Вход на сайт

Просмотр новости

Найдите то, что Вас интересует

Nudler med smag årsag til salmonellaudbrud blandt børn og unge

Дата публикации: 26-06-2026 08:45:00

Siden januar er ti danske børn og unge blevet smittet med den samme type salmonella, som er skyld i et internationalt sygdomsudbrud. Efterforskningen viser, at udbruddet er koblet til Reeva instantnudler med smag.

Основное содержимое страницы с новостью.

I alt ti børn og unge mellem 5 og 22 år er siden januar blevet syge med den samme type Salmonella Stanley. Tre børn har været indlagt på hospitalet. Udbruddet er en del af et internationalt udbrud med mere end 80 sygdomstilfælde i ni europæiske lande.

”Selvom du eller dit barn har spist Reeva instantnudler med smag, som har indeholdt salmonellabakterier, er risikoen for salmonellainfektion lille. Som oftest vil salmonella give en mild omgang dårlig mave, som går over af sig selv. Hvis man får vedvarende symptomer, bør man henvende sig til sin egen læge,” siger Susanne Schjørring, afsnitsleder på Statens Serum Institut.

Spis ikke nudlerne direkte fra pakken

Det er desuden vigtigt, at man ikke spiser produkterne rå.

”Nudler med smag er et populært hurtigt mellemmåltid, og vi oplever en trend, hvor især børn og unge spiser produktet direkte fra pakken. Dette kan absolut ikke tilrådes, da produktet ikke er spiseklart,” siger sektionsleder i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ulrich Pinstrup.

”Baseret på en videnskabelig vurdering fra DTU Fødevareinstituttet skønnes risikoen for salmonellainfektion at være lavere, hvis nudlerne tilberedes efter anvisningen på pakken,” siger Camilla Thougaard Vester, akademisk medarbejder i DTU Fødevareinstituttet.

Genetisk analyse kobler nudler til udbruddet

Opdagelsen kommer på baggrund af, at de tyske myndigheder har undersøgt et parti Reeva instantnudler med kyllingesmag og de litauiske myndigheder har undersøgt et parti Reeva instantnudler med krydret kyllingesmag.  Begge produkter er produceret i Ukraine, og med såkaldt helgenomsekventering har de fundet den samme udbrudstype af Salmonella Stanley, som patienter i Danmark og resten af Europa er smittet med.

Flere danske patienter har oplyst, at de har spist Reeva nudler og det er også dokumenteret med indkøbsoplysninger. Så det vurderes, at smitten er kommet fra Reeva instantnudler med smag.
De partier Reeva nudler, som de tyske og litauiske myndigheder har undersøgt, har ikke været forhandlet i Danmark, men resultaterne viser, at der må have været et eller flere partier nudler fra den ukrainske producent på markedet i Danmark, som har gjort de danske patienter syge. 

Har du Reeva instantnudler med smag, er myndighedernes anbefaling derfor, at du ikke spiser dem direkte fra pakken.

Undersøgelser hos producenten fortsætter

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i dialog med den danske importør og de ukrainske fødevaremyndigheder. Undersøgelser hos producenten i Ukraine foregår fortsat. Styrelsen kan derfor ikke udelukke, at produkter vil blive tilbagekaldt i Danmark, når resultatet af disse undersøgelser er færdige.  

Læs mere om udbruddet

Læs mere om det internationale udbrud

Læs mere om Salmonella i fødevarer

Lær mere om Salmonellainfektion

Opdatering 1. juli 2026

EFSA og ECDC har offentliggjort en Rapid Outbreak Assessment om det internationale udbrud af Salmonella Stanley, som er koblet til nudelprodukter med smag. Vurderingen omfatter 106 bekræftede tilfælde i 13 EU/EØS-lande og Storbritannien, heraf 10 tilfælde i Danmark.

Læs vurderingen hos EFSA/ECDC. 

Pressekontakt

Camilla Thougaard Vester, akademisk medarbejder, DTU Fødevareinstituttet, kontakt via +45 28 73 20 83, cthve@food.dtu.dk

Susanne Schjørring, afsnitsleder, Statens Serum Institut, kontakt via presseafdelingen +45 22 60 11 23, presse@ssi.dk

Ulrich Pinstrup, sektionsleder, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kontakt via presseafdelingen +45 22 84 48 34, presse@fvst.dk

Схожие новости

#Наименование новостиТональностьИнформативностьДата публикации
1Instant noodles to blame for salmonella outbreak that has struck down dozens of children-2703-07-2026
2Flavored noodles linked to more than 100 salmonella infections in Europe-3802-07-2026
3Flavored noodles linked to more than 100 salmonella infections in Europe-2802-07-2026
4Flavored noodles linked to more than 100 salmonella infections in Europe-3702-07-2026
5Lucernespirer koblet til europæisk salmonellaudbrud010.3902-07-2026
6Ukrainian instant noodles linked to EU salmonella outbreak0802-07-2026
7Украинская лапша стала причиной вспышки сальмонеллеза в 14 странах Европы0702-07-2026
8Украинскую лапшу признали главным подозреваемым вспышки сальмонеллеза в ЕС0802-07-2026
9Resistens i fødevarebårne bakterier: Nye tal understreger behovet for vedvarende indsats013.4426-02-2026
10Nye WHO-estimater skal hjælpe lande med at gøre fødevarer sikrere016.708-06-2026

Классификация: . Схожих патентов: 0. Схожих новостей: 10. Тональность: 0. Информативность: 9.99. Источник: www.food.dtu.dk.