmelding fra Venstre om sænke den danske bistand. 49 procent af danskerne mener, at Danmark i dag bruger en passende andel af BNI, altså 0,7 procent. 19 procent mener ligefrem, vi skal bruge flere penge på udviklingsbistanden, mens 14 procent mener, at der skal bruges mindre.

Undersøgelsen er gennemført i slutningen af januar 2026 på vegne af Folkekirkens Nødhjælp.

14:56

Kina fjerner told på vare fra 53 afrikanske lande

16. feb 2026

Fra 1. maj 2026 fjerner Kina importtolden på varer fra 53 afrikanske lande. Beslutningen er led i en udvidelse af landets nul-tolds-politik, oplyser den kinesiske præsident Xi Jinping, som udtaler, at aftalen ”utvivlsomt skaber nye muligheder for udviklingen i Afrika”, skriver Hong Kong Free Press.

Aftalen omfatter næsten hele det afrikanske kontinent med undtagelse af Eswatini, som opretholder diplomatiske relationer med Taiwan – et forhold Kina ikke anerkender.

Ifølge Beijing skal initiativet styrke afrikansk eksport og bidrage til en mere balanceret handel. Økonomer vurderer dog, at udvidelsen af nul-tolds-politikken vil koste Kina knap 9 mia. kr. i tabte toldindtægter. Til gengæld styrker aftalen Kinas økonomiske diplomati og indflydelse i Afrika, skriver Business Insider Africa.

12:18

Thailand indfører prævention for vilde elefanter

16. feb 2026

Thailand er begyndt at give vilde elefanter et nyt præventionsmiddel via sprøjte for at dæmpe stigende konflikter mellem mennesker og dyr, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge officielle tal dræbte vilde elefanter sidste år 30 mennesker og sårede 29.

Konflikterne opstår, når elefanternes naturlige levesteder indskrænkes af skovrydning, fordi landmænd udvider deres marker. Elefanterne bevæger sig derfor tættere på de beboede områder for at finde føde.

Omkring 800 af landets cirka 4.400 vilde elefanter lever i disse konfliktramte områder, hvor fødselsraten ligger på 8,2 procent årligt – mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet.

Præventionsmidlet forhindrer hunelefanternes æg i at blive befrugtet og kan forhindre graviditet i syv år, hvorefter elefanterne igen kan formere sig.

Samtidig har myndighederne også skabt flere vand- og fødekilder inde i skovene, bygget beskyttelseshegn og sendt naturvagter ud for at lede elefanterne væk fra de beboede områder.

Tiltagene har dog mødt kritik. Elefanten er et nationalt symbol i Thailand, og en nylig flytning af vilde elefanter i Khon Kaen-provinsen skabte stor debat, efter at en elefant døde under bedøvelse.

11:52

Israel strammer igen kontrollen over Vestbredden: “Dramatisk skridt”

16. feb 2026

For første gang, siden Israel besatte dele af Vestbredden i 1967, vil landet nu begynde officielt at registrere landområder i store dele af Vestbredden under staten, skriver nyhedsbureuaet AP.

Det er en beslutning foretaget i det israelske sikkerhedskabinet. Den betyder, at når jordregistreringsprocessen begynder for et bestemt område, skal enhver, der har krav på jorden, indsende dokumentation for deres ejerskab.

Den israelske rettighedsorganisation Peace Now mener, at beslutningen med al sandsynlighed vil føre til “enorm beslaglæggelse af jord” fra palæstinensere.

“Dette skridt er meget dramatisk og giver staten mulighed for at få kontrol over næsten hele område C,” udtaler organisationens direktør for bosætterovervågning, Hagit Ofran.

Område C refererer til de 60 procent af Vestbredden, der er under fuld israelsk militær kontrol ifølge aftaler indgået med palæstinenserne i 1990’erne.

Leder af det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas kalder beslutningen for en stor eskalering, et brud på international lov og en de facto annektering af områderne.

