10:12

24. mar 2026

Israels angreb på Libanon som svar på Hizbollahs ditto har ifølge OCHA fordrevet 1,2 millioner libanesere svarende til næsten hver femte af landets befolkning. Oxfam advarer, om at en humanitær katastrofe er under opsejling og beskylder Israel for bevidst at ødelægge vand- og sanitetsinfrastruktur i Libanon.

Ifølge organisationen har Israel beskadiget mindst syv kritiske vandkilder i løbet af de første uger af den seneste optrapning af krigen i regionen – herunder reservoirer, rørledninger og pumpestationer.

“De israelske styrker gentager det samme mønster i Libanon, som de gjorde i Gaza. De angriber bevidst civile, kritisk civil infrastruktur, redningspersonale og
nødhjælpsarbejdere. De ignorerer international lov og beskyttelse af civile liv. Man må ikke fratage mennesker adgang til vand,” siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.

Ifølge Genèvekonventionen er det forbudt at angribe vandinstallationer og anden infrastruktur, der er afgørende for civiles overlevelse. Derfor kan det meget vel være en krigsforbrydelse at afskære civilbefolkningen vand som en del af sin krigsførelse.

I den nuværende konflikt mellem Israel og Hizbollah er 1.039 libanesere blevet dræbt ifølge libanesiske myndigheder. På den anden side af grænsen har én israeler mistet livet. Det blev i første omgang rapporteret, at være Hizbollah, som stod bag, men i dag skriver Haaretz, at det muligvis er Israels egne sikkerhedsstyrker, som har ramt manden ved et uheld.

13:59

Konsulenthus problematiserer EU’s afrikanske galionsfigur

23. mar 2026

Ifølge det internationale konsulenthus DAI (stod oprindeligt for Development Alternatives, Inc, red.) risikerer EU’s prestigefyldte udviklings- og infrastrukturprojekt, Lobito-korridoren, at forværre allerede eksisterende landkonflikter.

Lobito-korridoren er en endnu ufærdig 1.700-kilometer jernbanestrækning, der efter planen skal stå færdig i 2029 og strække sig fra Atlanterhavskysten i Angola og hele vejen til det nordvestlige Zambia.

Og det er netop Zambia, der har været i kikkerten hos det store konsulenthus.

DAI er nemlig implementerende partner på projektet ’Support to the National Land Audit’ (støtte til den nationale kortlægning af jordforhold, red.), der er sat i verden af Lobito-korridorens primære investorer, EU og USA, og som har til formål at støtte Zambias nationale kortlægning af jordejerskab i kontekst af den kommende korridor.

DAI har foretaget stikprøveundersøgelse i tre zambiske byer og konkluderet, at Lobito-korridoren – som det står nu – vil forværre forvirringen om jordejerskab i det sydafrikanske land.

I Mwinilungu, grænseby nær den zambisk-angolanske grænse, risikerer ”infrastrukturudvikling uden forudgående afklaring om ejendomsretten at øge sandsynligheden for konkurrerende krav, erstatningstvister og forsinkelser af projekter.”

I Solwezi, en af Zambias største minebyer, vurderer DAI’s rapport at ”minedrifts- og forarbejdningsfaciliteternes udvidelse langs korridoren repræsenterer håndgribelige juridiske og sociale risici for både investorer og den zambiske regering.”

I Zambias Copperbelt-provins, hjemsted for landets minedrift, kræver Lobito-korridorens kommende etablering af industriparker, lagerfaciliteter og serviceknudepunkter ”juridisk sikkerhed og forudsigelige erhvervelsesprocedurer – betingelser, der endnu ikke er til stede.”

Lobito-korridoren er af kritikere blevet benævnt som et neokolonialt foretagende, der skal udplyndre Afrikas naturressourcer. EU hævder, at Lobito-korridoren er et udviklingsprojekt, som vil skabe merværdi og udvikling i landene langs jernbanen.

13:48

WHO bekræfter: Angreb på hospital i Sudan dræber mindst 60

23. mar 2026

Mindst 60 mennesker er blevet dræbt i et angreb på et hospital i byen El Daein i Darfur-regionen i Sudan, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Angrebet ramte et større hospital, som også bliver brugt til at undervise medicinstuderende. 

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), som kontrollerer områder, siger ifølge mediet AP, at hospitalet blev ramt af et droneangreb udført af den sudanesiske hær. Hæren har afvist at stå bag angrebet. 

Krigen i Sudan, der brød ud i 2023, har udviklet sig til en af verdens største humanitære kriser med millioner af fordrevne og tusindvis af dræbte. Angreb på sundhedsfaciliteter er blevet et tilbagevendende problem under konflikten. Ifølge WHO har over 2000 mennesker mistet livet i angreb på sundhedsfaciliteter siden krigens begyndelse.

