12:40

31. mar 2026

Det sker bare 24 timer efter, at et andet medlem af UNIFIL blev dræbt, da et projektil eksploderede i en landsby i det sydlige Libanon. Begge episoder undersøges lige nu af FN.

FN’s undergeneralsekretær for fredsoperationer, Jean-Pierre Lacroix, “fordømmer” de to hændelser.

“Vi er også fortsat alvorligt bekymrede over flere hændelser med aggressiv adfærd mod UNIFILs fredsbevarende styrker i de seneste par dage,” siger Lacroix.

Drabene på de fredsbevarende styrker sker, efter at konflikten mellem Hizbollah og Israel igen er blusset op efter Israels og USAs angreb på Iran. 1.200 libanesere er foreløbigt dræbt under israelske angreb i særligt det sydlige Libanon, mens tre israelske soldater er dræbt i kampe med Hizbollah. To civile israelere er også blevet dræbt i det nordlige Israel af Hizbollahs raketter.

15:07

Asiatiske gæstearbejdere blandt de hårdest ramte i Golfen

30. mar 2026

Størstedelen af de civile, der er blevet dræbt i de seneste missil- og droneangreb i Golfen, er asiatiske gæstearbejdere, viser oplysninger fra Al Jazeera. 

Millioner af arbejdere fra Sydasien – herunder Indien, Pakistan, Bangladesh og Nepal – arbejder i regionen, ofte i lavtlønnede job, og mange befinder sig i udsatte områder tæt på industri og infrastruktur. Angrebene har derfor i særlig grad ramt denne gruppe, som i forvejen er blandt de mest sårbare i regionen. 

Ifølge Deutsche Welle er flere arbejdere blevet dræbt eller såret af missiler og nedfald fra luftforsvarssystemer i Golf-landene, mens andre er strandet uden mulighed for at rejse hjem. Samtidig kan krigen ramme familierne i hjemlandene økonomisk, da mange er afhængige af pengeoverførsler fra udlandet. 

Ifølge Al Jazeera understreger det, hvordan konflikten i Golfen også får konsekvenser langt uden for regionen.

11:18

Nepal indsætter eks-rapper Balendra Shah som ny premierminister

30. mar 2026

Eks-rapper og tidligere borgmester i Kathmandu, Balendra Shah, blev fredag den 27. marts indsat som Nepals premierminister efter en jordskredssejr til hans parti Rastriya Swatantra Party (RSP) ved valget i begyndelsen af marts.

Valget var det første siden de omfattende Gen Z-ledede protester i september sidste år, som endte med at afsætte den tidligere regering.

Demonstrationerne begyndte som en reaktion på et forbud mod 26 sociale medieplatforme, men udviklede sig hurtigt til en bred folkelig opstand mod korruption og den politiske elite, efter at myndighedernes forsøg på at slå ned på demonstrationerne kostede mindst 77 mennesker livet.

Balendra Shah og hans parti RSP er siden trådt frem som et symbol på politisk fornyelse i Nepal. Ved valget den 8. marts opnåede hans parti 182 af parlamentets 275 mandater og sikrede sig dermed et klart flertal.

10:34

Kraftig europæisk kritik af ny israelsk lov om dødsstraf

30. mar 2026

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien udtrykker søndag “dyb bekymring” over Israels planer om at udvide anvendelsen af ​​dødsstraf i et lovforslag, skriver France24.

“Vi er især bekymrede over lovforslagets de facto diskriminerende karakter,” hedder det i en fælles erklæring fra landenes udenrigsministre, som også advarer om at loven risikerer at underminere Israels forpligtelser i forhold til demokratiske principper.

Ændringsforslaget, som Israels højreekstreme minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir, står bag, vil indføre obligatoriske dødsstraf til mennesker dømt for drab ved militære domstole.

Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem vil det praktisk institutionalisere og legalisere “statens mekanisme for henrettelser af palæstinensere”.

Også Europarådets formand, Alain Berset, appellerer til Israel.

“Europarådet modsætter sig dødsstraf over alt og under alle omstændigheder,” sagde han.

Selvom dødsstraf allerede er tilladt i Israel, har loven ikke været i brug, siden den Holocaust-dømte anzist Adolf Eichmann blev henrettet i 1962.