15:00

Stillehavsstat overvejer navneskifte

13. feb 2026

Nauru, der ligger i Stillehavet omkring 3.000 kilometer nordøst for Australien, bør skifte navn. Det mener landets præsident, David Adeang, i hvert fald. Han har foreslået, at landets navn ændres fra Nauru til Naoero, skriver Radio New Zealand International.

Det kan lyde som en underlig detalje, men – forklarer præsidenten – så blev navnet og stavemåden Nauru valgt, da landet blev selvstændigt, fordi man mente, at udlændinge ikke ville kunne udtale Naoero. Men den slags bør nauruerne ikke længere ligge under for, er holdningen

Forslaget ligger nu hos landets parlament, og hvis det bliver vedtaget, så skal det sendes til folkeafstemning blandt landets godt 12.000 indbyggere.

Hvis befolkningen stemmer for forslaget, betyder det, at landet vil ændre sit navn hos FN, og at eksempelvis det nationale luftfartsselskab Nauru Airlines skal skifte navn.

12:11

Indonesien forbereder op mod 8.000 soldater til fredsbevarende styrke i Gaza

13. feb 2026

Indonesien er begyndt træning af op mod 8.000 soldater, som skal være en del af den internationale fredsbevarende styrke i Gaza, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er det første og mest håndfaste bidrag til den fredsbevarende styrke, som er en vigtig del af den plan, som den amerikanske præsident Donald Trumps har lagt for Gaza.

Men mange indonesere er ifølge AP skeptiske over for præsident Prabowo Subiantos planer om at tilslutte sig Trumps “Board of Peace” (plus en betaling på en milliard dollar) og bidraget til den internationale sikkerhedsstyrke. Kritikken går blandt andet på, at der endnu er alt for få detaljer om, hvordan begge vil operere og at de derfor i høj grad tegnes af Donald Trump.

Indonesien er verdens mest folkerige muslimske land og støtter en tostatsløsning. Repræsentanter for regeringen har begrundet sin tiltrædelse i fredsrådet med et ønske om at forsvare palæstinensiske interesser indefra, da Israel er med i rådet, mens der ikke er nogen palæstinensisk repræsentation.

Indonesien har erfaring med fredsbevarende operationer som en af ​​de 10 største bidragydere til FN-missioner, herunder i Libanon, og har været dybt involveret i at yde humanitær bistand til Gaza.

10:42

Sjældne demonstrationer i Venezuela: “Utroligt, at vi er tilbage på gaderne”

13. feb 2026

Torsdag så man det seneste skridt mod en forandret politisk virkelighed i Venezuela, da der var fredelige demonstrationer i flere byer i Venezuela.

I Caracas samledes studerende på Centraluniversitetet i Venezuela med et budskab til regeringen om at løslade alle landets politiske fanger, en fuldstændig overgang til demokrati og at ​​eksilerede aktivister får lov at vende hjem.

“Det er utroligt, at vi er tilbage på gaderne. De burde vide, at de aldrig vil bringe os til tavshed,” udtaler en studerende i internationale relationer John Pérez til The Guardian. Perez var en af ​​hundredvis af unge som gik i fredelig march gennem byen, hvilket tilmed blev tv-transmitteret på flere venezuelanske kanaler. Et utænkeligt scenarie for bare få uger siden.

Det er godt en måned siden USA den 3. januar udførte en militær operation og fjernede Venezuelas mangeårige diktator Nicolás Maduro fra magten. Maduro sidder nu i amerikansk varetægt. Siden hans tilfangetagen har hans vicepræsident Delcy Rodríguez overtaget præsidentembedet og gjort flere indrømmelser.

Venezuela har under amerikansk pres løsladt hundredevis af politiske fanger samt åbnet landets olieindustri op for amerikanske virksomheder. Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsorganisation Foro Penal er der siden januar blevet løsladt 400 politiske fanger, men der sidder stadig omkring 600 i landets fængsler.

11:37

Tyskland beskylder Israel for reelt at annektere Vestbredden

12. feb 2026

Tyskland retter en kraftig kritik mod Israel på baggrund af det seneste lovtiltag, som øger kontrollen over Vestbredden. En talsperson for det tyske udenrigsministerium kalder det en de facto annektering ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

“Israel er fortsat en besættelsesmagt på Vestbredden, og som besættelsesmagt er det en overtrædelse af international lov at bygge bosættelser, herunder at overføre visse administrative funktioner til civile israelske myndigheder,” udtaler talspersonen.