12:56

Kenyanske soldater i Russisk tjeneste får amnesti ved hjemkomst

23. mar 2026

Kenyanere som er blevet rekrutteret til at kæmpe for Rusland i krigen mod Ukraine, vil få amnesti ved hjemkomst. Det oplyser AllAfrica.

Det oplyser Kenyas udenrigsminister, Musalia Mudavadi. Udmeldingen kommer efter diplomatiske forhandlinger i Moskva med Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov, under et officielt besøg fra den 15. til den 18. marts.

Ifølge kenyansk lovgivning er det ulovligt for statsborgere at indgå i fremmede staters militær uden præsidentens tilladelse, og overtrædelser af denne lov kan straffes med op til 10 års fængsel.

Yderligere har Rusland indvilget i at sætte Kenya på en såkaldt “stopliste”, der skal forhindre yderligere rekruttering af kenyanske statsborgere.

Kenyanske myndigheder vurderer, at omkring 252 personer er blevet rekrutteret de seneste seks måneder, ofte under falske løfter om civile job. 44 er allerede sendt hjem, 11 er meldt døde eller savnede, 38 er indlagt, mens omkring 160 fortsat befinder sig ved fronten.

12:03

Jorden bliver stadig varmere

23. mar 2026

Det er 800.000 år siden, at der har været så store mængder drivhusgasser i jordens atmosfære som der er nu, hvilket betyder, at der bliver opsamlet mere varme inden for atmosfæreni dag end på noget tidspunkt i perioden.

Temperaturen er steget med 1,43 grader i forhold til den baseline, som de internationale klimaeksperter måler ud fra, og perioden 2015 til 2025 er der varmeste 11 år, der er målt. Klimakrisen buldrer altså fortsat af sted, hvis man skulle være i tvivl.

Det fremgår af World Climate Report fra Verdens Meteorologiske Organisation, der blev offentliggjort i dag, mandag den 23. marts.

Her kan man blandt andet også læse, at verdenshavene i gennemsnit er steget 11 centimeter siden 1993.

12:53

Republikken Congos præsident Denis Sassou N’Guesso valgt for femte gang

18. mar 2026

Den 82-årige præsident Denis Sassou N’Guesso er blevet genvalgt for femte gang i Republikken Congo. Sassou N’Guesso har allerede siddet ved magten i 42 år og går nu yderligere fem år i møde.

Ifølge indenrigsminister Raymond Zephirin Mboulou opnåede Sassou N’Guesso 94,82 % af stemmerne, mens valgdeltagelsen blev opgjort til 84,65 %.

Valget fandt sted under strenge restriktioner, herunder nedlukning af internettet og begrænsninger af trafikken i hovedstaden Brazzaville. Samtidig rapporteres der, ifølge Reuters, om tomme valgsteder og en udbredt mistillid til, at valget ville føre til reel politisk forandring.

Oppositionen valgte i vid udstrækning at boykotte valget med henvisning til manglende gennemsigtighed. Flere fremtrædende oppositionsfigurer, herunder Jean-Marie Michel Mokoko og André Okombi Salissa, sidder fortsat fængslet.

Sassou N’Guesso har været en central skikkelse i Republikken Congo siden 1979 (med en kort afbrydelse i 1990’erne) og er i dag en af Afrikas længst siddende ledere, kun overgået af Paul Biya i Cameroun og Teodoro Obiang Nguema Mbasogo i Ækvatorialguinea. Hans genvalg reflekterer således en bredere tendens, hvor ældre afrikanske statsledere fastholder magten, skriver nyhedsbureauet AP.

12:45

Højesteret slår fast: Ngo’er må ikke føre sag mod staten om våbeneksport til Israel

18. mar 2026

Højesteret har netop afgjort, at Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark ikke får mulighed for at føre sagen om lovligheden af dansk våbeneksport til Israel ved de danske domstole.

Det forsøgte de tre organisationer ellers i marts 2024, men har altså siden ventet på svar om de har såkaldt “retlig interesse” i sagen.

“Vi er meget ærgerlige over afgørelsen og vil nu nærlæse den. Vi mener fortsat, at Danmark bryder de internationale regler for våbeneksport, som vi med denne afgørelse nu ikke kan få efterprøvet ved de danske domstole,” lyder det i en fælles udtalelse fra de tre organisationer.

I Højesteret i sidste uge lød det ellers advarende fra deres advokat, at hvis organisationerne ikke fik lov at føre retssagen mod den danske stat, så “vil våbeneksport reelt være undtaget domstolens kontrol”.

