Musikken buldrer fra alle sider af festivalpladsen på Roskilde, og mennesker skynder sig fra scene til scene. Festivalen summer som…
Musikken buldrer fra alle sider af festivalpladsen på Roskilde, og mennesker skynder sig fra scene til scene. Festivalen summer som sædvanligt af liv, og snak og latter breder sig fra alle retninger. Men på Dancefloor har en ring af mennesker samlet sig, og mange af dem har blikket rettet mod en lille sangbog, mens de synger i kor.
Gruppen er samlet til et arrangement af Mellemfolkeligt Samvirke. Her har festivalens gæster fået mulighed for at synge fredssange sammen med kunstnere, der selv har oplevet undertrykkelse og gang på gang genfinder håbet i musikken. Formålet er at vise, at der er mange, som stadig tror på en solidarisk, fredelig fremtid for alle i verden.
I opvarmningsdagene kan alle deltage i korøvelser, hvor de kan lære at synge sange på andre sprog, inden de på torsdag optræder til en stor kor-koncert på Fauna.
Det er den dansk-kurdiske musiker og frontkvinde i AySay, Luna Ersahin, som står for vokaløvelserne i opstarten. Og hun har en stor forkærlighed for traditionen:
”Fællessang kan alt det, som ord og politiske taler ikke kan. Musik appellerer til noget ordløst og meget ældre, som du ikke skal forstå med din hjerne, men med dit hjerte. Vi kan vide, at der er konflikter i verden, men vi mærker dem på en anden måde gennem musikken,” fortæller hun, da Globalnyt møder hende efter hendes optræden.
For den dansk-kurdiske musiker har hendes rødder været den dybeste brønd i forhold til at skabe et liv for sig selv – både som inspiration og som noget, der sommetider også kan rumme sorg. For det har været enormt forvirrende at vokse op mellem to kulturer, siger hun.
Jeg kalder aldrig mig selv halv dansker eller halv kurder.
Luna Ersahin
Personligt har hun brugt det som en værktøjskasse – både i sit arbejde med at hele sig selv, men også i AySays fælles musikalske verden.
En stor del af det arbejde har handlet om at være stolt af sin baggrund og at tage ejerskab over den:
”Jeg kalder aldrig mig selv halv dansker eller halv kurder, for jeg tilhører ikke noget folk halvt. Jeg tilhører begge mine folk 100 procent. Min musik er ikke et resultat af kulturel brobygning – det er et resultat af at lade mig være mig. Hele mig, præcis som jeg er.”
Luna Ersahin leder korøvelserne.Alle, der er med i dag, skal vide, at der sidder mange kurdere rundt omkring i verden, som finder det dybt rørende at opleve, at nogen i Europa kender til dem og synger på deres sprog, siger hun.
”Det er en af de største grunde til, at jeg har valgt at tage en kurdisk sang med i dag. Der er så meget magi og kraft i sprog, og det betyder noget, hvilke sprog man synger eller snakker på.”
I en tid, hvor krig og konflikter dominerer verdensbilledet, er der mange forskellige holdninger til, hvordan man kan gøre modstand og arbejde for freden. Og nogle vil måske argumentere for, at musikken kun er et indirekte udtryk for modstand.
Men Luna Ersahin betragter ikke musikkens bløde modstandsform som sekundær i forhold til den ”hårde” modstand, som har et fast greb om verden:
”Det mest radikale, du kan gøre i dagens verden, er at være blød,” siger hun og fortæller, at det netop er den modstandsform, som har inspireret AySays seneste album ”Mal”, der betyder ”hjem” på kurdisk.
Det er vigtigt, at vi ikke reducerer undertrykte befolkningsgrupper til at være krigstraumatiserede og sætter et punktum der.
Luna Ersahin
For Luna Ersahin har det en helt særlig betydning at bringe et eftertænksomt og fredsorienteret projekt ind i en mere festlig ramme:
”Det er vigtigt, at vi ikke reducerer undertrykte befolkningsgrupper til at være krigstraumatiserede og sætter et punktum der. Undertrykte folk formår gang på gang at finde lyset midt i mørket.”
”En ukrainsk ven fortalte mig for nylig, at folk i Ukraine lige nu går på stranden og forsøger at nyde sommeren, selvom bomberne falder rundt omkring dem,” fortæller hun.
Hun ville aldrig være tilfreds med kun at skrive sørgelige sange eller festlige sange, fordi det ville være en simplificering af virkeligheden. I stedet insisterer hun på at have hele paletten med i sit musikalske univers.
”For mig handler fællessang for fred om at sprede glæde. Dét, som jeg håber folk tager med sig fra fællessang, er en oplevelse af at forstå lidt mere af den kurdiske kultur. Og en følelse af fællesskab, der transcenderer sproglige barrierer,” siger Luna Ersahin.