Den israelske regerings forslag behandles i Knesset mandag.

12:00

Krigen mod Iran truer Ukraines landbrug

27. mar 2026

Ukrainske landbrug risikerer at få reduceret deres høstudbytte med en femtedel som følge af USA’s og Israels angreb på Iran og den efterfølgende blokade af det strategisk vigtige Hormuzstrædet.

Det skriver Kyiv Independent.

Det har indtil videre fået priserne på gødning til at stige med en tredjedel.
Analytikere frygter, at de stigende gødningspriser vil føre til dyrere fødevarer, og at det især vil ramme verdens fattigste.

11:20

Guterres kræver øjeblikkelig løsladelse af 118 FN-ansatte

26. mar 2026

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de 118 FN-ansatte, der i øjeblikket er tilbageholdt på verdensplan, skriver FN på sin hjemmeside.

Det er en betydelig stigning i forhold til sidste år, hvor 52 FN-ansatte var tilbageholdt.

Det er særligt i det krigsplagede land Yemen, at FN-medarbejderne er under angreb. Her er 73 tilbageholdt af Houthi-administrationen, som de facto styrer store dele af Yemen. Det gælder blandt andet otte fra FN’s menneskerettighedskontor, og nogle har været frihedsberøvet i mere end fem år.

“Under ingen omstændigheder kan FN-personale tilbageholdes, og slet ikke sigtes for forbrydelser, for at udføre deres vitale arbejde på vegne af det yemenitiske folk,” udtaler FN’s højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk.

Yemen har befundet sig i en borgerkrigslignende tilstand siden 2014, hvor Houthi-bevægelsen har bekæmpet den internationalt anerkendte regering.

10:48

FN’s medlemslande vedtager resolution om slaveri uden støtte fra datidens slavenationer

26. mar 2026

Fra det 15. til det 19. århundrede skal mindst 12,5 millioner afrikanere være blevet bortført og solgt som slaver. Resolutionen opfordrer til, at slavenationerne både siger undskyld og finder en model for at udbetale erstatninger.

10:06

Filippinerne erklærer national energikrise over krigen i Iran

25. mar 2026

Filippinerne har som det første lande i verden erklæret national energikrise som reaktion på krigen i Iran, skriver BBC.

Erklæringen, som er underskrevet af landets præsident, Ferdinand Marcos Jr., giver regeringen mulighed for at indføre særlige tiltage for at sikre landets økonomi og energiforsyning.

Blandt andet nedsættes en kommission, der skal overvåge at brændstoffer, mad og medicin distribueres efter regeringens ønske, mens regeringen også gives mandat til direkte at indkøbe brændstoffer for at sikre beholdningen.

Det er USAs og Israels angreb på Iran, der har fået Iran til at lukket Hormuzstrædet, som er en vigtig skibsrute for særligt at transportere olie fra Golfstaterne ud i resten af verden. Lukningen har allerede forårsaget store prisstigninger på de globale olie- og energipriser, hvilket altså blandt andet har ramt Filippinerne hårdt.

Filippinerne importerer 98 procent af sin olie fra Golfen, og prisen på diesel og benzin er mere end fordoblet i landet siden krigen brød ud den 28. februar.

11:23

Bahrain bag FN-resolution om Hormuzstrædet

24. mar 2026

Bahrain fremlagde mandag den 23. marts et resolutionsudkast i FN’s Sikkerhedsråd, der vil bemyndige medlemsstater til at anvende ‘alle nødvendige midler’ til at beskytte den kommercielle skibsfart i og omkring Hormuzstrædet.

Udkastet kræver samtidig, at Iran øjeblikkeligt indstiller alle angreb på handels- og fragtskibe og giver lande mulighed for at gribe ind, enten alene eller gennem frivillige, multinationale flådekoalitioner, for at sikre fri sejlads i strædet.

Ifølge Reuters støttes forslaget af flere golfstater samt USA, men vurderes at have begrænsede chancer for at blive vedtaget. Rusland og Kina, der begge har vetoret i Sikkerhedsrådet, forventes således at blokere resolutionen.

En vedtagelse kræver mindst ni stemmer for og ingen vetoer fra de fem permanente medlemmer.