10:24

Belgisk domstol åbner for retssag om drabet på Lumumba 

18. mar 2026

En belgisk domstol har besluttet, at en tidligere diplomat kan stilles for retten for sin mulige rolle i drabet på  Den Demokratiske Republik Congos første premierminister, Patrice Lumumba, i 1961. Afgørelsen er et nyt skridt i forsøget på at placere ansvar for mordet på Lumumba, som skete under afkoloniseringen af landet. 

Den nu 93-årige Étienne Davignon er den eneste tilbageværende person blandt en gruppe belgiske embedsmænd, der tidligere er blevet efterforsket i sagen, skriver BBC. Davignon var på det tidspunkt diplomat praktikant og blev senere næstformand for Europa Kommissionen. 

Patrice Lumumba blev dræbt kort efter Den Demokratiske Republik Congos uafhængighed fra Belgien i januar 1961. Sagen har fået fornyet opmærksomhed i de senere år, hvor Belgien har erkendt et moralsk ansvar for begivenhederne, men spørgsmålet om juridisk ansvar er fortsat uafklaret. 

10:13

FN: Fordrivelsen på Vestbredden er uden sidestykke – bekymret for “etnisk udrensning”

18. mar 2026

Ifølge en ny rapport fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder har det israelske militær fordrevet mere end 36.000 mennesker i løbet af et år fra den besatte Vestbred, hvilket beskrives som “hidtil uset”.

“Fordrivelsen på den besatte Vestbred, som falder sammen med den omfattende fordrivelse af palæstinensere i Gaza, udført af det israelske militær, synes at indikere en koordineret israelsk politik for masseforflyttelse i hele det besatte område med henblik på permanent fordrivelse, hvilket giver anledning til bekymring for etnisk udrensning,” står der i rapporten.

Rapportens resultater dækker en periode på 12 måneder frem til den 31. oktober sidste år. I perioden er der desuden dokumenteret 1.732 tilfælde af vold fra israelske bosættere, der forårsagede drab eller materielle skader.

Der er dog intet, der tyder på at situationen på Vestbredden har ændret sig siden. Så sent som i søndags rapporterede flere menneskerettighedsorganisationer, blandt andet B’Tselem, at israelske soldater havde dræbt et palæstinensisk par og deres to børn i deres bil.

15:05

Ny måling: 2 ud af 3 danskere er imod at reducere udviklingsbistanden

17. mar 2026

Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at 14 procent mente, at udviklingsbistanden burde hæves. Det var baseret på en fejl i tallene, som Globalt Fokus havde opgivet.

En ny undersøgelse viser, at to ud af tre danskerne mener, at Danmark ikke skal reducere udviklingsbistanden, men at vi som minimum skal holde fast i at give 0,7 procent af landets bruttonationalprodukt (BNI), hvilket også svarer til FN’s mindstemål.

Af de adspurgte mener 7 procent ligefrem, at udviklingsbistanden bør hæves, mens 22 procent mener, den skal reduceres.

Op til det igangværende folketingsvalg kom der for alvor gang i debatten om udviklingsbistanden, da Venstre brød med mange års dansk tradition med at overholde FN’s mindstemål, som Danmark er et ud af fire lande, der stadig gør.

Venstre foreslog i samklang med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti at sænke udviklingsbistanden til 0,5 procent af BNI. Enhedslisten og Alternativet er de eneste partier på Christiansborg, der ønsker at hæve bistanden til minimum 1 procent, mens de øvrige partier står fast på de 0,7 procent af BNI.

Undersøgelsen er foretaget af analysebureauet Norstat for Globalt Fokus i perioden 10. februar til 2. marts. 2.045 danskere over 18 år er blevet spurgt.

Globalnyt har gennem de seneste uger talt med partierne om deres udviklingspolitik. Du kan læse alle interviews her.

11:37

Afghanistan anklager Pakistan for drab på 400 mennesker under angreb på Kabul

17. mar 2026

Krigen mellem Pakistan og Afghanistan fortsætter på tredje uge og mandag angreb det pakistanske flyvevåben mål i og omkring den afghanske hovedstad, Kabul, og i provinsen Nangarhar, der ligger ved grænsen til Pakistan.

Ifølge myndighederne i Afghanistan ramte et af angrebene i Kabul et hospital, som behandler stofmisbrugere, hvorved omkring 400 mennesker blev dræbt, skriver Al-Jazeera.

Det benægtes dog fra pakistansk side. Fra en talsmand for landets premierminister lyder det, at dets militær udelukkende har angrebet strengt militære mål.

