Mad skal være sikkert for alle, overalt. Det er budskabet på World Food Safety Day 2026, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, sætter fokus på, hvordan ny viden om sygdom, dødsfald og samfundsmæssige konsekvenser kan omsættes til bedre fødevaresikkerhed.

I forbindelse med World Food Safety Day har WHO offentliggjort sine nyeste estimater for den globale sygdomsbyrde fra fødevarebårne sygdomme og de tilknyttede produktivitetstab. Estimaterne bygger på internationalt videnskabeligt arbejde i WHO’s Foodborne Disease Burden Epidemiology Reference Group, FERG, hvor forskere fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget med videnskabelig rådgivning, metodeudvikling og tekniske analyser.

De væsentligste bidragydere til sygdomsbyrden i Danmark er methylkviksølv, uorganisk arsen, bly, salmonella og listeria. Tallene viser samtidig, hvorfor nationale data er vigtige: De gør det muligt at se, hvilke risici der fylder mest i det enkelte land.

“Fødevarebårne sygdomme rammer mennesker over hele verden, men sygdomsbyrden er ujævnt fordelt. De nye estimater gør det muligt at identificere, hvilke sygdomme og risici der bidrager mest i forskellige dele af verden, og hvor forebyggelse kan have den største effekt,” siger seniorforsker Sara Monteiro Pires fra DTU Fødevareinstituttet.

De nye WHO-estimater dækker sygdomsbyrden fra fødevarebårne sygdomme på globalt, regionalt og nationalt niveau og viser, hvordan byrden fordeler sig på forskellige fødevarebårne risici, aldersgrupper og geografiske regioner. De skal hjælpe myndigheder med at identificere de vigtigste fødevaresikkerhedsproblemer og målrette forebyggelsen mod de risici, der betyder mest i det enkelte land.

“Risici varierer fra region til region og fra land til land. Det er derfor afgørende, at landene har adgang til data, der kan understøtte beslutninger i deres egen kontekst. Når vi ved, hvilke risici der bidrager mest til sygdomsbyrden, kan vi målrette fødevaresikkerhedsindsatserne mere effektivt,” siger Sara Monteiro Pires.

“Arbejde viser, hvor vigtigt det er systematisk at måle sygdomsbyrden og de tilknyttede produktivitetstab. Når landene anvender estimaterne aktivt, kan de træffe beslutninger på et oplyst grundlag, prioritere ressourcer mere effektivt og i sidste ende forebygge flere sygdomstilfælde,” siger Sara Monteiro Pires.

Hun peger på, at arbejdet også er relevant i takt med, at fødevaresystemerne forandrer sig.

“Der er stor global opmærksomhed på omstilling til mere bæredygtige kostformer med flere plantebaserede fødevarer. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi også forstår folkesundhedseffekterne af fødevaresikkerhed i hele fødevarekæden – både for animalske og plantebaserede fødevarer. De nye estimater giver et bedre grundlag for at sikre, at fremtidens fødevarer er sunde, bæredygtige og sikre,” siger Sara Monteiro Pires.

“Hvis vi vil forebygge sygdom effektivt, er det ikke nok at vide, hvilke mikroorganismer eller kemikalier der gør folk syge. Vi er også nødt til at vide, hvor eksponeringen kommer fra. Den viden gør det muligt at gå fra sygdomsestimater til konkrete fødevaresikkerhedsindsatser,” siger Sara Monteiro Pires.

“Derfor er det relevant, at kemiske stoffer indgår i samme prioriteringsramme som mikrobiologiske risici. Det giver et mere retvisende billede af den samlede sygdomsbyrde fra usikre fødevarer. Samtidig er metoderne til at reducere risikoen meget forskellige for mikrobiologiske og kemiske risici.”

WHO’s hovedside for de nye estimater af den globale sygdomsbyrde fra fødevarebårne sygdomme: WHO Foodborne Disease Estimates 2026

Den videnskabelige artikel om de nye estimater af den globale sygdomsbyrde fra fødevarebårne sygdomme: Lancet Global Health-artikel

Information om årets tema: “From burden to solutions – safe food everywhere”: World Food Safety Day 2026

WHO’s dataside med indikatorer for sygdomstilfælde, dødsfald, tabte raske leveår og andre mål for sygdomsbyrde fra fødevarebårne sygdomme: WHO Global Health Observatory: Foodborne Disease Estimates

WHO’s pressemeddelelse om de nye globale estimater for sygdom, dødsfald og sygdomsbyrde fra usikre fødevarer.

DTU Fødevareinstituttets forklaring af sygdomsbyrde og DALY som mål for tabte raske leveår