10:12

Oxfam: Israelske styrker bruger Gaza-metoder i Libanon

24. mar 2026

Israels angreb på Libanon som svar på Hizbollahs ditto har ifølge OCHA fordrevet 1,2 millioner libanesere svarende til næsten hver femte af landets befolkning. Oxfam advarer, om at en humanitær katastrofe er under opsejling og beskylder Israel for bevidst at ødelægge vand- og sanitetsinfrastruktur i Libanon.

Ifølge organisationen har Israel beskadiget mindst syv kritiske vandkilder i løbet af de første uger af den seneste optrapning af krigen i regionen – herunder reservoirer, rørledninger og pumpestationer.

“De israelske styrker gentager det samme mønster i Libanon, som de gjorde i Gaza. De angriber bevidst civile, kritisk civil infrastruktur, redningspersonale og
nødhjælpsarbejdere. De ignorerer international lov og beskyttelse af civile liv. Man må ikke fratage mennesker adgang til vand,” siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.

Ifølge Genèvekonventionen er det forbudt at angribe vandinstallationer og anden infrastruktur, der er afgørende for civiles overlevelse. Derfor kan det meget vel være en krigsforbrydelse at afskære civilbefolkningen vand som en del af sin krigsførelse.

I den nuværende konflikt mellem Israel og Hizbollah er 1.039 libanesere blevet dræbt ifølge libanesiske myndigheder. På den anden side af grænsen har én israeler mistet livet. Det blev i første omgang rapporteret, at være Hizbollah, som stod bag, men i dag skriver Haaretz, at det muligvis er Israels egne sikkerhedsstyrker, som har ramt manden ved et uheld.

13:59

Konsulenthus problematiserer EU’s afrikanske galionsfigur

23. mar 2026

Ifølge det internationale konsulenthus DAI (stod oprindeligt for Development Alternatives, Inc, red.) risikerer EU’s prestigefyldte udviklings- og infrastrukturprojekt, Lobito-korridoren, at forværre allerede eksisterende landkonflikter.

Lobito-korridoren er en endnu ufærdig 1.700-kilometer jernbanestrækning, der efter planen skal stå færdig i 2029 og strække sig fra Atlanterhavskysten i Angola og hele vejen til det nordvestlige Zambia.

Og det er netop Zambia, der har været i kikkerten hos det store konsulenthus.

DAI er nemlig implementerende partner på projektet ’Support to the National Land Audit’ (støtte til den nationale kortlægning af jordforhold, red.), der er sat i verden af Lobito-korridorens primære investorer, EU og USA, og som har til formål at støtte Zambias nationale kortlægning af jordejerskab i kontekst af den kommende korridor.

DAI har foretaget stikprøveundersøgelse i tre zambiske byer og konkluderet, at Lobito-korridoren – som det står nu – vil forværre forvirringen om jordejerskab i det sydafrikanske land.

I Mwinilungu, grænseby nær den zambisk-angolanske grænse, risikerer ”infrastrukturudvikling uden forudgående afklaring om ejendomsretten at øge sandsynligheden for konkurrerende krav, erstatningstvister og forsinkelser af projekter.”

I Solwezi, en af Zambias største minebyer, vurderer DAI’s rapport at ”minedrifts- og forarbejdningsfaciliteternes udvidelse langs korridoren repræsenterer håndgribelige juridiske og sociale risici for både investorer og den zambiske regering.”

I Zambias Copperbelt-provins, hjemsted for landets minedrift, kræver Lobito-korridorens kommende etablering af industriparker, lagerfaciliteter og serviceknudepunkter ”juridisk sikkerhed og forudsigelige erhvervelsesprocedurer – betingelser, der endnu ikke er til stede.”

Lobito-korridoren er af kritikere blevet benævnt som et neokolonialt foretagende, der skal udplyndre Afrikas naturressourcer. EU hævder, at Lobito-korridoren er et udviklingsprojekt, som vil skabe merværdi og udvikling i landene langs jernbanen.

13:48

WHO bekræfter: Angreb på hospital i Sudan dræber mindst 60

23. mar 2026

Mindst 60 mennesker er blevet dræbt i et angreb på et hospital i byen El Daein i Darfur-regionen i Sudan, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Angrebet ramte et større hospital, som også bliver brugt til at undervise medicinstuderende. 