Al-Jazeera citerer en sikkerhedsvagt ved hospitalet, som fortæller, at militærenheder omkring hospitalet skød efter pakistanske fly, som så smed bomber, der ramte og ødelagde en hel fløj af hospitalet, der angiveligt har 2.000 sengepladser.

Pakistan anklager Afghanistan, som regeres af Taliban-bevægelsen, for at støtte den pakistanske Taliban-bevægelse, og det er baggrunden for krigen mellem de to lande.

Ifølge FN-organisationen World Food Programme er omkring 20.000 familier på flugt fra deres hjem på grund af krigen.

11:05

Chiles nye præsident starter opførelsen af grænsemur mod Peru og Bolivia

17. mar 2026

Chiles nye præsident, José Antonio Kast, begyndte mandag forberedelserne til at bygge en mur langs landets nordlige grænse mod nabolandene Bolivia og Peru, skriver France24.

Tiltaget kommer mindre end en uge efter, at Kast har indtaget regeringskontoret. Den ultrakonservative præsident blev valgt på en offensiv dagsorden om at nedkæmpe illegal indvandring blandt andet via hans såkaldte “grænseskjols”-plan.

Planen indebærer opførelsen af ​​en fysisk barriere ved landets nordlige grænse, der består af grøfter og hegn og patruljeres af droner og militære styrker, skriver det franske medie.

Som et ekko af sin allierede, den amerikanske præsident Donald Trump, har Kast i sine første dage i embedet brugt nødbeføjelser til at udstede en række dekreter med det formål at øge grænsesikkerheden og deportere udlændinge, der er kommet ulovligt ind i landet.

Chile er et af regionens rigeste lande, og i perioden 2017 og 2024 er landets udenlandske befolkning blev fordoblet. Det menes, at over 300.000 udlændinge uden den krævede dokumentation bor i landet nu. Mange af dem er venezuelanere.

14:48

Rusland vil stoppe rekruttering af kenyanske soldater

16. mar 2026

Kenya og Rusland er blevet enige om, at kenyanske statsborgere ikke længere skal rekrutteres til at kæmpe for Rusland i krigen i Ukraine. Aftalen blev annonceret efter et møde i Moskva mellem Kenyas udenrigsminister Muslia Mudavadi og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. 

Beslutningen kommer efter stigende bekymring i Kenya over, at mange borgere er blevet rekrutteret til krigen. Ifølge AP News fortæller en efterretningsrapport fra kenyanske myndigheder, at 1000 kenyanere er blevet lokket til Rusland med løfter om velbetalte job, men senere sendt til frontlinjen i Ukraine. 

Den kenyanske regering har oplyst, at den vil hjælpe de borgere, der allerede befinder sig i Rusland, gennem diplomatiske kanaler. Rusland har samtidig fastholdt, at udenlandske borgere, der kæmper for landet, har meldt sig frivilligt til militærtjeneste ifølge Reuters. 

Sagen har skabt politisk pres i Kenya, hvor familier til de rekrutterede har krævet, at regeringen stopper rekrutteringen og hjælper deres pårørende hjem. 

13:49

Myanmar genåbner parlamentet efter kontroversielt valg

16. mar 2026

Denne uge åbnede parlamentet i Myanmar for første gang i mere end fem år efter et valg i december, hvor flere store oppositionspartier ikke deltog, skriver nyhedsbureauet AP. Valget blev arrangeret af militærstyret, som overtog magten i 2021.

Militærets allierede parti, Union Solidarity and Development Party, vandt størstedelen af pladserne i parlamentet. Samtidig er en fjerdedel af pladserne automatisk reserveret til militæret ifølge landets forfatning, hvilket giver militæret næsten fuld kontrol over parlamentet.

Det tidligere regeringsparti National League for Democracy og andre oppositionspartier blev enten udelukket fra at stille op eller nægtede at deltage i valget, fordi de mente, at valget foregik under uretfærdige og udemokratiske forhold.

Den tidligere leder Aung San Suu Kyi sidder fortsat fængslet efter at være blevet dømt i en række sager, som menes at være politisk motiverede.

Tom Andrews, der er særlig rapportør for FN’s Menneskerettighedskontor, har opfordret det internationale samfund til at afvise valgresultatet og den nye politiske struktur i landet.

8:42

Ugandas oppositionsleder har forladt landet efter uger i skjul

16. mar 2026

Den ugandiske oppositionsleder Bobi Wine fortæller i en video på det sociale medie X, at han er flygtet ud af landet for at undslippe en militær eftersøgning af ham i kølvandet det nyligt afholdte præsidentvalg.