Loven er foreløbig vedtaget i det israelske sikkerhedskabinet og har derfor ikke været udsat for en demokratisk samtale, hvilken flere organisationer også har kritiseret Israel for.

Den ophæver blandt andet et forbud mod salg af jord på Vestbredden til israelske jøder, en offentliggørelse af et register over jordejere på Vestbredden og en tilladelse til israelsk håndhævelse af sager af arkæologisk og miljømæssig karakter i palæstinensisk-administrerede områder.

Tyskland er langt fra ene om at kritisere beslutningen. FN har kaldt den ulovlig, USA har kaldt den uacceptabel, mens EU kalder det “endnu et skridt i den gale retning”. Og ikke mindst har otte arabiske lande fordømt beslutningen. Alle lande, som Donald Trump håber, vil bidrage til en fredsbevarende styrke i Gaza.

19:15

Kenya vil stoppe rekruttering af borgere til russiske styrker

11. feb 2026

Flere kenyanske borgere er blevet lokket til Rusland med løfter om velbetalte job, men er endt med at kæmpe for russiske styrker i Ukraine. Nu vil Kenyas udenrigsminister, Musalia Mudavadi, rejse til Moskva for at få stoppet rekrutteringen og få borgere hjem, skriver Africanews. Ifølge kenyanske myndigheder er omkring 200 borgere blevet sendt til fronten, og flere er blevet dræbt eller såret.

Også andre afrikanske lande er ramt af lignende sager. Mere end 1.400 borgere fra 36 forskellige afrikanske lande er blevet identificeret blandt russiske styrker. Sydafrika arbejder blandt andet på at få borgere hjem, som er blevet lokket til at kæmpe i krigen.

Over 30 kenyanere er blevet evakueret fra Rusland de seneste to måneder, og myndigheder har lukket rekrutteringsbureauer, der mistænkes for at stå bag.

14:31

Haitis midlertidige ledelse træder tilbage efter knap to år

11. feb 2026

Efter 22 måneder ved magten afslutter Transitional Presidential Council (TPC) nu sit mandat i det præsidentløse Haiti. TPC er et midlertidigt overgangsråd, der blev oprettet i 2024 og skulle fungere, indtil en folkevalgt præsident blev indsat eller senest frem til den 7. februar 2026. Da der ikke er blevet afholdt valg i perioden, trådte rådet for nylig automatisk tilbage.

Rådets formål var at stabilisere landet og sikre vejen for et demokratisk valg, men situationen er siden forværret. Mere end 10.000 mennesker er blevet dræbt i perioden, og væbnede bander anslås at kontrollere op mod 90 procent af hovedstaden Port-au-Prince, skriver det franske medie RFI. Samtidig er befolkningens frustration vokset i takt med, at valget er udeblevet.

Der er fastsat valg til august i år, men usikkerheden om landets politiske fremtid er fortsat stor. Interne magtkampe i rådet og internationale sanktioner mod flere medlemmer har yderligere svækket tilliden til overgangsprocessen.

Haitianerne efterlyser sikkerhed, stabilitet og en reel demokratisk forandring i landet.

14:27

Zimbabwes præsident ønsker at blive på posten til 2030

11. feb 2026

Zimbabwes regering godkendte tirsdag vidtgående forfatningsændringer i et forsøg på at forlænge præsident Emmerson Mnangagwas embedsperiode til 2030. Ifølge africanews vækker forslaget vrede hos oppositionen, som mener, at ændringerne bør sendes til folkeafstemning.

Den 83-årige Mnangagwa er leder af regeringspartiet Zimbabwe African National Union – Patriotic Front (ZANU-PF). Han kom til magten i 2017 efter et militærstøttet kup, der afsatte landets mangeårige præsident Robert Mugabe.