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), som kontrollerer områder, siger ifølge mediet AP, at hospitalet blev ramt af et droneangreb udført af den sudanesiske hær. Hæren har afvist at stå bag angrebet. 

Krigen i Sudan, der brød ud i 2023, har udviklet sig til en af verdens største humanitære kriser med millioner af fordrevne og tusindvis af dræbte. Angreb på sundhedsfaciliteter er blevet et tilbagevendende problem under konflikten. Ifølge WHO har over 2000 mennesker mistet livet i angreb på sundhedsfaciliteter siden krigens begyndelse.

12:56

Kenyanske soldater i Russisk tjeneste får amnesti ved hjemkomst

23. mar 2026

Kenyanere som er blevet rekrutteret til at kæmpe for Rusland i krigen mod Ukraine, vil få amnesti ved hjemkomst. Det oplyser AllAfrica.

Det oplyser Kenyas udenrigsminister, Musalia Mudavadi. Udmeldingen kommer efter diplomatiske forhandlinger i Moskva med Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov, under et officielt besøg fra den 15. til den 18. marts.

Ifølge kenyansk lovgivning er det ulovligt for statsborgere at indgå i fremmede staters militær uden præsidentens tilladelse, og overtrædelser af denne lov kan straffes med op til 10 års fængsel.

Yderligere har Rusland indvilget i at sætte Kenya på en såkaldt “stopliste”, der skal forhindre yderligere rekruttering af kenyanske statsborgere.

Kenyanske myndigheder vurderer, at omkring 252 personer er blevet rekrutteret de seneste seks måneder, ofte under falske løfter om civile job. 44 er allerede sendt hjem, 11 er meldt døde eller savnede, 38 er indlagt, mens omkring 160 fortsat befinder sig ved fronten.

12:03

Jorden bliver stadig varmere

23. mar 2026

Det er 800.000 år siden, at der har været så store mængder drivhusgasser i jordens atmosfære som der er nu, hvilket betyder, at der bliver opsamlet mere varme inden for atmosfæreni dag end på noget tidspunkt i perioden.

Temperaturen er steget med 1,43 grader i forhold til den baseline, som de internationale klimaeksperter måler ud fra, og perioden 2015 til 2025 er der varmeste 11 år, der er målt. Klimakrisen buldrer altså fortsat af sted, hvis man skulle være i tvivl.

Det fremgår af World Climate Report fra Verdens Meteorologiske Organisation, der blev offentliggjort i dag, mandag den 23. marts.

Her kan man blandt andet også læse, at verdenshavene i gennemsnit er steget 11 centimeter siden 1993.

12:53

Republikken Congos præsident Denis Sassou N’Guesso valgt for femte gang

18. mar 2026

Den 82-årige præsident Denis Sassou N’Guesso er blevet genvalgt for femte gang i Republikken Congo. Sassou N’Guesso har allerede siddet ved magten i 42 år og går nu yderligere fem år i møde.

Ifølge indenrigsminister Raymond Zephirin Mboulou opnåede Sassou N’Guesso 94,82 % af stemmerne, mens valgdeltagelsen blev opgjort til 84,65 %.

Valget fandt sted under strenge restriktioner, herunder nedlukning af internettet og begrænsninger af trafikken i hovedstaden Brazzaville. Samtidig rapporteres der, ifølge Reuters, om tomme valgsteder og en udbredt mistillid til, at valget ville føre til reel politisk forandring.

Oppositionen valgte i vid udstrækning at boykotte valget med henvisning til manglende gennemsigtighed. Flere fremtrædende oppositionsfigurer, herunder Jean-Marie Michel Mokoko og André Okombi Salissa, sidder fortsat fængslet.

Sassou N’Guesso har været en central skikkelse i Republikken Congo siden 1979 (med en kort afbrydelse i 1990’erne) og er i dag en af Afrikas længst siddende ledere, kun overgået af Paul Biya i Cameroun og Teodoro Obiang Nguema Mbasogo i Ækvatorialguinea. Hans genvalg reflekterer således en bredere tendens, hvor ældre afrikanske statsledere fastholder magten, skriver nyhedsbureauet AP.