Wine, hvis rigtige navn er Kyagulanyi Ssentamu, gik i skjul kort efter det omstridte præsidentvalg 15. januar. Her vandt Yoweri Museveni, der har siddet på magten i 40 år. Det gjorde han ifølge officielle resultater med 71,6 procent af stemmerne, hvilket Wine afviser som fusk.

Hvor Wine har befundet sig, har været ukendt for offentligheden i ugevis. Bekymringerne for hans sikkerhed tog til, efter at hærchefen og præsidentens søn, Muhoozi Kainerugaba, gentagne gange rettede trusler mod ham på sin X-profil.

I sin video fortæller Bobi Wine, at han forlader Uganda for “vigtige opgaver” uden for landet.

“Og på det rigtige tidspunkt vil jeg vende tilbage og fortsætte sagen. Jeg takker alle jer ugandere, der har skjult og beskyttet mig i al den tid, regimet ledte efter mig.”

14:50

Cuba åbner for dialog med USA

13. mar 2026

Cuba har indledt forhandlinger med den amerikanske regering, efter at USA gennem sin nyvundne indflydelse i Venezuela indledte en olieblokade imod den caribiske stat. Det skriver Reuters.

Cuba befinder sig midt i en alvorlig økonomisk krise, som er blevet yderligere forværret af olieblokaden. Den seneste måneds tid har hele landet kæmpet med timelange strømafbrydelser på grund af den manglende olie

“Disse forhandlinger har haft til formål at finde løsninger gennem dialog på de bilaterale uenigheder, vi har mellem de to nationer,” udtaler Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, i en video, der i dag er blevet sendt ud på statsligt tv.

I videoen insisterer han på at føre dialogen med “respekt for begge landes politiske systemer”, selvom Trump af flere omgange har udtalt sit ønske om at vælte Diaz-Canels regering.

Siden USA i januar tilfangetog Venezuelas præsident Nicolás Maduro og fjernede Cubas vigtigste udenlandske allierede fra magten, har Trump ikke bare afbrudt venezuelanske olieleverancer til Cuba, men også truet med at indføre told på ethvert land, der sælger olie til Cuba.

13:49

Senegal strammer lov mod homoseksualitet

13. mar 2026

Parlamentet i Senegal har med massivt flertal vedtaget en lov, der betyder, at man kan få mellem fem og ti års fængsel for ’homoseksuelle aktiviteter’. Det er en stramning af den gældende lov, hvor straffen er fra ét til fem års fængsel.

Ingen af parlamentsmedlemmerne stemte imod lovforslaget, og kun tre afstod fra at stemme, skriver nyhedsbureauet AP. Nu mangler loven blot at præsidenten skriver under for at træde i kraft. Ifølge nyhedsbureauet forventes præsident Bassirou Diomaye Faye at sætte sin underskrift på loven snart.

En anden del af lovforslaget hæver straffen for ’promovering’ eller ’finansiering’ af homoseksualitet, som skal gøre ulovligt. Det ses som en måde at slå ned på organisationer, der støtter seksuelle minoriteter.

Flere end 30 lande i Afrika har love mod sex mellem personer af samme køn.

13:06

Millioner af iranere har forladt deres hjem på grund af krigen

13. mar 2026

Mellem 600.000 og én million familier er nu det, man med en fagudtryk kalder internt fordrevne i Iran. De har forladt hovedstaden Teheran og andre storbyer efter, at det israelske og det amerikanske militær begyndte deres angreb på landet.

Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR søger mange mod landets nordlige dele, og organisationen forudser, at antallet vil stige i takt med at krigen fortsætter.

Iran huser millioner af flygtninge fra Afghanistan, og mange af dem er også berørt af de militære angreb.

14:58

Otte arabiske lande fordømmer Israels lukning af Al-Aqsa-moskéen under ramadan

12. mar 2026

I de sidste 12 dage har Israel lukket Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem og begrænset bevægelsesfriheden i den gamle bydel i samme by.

Det har nu fået otte arabiske og islamiske lande til at fordømme lukningen under den igangværende muslimske højtid Ramadan, skriver Al-Jazeera. Landene er Qatar, Jordan, Indonesien, Tyrkiet, Pakistan, Saudi Arabien, Egypten and De Forenede Arabiske Emirater.

I en erklæring offentliggjort onsdag skriver udenrigsministrene fra de otte lande, at de israelske restriktioner på palæstinensernes adgang til den Al-Aqsa-moskéen og den gamle bydel udgør en “åbenlys krænkelse af international lov, herunder international humanitær ret, den historiske og juridiske status quo og princippet om ubegrænset adgang til bedesteder”.