I 2023 vandt han igen præsidentvalget, og kort efter begyndte hans tilhængere at bruge sloganet “2030 vil han stadig være lederen” – et udtryk for ønsket om, at han skulle blive siddende for at færdiggøre sit udviklingsprogram “Agenda 2030”. Dengang afviste Mnangagwa offentligt forslaget, skriver BBC

Nu foreslår regeringen at forlænge præsidentens embedsperiode fra fem til syv år, så Mnangagwa kan beholde sin post frem til 2030. Derudover vil forslaget ændre valgsystemet, så præsidenten fremover vælges af parlamentet frem for ved direkte valg. Forslaget skal gennemgå en juridisk vurdering, før det fremlægges i parlamentet. Kritikere understreger, at ændringerne vil kræve to tredjedeles flertal og muligvis en folkeafstemning og advarer om, at de kan svække landets demokratiske institutioner.

9:03

EU: “Grønne” midler går i stigende grad til forsvarsindustrien

11. feb 2026

Når EU’s udenrigsråd i dag mødes med medlemslandenes forsvarsministre i Bruxelles, står finansiering af Ukraine-krigen allerøverst på dagsordenen.

Men drøftelsen om krigsfinansiering, hvor Ukraines forsvarsminister Mykhailo Fedorov i øvrigt forventes at gå på talerstolen, finder sted i kølvandet på opsigtsvækkende afsløringer fra et graverjournalistisk samarbejde mellem spanske El País, italienske IrpiMedia og franske Mediapart, som Voxeurop har koordineret og udgivet.

Afsløringerne viser, at såkaldt ”grønne” investeringer i stigende grad finder vej til Europas voksende forsvarsindustri.

I 2025 blev hele 48,8 milliarder ”grønne” euro (ca. 360 milliarder kroner) nemlig investereret i Europas forsvars- og sikkerhedsindustri. Det er dobbelt så mange penge som året før.

Ifølge Voxeurop-artiklen har EU siden 2021 gradvist udvidet unionens egen bæredygtighedsfortolkning ved brug af ”omhyggeligt sprogbrug, strategisk udformede dokumenter og en række møder” mellem Europa-Kommissionen og repræsentanter fra forsvarsindustrien.

Grønne investeringer skal her forstås som dem, der er underlagt disclosureforordningen, bedre kendt som SFDR. Forordningen fastsætter reglerne for investeringer, der fremmer “miljømæssige og/eller sociale karakteristika” (Artikel 8), og dem, der skal være “behørigt bæredygtige” (Artikel 9).

EU-Kommissionen har udarbejdet en særlig liste over bæredygtige investeringskriterier, men denne lægger ingen eksplicitte hindringer for grønne investeringer i forsvarssektoren, bortset fra såkaldt ”kontroversielle våben.”

Disse omfatter anti-personelle-miner, klyngeammunition og kemiske- og biologiske våben, men ikke kampvogne, bevæbnede droner, håndvåben og sågar atomvåben, som grønne investeringsfonde altså på papiret har lov til at skyde penge i.

Ifølge Voxeurop indgår aktier i Elbit Systems, Israels førende våbenkoncern, nu i øvrigt i fonde, der udgiver sig for at fremme “klimaomstilling” og “ESG-princippet.”

16:39

Burkina Faso: Parlamentet godkender forbud mod politiske partier

10. feb 2026

For omkring halvanden uge siden meddelte militærstyret i Burkina Faso, at det agtede at forbyde alle politiske partier, og nu har landets overgangsparlament enstemmigt godkendt beslutningen, skriver Africa News.

Ifølge en talsperson for regeringen er forbuddet nødvendigt for at ’nulstille’ landets politiske liv. De politiske partier har været med til at skabe polarisering blandt befolkningen, lyder det. Kritikere mener dog at forbuddet vil være med til at koncentrere magten i hænderne på lederen af militærregeringen, kaptajn Ibrahim Traore.

Partipolitiske aktiviteter var i forvejen forbudt, og har været det siden militærkuppet i 2022, og i november 2025 indførte landet en lov, der pålægger ngo’er og foreninger at have deres penge stående i en statsbank.