12:45

Højesteret slår fast: Ngo’er må ikke føre sag mod staten om våbeneksport til Israel

18. mar 2026

Højesteret har netop afgjort, at Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark ikke får mulighed for at føre sagen om lovligheden af dansk våbeneksport til Israel ved de danske domstole.

Det forsøgte de tre organisationer ellers i marts 2024, men har altså siden ventet på svar om de har såkaldt “retlig interesse” i sagen.

“Vi er meget ærgerlige over afgørelsen og vil nu nærlæse den. Vi mener fortsat, at Danmark bryder de internationale regler for våbeneksport, som vi med denne afgørelse nu ikke kan få efterprøvet ved de danske domstole,” lyder det i en fælles udtalelse fra de tre organisationer.

I Højesteret i sidste uge lød det ellers advarende fra deres advokat, at hvis organisationerne ikke fik lov at føre retssagen mod den danske stat, så “vil våbeneksport reelt være undtaget domstolens kontrol”.

10:24

Belgisk domstol åbner for retssag om drabet på Lumumba 

18. mar 2026

En belgisk domstol har besluttet, at en tidligere diplomat kan stilles for retten for sin mulige rolle i drabet på  Den Demokratiske Republik Congos første premierminister, Patrice Lumumba, i 1961. Afgørelsen er et nyt skridt i forsøget på at placere ansvar for mordet på Lumumba, som skete under afkoloniseringen af landet. 

Den nu 93-årige Étienne Davignon er den eneste tilbageværende person blandt en gruppe belgiske embedsmænd, der tidligere er blevet efterforsket i sagen, skriver BBC. Davignon var på det tidspunkt diplomat praktikant og blev senere næstformand for Europa Kommissionen. 

Patrice Lumumba blev dræbt kort efter Den Demokratiske Republik Congos uafhængighed fra Belgien i januar 1961. Sagen har fået fornyet opmærksomhed i de senere år, hvor Belgien har erkendt et moralsk ansvar for begivenhederne, men spørgsmålet om juridisk ansvar er fortsat uafklaret. 

10:13

FN: Fordrivelsen på Vestbredden er uden sidestykke – bekymret for “etnisk udrensning”

18. mar 2026

Ifølge en ny rapport fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder har det israelske militær fordrevet mere end 36.000 mennesker i løbet af et år fra den besatte Vestbred, hvilket beskrives som “hidtil uset”.

“Fordrivelsen på den besatte Vestbred, som falder sammen med den omfattende fordrivelse af palæstinensere i Gaza, udført af det israelske militær, synes at indikere en koordineret israelsk politik for masseforflyttelse i hele det besatte område med henblik på permanent fordrivelse, hvilket giver anledning til bekymring for etnisk udrensning,” står der i rapporten.

Rapportens resultater dækker en periode på 12 måneder frem til den 31. oktober sidste år. I perioden er der desuden dokumenteret 1.732 tilfælde af vold fra israelske bosættere, der forårsagede drab eller materielle skader.

Der er dog intet, der tyder på at situationen på Vestbredden har ændret sig siden. Så sent som i søndags rapporterede flere menneskerettighedsorganisationer, blandt andet B’Tselem, at israelske soldater havde dræbt et palæstinensisk par og deres to børn i deres bil.

15:05

Ny måling: 2 ud af 3 danskere er imod at reducere udviklingsbistanden

17. mar 2026

Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at 14 procent mente, at udviklingsbistanden burde hæves. Det var baseret på en fejl i tallene, som Globalt Fokus havde opgivet.

En ny undersøgelse viser, at to ud af tre danskerne mener, at Danmark ikke skal reducere udviklingsbistanden, men at vi som minimum skal holde fast i at give 0,7 procent af landets bruttonationalprodukt (BNI), hvilket også svarer til FN’s mindstemål.

Af de adspurgte mener 7 procent ligefrem, at udviklingsbistanden bør hæves, mens 22 procent mener, den skal reduceres.

Op til det igangværende folketingsvalg kom der for alvor gang i debatten om udviklingsbistanden, da Venstre brød med mange års dansk tradition med at overholde FN’s mindstemål, som Danmark er et ud af fire lande, der stadig gør.

Venstre foreslog i samklang med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti at sænke udviklingsbistanden til 0,5 procent af BNI. Enhedslisten og Alternativet er de eneste partier på Christiansborg, der ønsker at hæve bistanden til minimum 1 procent, mens de øvrige partier står fast på de 0,7 procent af BNI.