Israel begrunder begrænsningen i adgangen til de to steder i “sikkerhedsforanstaltninger” som følge af den igangværende krig mod Iran.

14:27

Pinochet-støtte og abortmodstander: Kast er indsat som Chiles nye præsident

12. mar 2026

Den højreorienterede jurist José Antonio Kast er onsdag blevet taget i ed som Chiles nye præsident. Det markerer et voldsomt sving til højre i det latinamerikanske land væk fra Gabriel Boric progressive dagsorden.

Kast ses af mange som kontroversiel, blandt andet fordi han har forsvaret Pinochet-diktaturet og er stærk modstander af abort. Ikke desto mindre vandt han i december en jordskredssejr mod den kommunistiske kandidat Jeannette Jara med løftet om at bekæmpe kriminalitet og begrænse illegal indvandring.

“Og de, der er kommet ind ved at overskride vores grænser for at begå forbrydelser, udnytte andre eller gøre vores land til et ingenmandsland, er også modstandere af Chile,” sagde Kast ifølge nyhedsbureauet AP fra balkonen på La Moneda-paladset i hovedstaden Santiago under sin indtrædelsesceremoni.

Blandt deltagerne var Argentinas præsident Javier Milei, Panamas præsident José Raúl Mulino, Ecuadors præsident Daniel Noboa og Spaniens kong Felipe VI samt den venezuelanske oppositionspolitiker María Corina Machado.

9:56

Kina vedtager ny lov om etnisk “enhed”

12. mar 2026

Kinas parlament har vedtaget en ny lov, der skal fremme det, myndighederne kalder “etnisk enhed” mellem landets forskellige befolkningsgrupper.

Loven har modtaget en del kritik fra forskere og menneskerettighedsorganisationer, skriver nyhedsbureauet AP. De advarer, om at loven kan svække rettighederne for etniske minoriteter og styrke statens assimilationspolitik.

Loven blev vedtaget af Den Nationale Folkekongres og skal ifølge kinesiske myndigheder styrke en fælles national identitet. Den kræver blandt andet, at mandarin bruges som centralt undervisningssprog i skoler, og den fremmer tættere integration mellem etniske grupper.

Kritikerne mener derimod, at loven undergraver minoritetssprog og kulturel autonomi i områder som Xinjiang, Tibet og Indre Mongoliet, hvor mange af Kinas etniske minoriteter bor.

10:22

FN-eksperter blotlægger omfattende og strukturel undertrykkelse i Nicaragua

11. mar 2026

Nicaraguas regering undertrykker ​​sine modstandere med ulovlig brug af offentlige midler og målrettet angreb på eksilflygtninge via et transnationalt overvågnings- og efterretningsnetværk. Sådan lyder konklusionerne i en ny rapport fra FN’s gruppe af uafhængige menneskerettighedseksperter om Nicaragua.

“Politisk forfølgelse finansieres af staten, udføres gennem dens institutioner og griber ud over grænser for at sikre, at ingen – absolut ingen – står i vejen for regimet,” udtaler Jan-Michael Simon, som leder FN-gruppen.

Rapporten er baseret på en række interviews og omfattende dokumentation for, hvordan statslige midler øremærket til social bistand, oprydningsprojekter og driftsudgifter siden 2018 er blevet omdirigeret til at finansiere voldelige sikkerhedsoperationer, herunder nedkæmpelsen af de ​​landsdækkende protester i 2018.

Regeringen, som ledes enerådigt af ægteparret Daniel Ortega and Rosario Murillo, har desuden vilkårligt frataget 452 nicaraguanere deres statsborgerskab, sendt tusindvis flere i eksil ved at nægte at forny nødvendige dokumenter og forhindret mange i at vende tilbage til Nicaragua.

Rapporten gentog konklusionerne fra 2023 om, at overtrædelser begået siden 2018 kan betegnes som forbrydelser mod menneskeheden.

14:33

FN’s fredsbevarende styrke i Sydsudan nægter at forlade grænseby forud for offensiv

10. mar 2026

FN’s fredsmission i Sydsudan (UNMISS) nægter at efterkomme den sydsudanske regerings krav om at lukke sin base i grænsebyen Akobo. Missionen fastholder, at den bliver i området for at sikre en “beskyttende tilstedeværelse for civile” og understreger samtidig, at sikkerheden for FN’s personale “til enhver tid skal respekteres”, skriver nyhedsbureauet AP.

Den sydsudanske hær har ellers beordret FN-personale, nødhjælpsorganisationer og civile til at forlade området forud for en planlagt offensiv mod oppositionsstyrker nær grænsen til Etiopien.