Undersøgelsen er foretaget af analysebureauet Norstat for Globalt Fokus i perioden 10. februar til 2. marts. 2.045 danskere over 18 år er blevet spurgt.

Globalnyt har gennem de seneste uger talt med partierne om deres udviklingspolitik. Du kan læse alle interviews her.

11:37

Afghanistan anklager Pakistan for drab på 400 mennesker under angreb på Kabul

17. mar 2026

Krigen mellem Pakistan og Afghanistan fortsætter på tredje uge og mandag angreb det pakistanske flyvevåben mål i og omkring den afghanske hovedstad, Kabul, og i provinsen Nangarhar, der ligger ved grænsen til Pakistan.

Ifølge myndighederne i Afghanistan ramte et af angrebene i Kabul et hospital, som behandler stofmisbrugere, hvorved omkring 400 mennesker blev dræbt, skriver Al-Jazeera.

Det benægtes dog fra pakistansk side. Fra en talsmand for landets premierminister lyder det, at dets militær udelukkende har angrebet strengt militære mål.

Al-Jazeera citerer en sikkerhedsvagt ved hospitalet, som fortæller, at militærenheder omkring hospitalet skød efter pakistanske fly, som så smed bomber, der ramte og ødelagde en hel fløj af hospitalet, der angiveligt har 2.000 sengepladser.

Pakistan anklager Afghanistan, som regeres af Taliban-bevægelsen, for at støtte den pakistanske Taliban-bevægelse, og det er baggrunden for krigen mellem de to lande.

Ifølge FN-organisationen World Food Programme er omkring 20.000 familier på flugt fra deres hjem på grund af krigen.

11:05

Chiles nye præsident starter opførelsen af grænsemur mod Peru og Bolivia

17. mar 2026

Chiles nye præsident, José Antonio Kast, begyndte mandag forberedelserne til at bygge en mur langs landets nordlige grænse mod nabolandene Bolivia og Peru, skriver France24.

Tiltaget kommer mindre end en uge efter, at Kast har indtaget regeringskontoret. Den ultrakonservative præsident blev valgt på en offensiv dagsorden om at nedkæmpe illegal indvandring blandt andet via hans såkaldte “grænseskjols”-plan.

Planen indebærer opførelsen af ​​en fysisk barriere ved landets nordlige grænse, der består af grøfter og hegn og patruljeres af droner og militære styrker, skriver det franske medie.

Som et ekko af sin allierede, den amerikanske præsident Donald Trump, har Kast i sine første dage i embedet brugt nødbeføjelser til at udstede en række dekreter med det formål at øge grænsesikkerheden og deportere udlændinge, der er kommet ulovligt ind i landet.

Chile er et af regionens rigeste lande, og i perioden 2017 og 2024 er landets udenlandske befolkning blev fordoblet. Det menes, at over 300.000 udlændinge uden den krævede dokumentation bor i landet nu. Mange af dem er venezuelanere.

14:48

Rusland vil stoppe rekruttering af kenyanske soldater

16. mar 2026

Kenya og Rusland er blevet enige om, at kenyanske statsborgere ikke længere skal rekrutteres til at kæmpe for Rusland i krigen i Ukraine. Aftalen blev annonceret efter et møde i Moskva mellem Kenyas udenrigsminister Muslia Mudavadi og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. 

Beslutningen kommer efter stigende bekymring i Kenya over, at mange borgere er blevet rekrutteret til krigen. Ifølge AP News fortæller en efterretningsrapport fra kenyanske myndigheder, at 1000 kenyanere er blevet lokket til Rusland med løfter om velbetalte job, men senere sendt til frontlinjen i Ukraine. 

Den kenyanske regering har oplyst, at den vil hjælpe de borgere, der allerede befinder sig i Rusland, gennem diplomatiske kanaler. Rusland har samtidig fastholdt, at udenlandske borgere, der kæmper for landet, har meldt sig frivilligt til militærtjeneste ifølge Reuters. 

Sagen har skabt politisk pres i Kenya, hvor familier til de rekrutterede har krævet, at regeringen stopper rekrutteringen og hjælper deres pårørende hjem. 

13:49

Myanmar genåbner parlamentet efter kontroversielt valg

16. mar 2026

Denne uge åbnede parlamentet i Myanmar for første gang i mere end fem år efter et valg i december, hvor flere store oppositionspartier ikke deltog, skriver nyhedsbureauet AP. Valget blev arrangeret af militærstyret, som overtog magten i 2021.

Militærets allierede parti, Union Solidarity and Development Party, vandt størstedelen af pladserne i parlamentet. Samtidig er en fjerdedel af pladserne automatisk reserveret til militæret ifølge landets forfatning, hvilket giver militæret næsten fuld kontrol over parlamentet.

Det tidligere regeringsparti National League for Democracy og andre oppositionspartier blev enten udelukket fra at stille op eller nægtede at deltage i valget, fordi de mente, at valget foregik under uretfærdige og udemokratiske forhold.

Den tidligere leder Aung San Suu Kyi sidder fortsat fængslet efter at være blevet dømt i en række sager, som menes at være politisk motiverede.

Tom Andrews, der er særlig rapportør for FN’s Menneskerettighedskontor, har opfordret det internationale samfund til at afvise valgresultatet og den nye politiske struktur i landet.

8:42

Ugandas oppositionsleder har forladt landet efter uger i skjul

16. mar 2026

Den ugandiske oppositionsleder Bobi Wine fortæller i en video på det sociale medie X, at han er flygtet ud af landet for at undslippe en militær eftersøgning af ham i kølvandet det nyligt afholdte præsidentvalg.

Wine, hvis rigtige navn er Kyagulanyi Ssentamu, gik i skjul kort efter det omstridte præsidentvalg 15. januar. Her vandt Yoweri Museveni, der har siddet på magten i 40 år. Det gjorde han ifølge officielle resultater med 71,6 procent af stemmerne, hvilket Wine afviser som fusk.

Hvor Wine har befundet sig, har været ukendt for offentligheden i ugevis. Bekymringerne for hans sikkerhed tog til, efter at hærchefen og præsidentens søn, Muhoozi Kainerugaba, gentagne gange rettede trusler mod ham på sin X-profil.

I sin video fortæller Bobi Wine, at han forlader Uganda for “vigtige opgaver” uden for landet.

“Og på det rigtige tidspunkt vil jeg vende tilbage og fortsætte sagen. Jeg takker alle jer ugandere, der har skjult og beskyttet mig i al den tid, regimet ledte efter mig.”

14:50

Cuba åbner for dialog med USA

13. mar 2026

Cuba har indledt forhandlinger med den amerikanske regering, efter at USA gennem sin nyvundne indflydelse i Venezuela indledte en olieblokade imod den caribiske stat. Det skriver Reuters.

Cuba befinder sig midt i en alvorlig økonomisk krise, som er blevet yderligere forværret af olieblokaden. Den seneste måneds tid har hele landet kæmpet med timelange strømafbrydelser på grund af den manglende olie

“Disse forhandlinger har haft til formål at finde løsninger gennem dialog på de bilaterale uenigheder, vi har mellem de to nationer,” udtaler Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, i en video, der i dag er blevet sendt ud på statsligt tv.

I videoen insisterer han på at føre dialogen med “respekt for begge landes politiske systemer”, selvom Trump af flere omgange har udtalt sit ønske om at vælte Diaz-Canels regering.

Siden USA i januar tilfangetog Venezuelas præsident Nicolás Maduro og fjernede Cubas vigtigste udenlandske allierede fra magten, har Trump ikke bare afbrudt venezuelanske olieleverancer til Cuba, men også truet med at indføre told på ethvert land, der sælger olie til Cuba.

13:49

Senegal strammer lov mod homoseksualitet

13. mar 2026

Parlamentet i Senegal har med massivt flertal vedtaget en lov, der betyder, at man kan få mellem fem og ti års fængsel for ’homoseksuelle aktiviteter’. Det er en stramning af den gældende lov, hvor straffen er fra ét til fem års fængsel.

Ingen af parlamentsmedlemmerne stemte imod lovforslaget, og kun tre afstod fra at stemme, skriver nyhedsbureauet AP. Nu mangler loven blot at præsidenten skriver under for at træde i kraft. Ifølge nyhedsbureauet forventes præsident Bassirou Diomaye Faye at sætte sin underskrift på loven snart.