Offensiven er en del af regeringens kamp mod oppositionsbevægelsen Sudan People’s Liberation Movement-In Opposition (SPLM-IO) og finder sted, mens den skrøbelige fredsaftale fra 2018 er under stigende pres, efter at kampene mellem parterne er blusset op igen det seneste år.

Siden december er kampene især intensiveret i den nordlige del af Jonglei, hvor over 280.000 civile er blevet fordrevet.

13:58

Australien giver humanitært ophold til iranske fodboldspillere

10. mar 2026

Fem spillere fra Irans kvindelandshold i fodbold er blevet i Australien, hvor de har fået tildelt humanitære visa af den australske regering, skriver BBC.

Spillerne frygtede for deres sikkerhed, hvis de vendte tilbage til Iran. Bekymringen opstod, efter at holdet inden en kamp mod Sydkorea nægtede at synge Irans nationalsang. Episoden førte til hård kritik fra Iran, hvor nogle kaldte spillerne for forrædere og krævede at de skulle straffes.

Et humanitært visum gives til personer, der vurderes at have behov for beskyttelse. Det giver dem ret til at opholde sig i landet samt mulighed for at bo, arbejde og studere.

Australiens premierminister Anthony Albanese bekræftede senere beslutningen og understregede, at resten af det iranske hold også er velkommen til at blive i Australien.

13:55

700.000 mennesker drevet på flugt i Libanon under israelske angreb

10. mar 2026

Den eskalerende konflikt i Libanon har tvunget næsten 700.000 mennesker – heriblandt omkring 200.000 børn – fra deres hjem, vurderer FN’s børneorganisation UNICEF.

Befolkningen i Libanon er de seneste uger blevet trukket dybt ind i krigen i Mellemøsten. Det er sket efter, at den politisk-militære organisation Hizbollah åbnede ild mod nabolandet Israel for at hævne drabet på Irans øverste leder. Det har fået Israel til at angribe store dele af det sydlige Libanon, herunder også omkring hovedstaden Beirut.

Ifølge libanesiske myndigheder er næsten 500 mennesker i Libanon blev dræbt i angrebene, heraf 83 børn, skriver Reuters. Det israelske militær oplyser søndag, at to soldater er blevet dræbt, mens fire israelere blev såret under et missilangreb fra Hizbollah i det centrale Israel.

Det er mindre end to år siden Hizbollah og Israel sidst var i åben krig. Dengang blev mere end en million mennesker drevet på flugt under kampene.

21:45

Retssag mod Istanbuls borgmester starter

9. mar 2026

Ekrem Imamoglu, borgmester i Istanbul og den tyrkiske præsident Erdogans mest fremtrædende politiske modstander, er nu for retten sammen med mere end 400 andre anklagede i en omfattende sag om korruption, skriver nyhedsbureauet AP.

Imamoglu blev anholdt i marts sidste år og har siddet fængslet siden, hvilket udløste omfattende protester, og kritikere ser sagen som et forsøg på at svække oppositionen og Imamoglus mulighed for at udfordre Erdogan ved det næste præsidentvalg. Han står overfor 142 anklager, herunder oprettelse af en ”kriminel organisation for profit”.

Sagen, som mange kritikere kalder politisk motiveret, omfatter også andre politikere og journalister. Brug af hemmelige vidner og tiltalte, der vidner mod hinanden, har skabt bekymring for retfærdigheden i retssagen.

Human Rights Watch advarer om, at sagen kan have til formål at fjerne Imamoglu fra politik og svække demokratiet i Tyrkiet. Trods forbud mod demonstrationer mødes der stadig hundredvis af mennesker uden for fængslet for at kræve hans løsladelse.

Hvis Imamoglu bliver dømt, risikerer han angiveligt en samlet fængselsdom på over 2.000 år.

14:44

Ungt parti står til at vinde jordskredssejer ved valg i Nepal

9. mar 2026

Valget i Nepal den 8. marts resulterede i en jordskredssejr til Rastriya Swatantra Party (Nationalt uafhængighedsparti). Det kun fire år gamle parti har allerede sikret sig 117 af de 165 direkte valgte pladser i parlamentet, oplyser nyhedsbureauet AP.

Valget er det første siden de såkaldte Gen Z-demonstrationer i 2022, hvor unge gik på gaden i protest mod korruption, manglende økonomiske muligheder og et forbud mod sociale medier. Demonstrationerne førte til sammenstød med sikkerhedsstyrkerne, hvor mindst 19 mennesker mistede livet. Urolighederne udviklede sig til et bredt opgør med den politiske elite og endte med at vælte regeringen ledet af den daværende premierminister Khadga Prasad Oli.