En anden del af lovforslaget hæver straffen for ’promovering’ eller ’finansiering’ af homoseksualitet, som skal gøre ulovligt. Det ses som en måde at slå ned på organisationer, der støtter seksuelle minoriteter.

Flere end 30 lande i Afrika har love mod sex mellem personer af samme køn.

13:06

Millioner af iranere har forladt deres hjem på grund af krigen

13. mar 2026

Mellem 600.000 og én million familier er nu det, man med en fagudtryk kalder internt fordrevne i Iran. De har forladt hovedstaden Teheran og andre storbyer efter, at det israelske og det amerikanske militær begyndte deres angreb på landet.

Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR søger mange mod landets nordlige dele, og organisationen forudser, at antallet vil stige i takt med at krigen fortsætter.

Iran huser millioner af flygtninge fra Afghanistan, og mange af dem er også berørt af de militære angreb.

14:58

Otte arabiske lande fordømmer Israels lukning af Al-Aqsa-moskéen under ramadan

12. mar 2026

I de sidste 12 dage har Israel lukket Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem og begrænset bevægelsesfriheden i den gamle bydel i samme by.

Det har nu fået otte arabiske og islamiske lande til at fordømme lukningen under den igangværende muslimske højtid Ramadan, skriver Al-Jazeera. Landene er Qatar, Jordan, Indonesien, Tyrkiet, Pakistan, Saudi Arabien, Egypten and De Forenede Arabiske Emirater.

I en erklæring offentliggjort onsdag skriver udenrigsministrene fra de otte lande, at de israelske restriktioner på palæstinensernes adgang til den Al-Aqsa-moskéen og den gamle bydel udgør en “åbenlys krænkelse af international lov, herunder international humanitær ret, den historiske og juridiske status quo og princippet om ubegrænset adgang til bedesteder”.

Israel begrunder begrænsningen i adgangen til de to steder i “sikkerhedsforanstaltninger” som følge af den igangværende krig mod Iran.

14:27

Pinochet-støtte og abortmodstander: Kast er indsat som Chiles nye præsident

12. mar 2026

Den højreorienterede jurist José Antonio Kast er onsdag blevet taget i ed som Chiles nye præsident. Det markerer et voldsomt sving til højre i det latinamerikanske land væk fra Gabriel Boric progressive dagsorden.

Kast ses af mange som kontroversiel, blandt andet fordi han har forsvaret Pinochet-diktaturet og er stærk modstander af abort. Ikke desto mindre vandt han i december en jordskredssejr mod den kommunistiske kandidat Jeannette Jara med løftet om at bekæmpe kriminalitet og begrænse illegal indvandring.

“Og de, der er kommet ind ved at overskride vores grænser for at begå forbrydelser, udnytte andre eller gøre vores land til et ingenmandsland, er også modstandere af Chile,” sagde Kast ifølge nyhedsbureauet AP fra balkonen på La Moneda-paladset i hovedstaden Santiago under sin indtrædelsesceremoni.

Blandt deltagerne var Argentinas præsident Javier Milei, Panamas præsident José Raúl Mulino, Ecuadors præsident Daniel Noboa og Spaniens kong Felipe VI samt den venezuelanske oppositionspolitiker María Corina Machado.

9:56

Kina vedtager ny lov om etnisk “enhed”

12. mar 2026

Kinas parlament har vedtaget en ny lov, der skal fremme det, myndighederne kalder “etnisk enhed” mellem landets forskellige befolkningsgrupper.

Loven har modtaget en del kritik fra forskere og menneskerettighedsorganisationer, skriver nyhedsbureauet AP. De advarer, om at loven kan svække rettighederne for etniske minoriteter og styrke statens assimilationspolitik.

Loven blev vedtaget af Den Nationale Folkekongres og skal ifølge kinesiske myndigheder styrke en fælles national identitet. Den kræver blandt andet, at mandarin bruges som centralt undervisningssprog i skoler, og den fremmer tættere integration mellem etniske grupper.

Kritikerne mener derimod, at loven undergraver minoritetssprog og kulturel autonomi i områder som Xinjiang, Tibet og Indre Mongoliet, hvor mange af Kinas etniske minoriteter bor.