Lederen af Rastriya Swatantra Party, og dermed den mest sandsynlige kandidat til posten som landets næste premierminister, er den 35-årige tidligere rapper Balendra Shah. Han har været borgmester i landets hovedstad, Kathmandu, siden 2022 og frem til januar 2026, hvor han trak sig fra posten for at stille op til valget.

Shah spillede en central rolle under demonstrationerne og er siden blevet et symbol på den nye generation i nepalesisk politik. Valgresultatet bliver derfor bredt tolket som et opgør mellem Nepals etablerede politiske elite og en ny generation af vælgere, skriver The Guardian.

11:38

Lille fremgang i kvinders repræsentation i verdens parlamenter

9. mar 2026

Ved årets begyndelse indtog kvinder 27,5 procent af parlamentspladserne på verdensplan. Det er en stigning på 0,3 procent i forhold til sidste år, hvilket er den mindste vækst i næsten et årti, lyder det i en ny rapport fra Den Interparlamentariske Union (IPU).

IPU, der er støttet af FN, konkluderer også at kvoter spiller en stor rolle i at fremme kvinders repræsentation. Lande med kvotelovgivning har i gennemsnit 31 procent kvinder i politiske forsamlinger sammenlignet med 23 procent i kamre uden kvoter.

Ifølge rapporten, der udgives hvert år, er Amerika stadig den region med den højeste repræsentation af kvinder i parlamenterne. Her tegnede kvinder sig for 35,6 procent af alle parlamentsmedlemmer.

Det centralasiatiske land Kirgisistan har det seneste år oplevet den største fremgang i kvinders repræsentation med en stigning på 12,9 procent.

Omvendt er kvinders parlamentariske repræsentation lavest i Mellemøsten og Nordafrika, hvor kvinder i gennemsnit har 16,2 procent af pladserne.

Kun tre lande har ingen kvindelige parlamentsmedlemmer. Det gælder Oman, Tuvalu og Yemen.

11:53

Indonesien overvejer at trække sig fra Board of Peace

6. mar 2026

Indonesiens præsident Prabowo Subianto har lovet at trække landet ud af Donald Trumps initiativ, Board of Peace, hvis det ikke gavner palæstinenserne, oplyser det pakistanske medie Dawn.

Board of Peace er et amerikansk initiativ, hvor flere lande samarbejder om fredsinitiativer og stabilisering i konfliktramte områder, herunder Gaza. Initiativet tæller både Israel og flere andre lande som Saudi-Arabien og Bahrain blandt sine medlemmer, hvilket har givet anledning til kritik af initiativets troværdighed og demokratiske fundament.

Udmeldingen kommer efter kritik fra flere muslimske organisationer og eksperter i Indonesien, der mener, at landets deltagelse samt planerne om at bidrage med tropper til en stabiliseringsstyrke i Gaza, kan svække Indonesiens langvarige støtte til Palæstina.

Alle møder i Board of Peace er midlertidigt sat på pause på grund af den igangværende krig mellem Israel og Iran.

11:47

Nu skal Højesteret tage stilling til sag om dansk våbeneksport til Israel

6. mar 2026

Tirsdag den 10. og onsdag den 11. marts skal Højesteret tage stilling til, om tre danske ngo’er skal have mulighed for at efterprøve ved domstolene, om Danmark bryder international ret ved at eksportere våbenudstyr til Israel.

Det er Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark, der i 2025 sagsøgte den danske stat. Anklagen lød på, at staten via et amerikansk-ledet forsvarssamarbejde tillader danske virksomheder at eksportere våbendele til F-35-kampfly, som bliver anvendt af Israel til at bombe civile i Gaza.

Men i 2025 afviste Østre Landsret, at organisationerne bag søgsmålet har såkaldt retlig interesse i dansk våbeneksport til Israel og afviste på den baggrund sagen. Den afgørelse er organisationerne uenige i, og det ændrer den nuværende våbenhvile i Gaza ikke på.

”Flere end 500 palæstinensere er blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft, og Israel blokerer fortsat for vores nødhjælp ved grænsen og bruger sult som våben. Derfor er det stadig helt afgørende, at Danmarks medskyldighed stopper,” udtaler Oxfam Danmarks generalsekretær, Lars Koch, i en pressemeddelelse.

Højesteret skal altså tage stilling til, om organisationerne er de rette til at føre sagen. Det mener generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup, at de er de rette til.

”Amnesty er verdens største menneskerettighedsorganisation og medskaber af FN’s
våbenhandelstraktat. Derfor har vi en afgørende legitim interesse i at kunne føre denne sag, som netop handler om, hvorvidt Danmark overholder internationale regler for våbeneksport,” siger hun.