Sarah Specht Olsen er international projektrådgiver i Ingeniører uden Grænser (IUG). Hun har arbejdet i organisationens sekretariat i København og har været der i omkring to år.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

”Vi har forskellige slags indsatser. I Ukraine har vi stort set hver måned frivillige ovre for at hjælpe med genopbygning, og så har vi korttidsindsatser, hvor vi sender frivillige ud for at give teknisk rådgivning i flere afrikanske lande.”

”Så er der de mere langsigtede projekter, og det er primært det, jeg sidder med som projektrådgiver. Det er lidt mere klassiske projekter, der går fra udvikling, til fundraising, implementering og afslutning – og så noget monitorering, evaluering og læring undervejs.”

”Lige nu sidder jeg og kigger på, hvordan vi kan have et meget større fokus på at skabe mere langsigtede og bæredygtige løsninger og modeller i vores projekter.”

”Jeg ved ikke, om det er typisk for ngo-branchen, men jeg har en CBS-baggrund og er måske lidt mere business-minded end mange andre. Derfor er jeg optaget af, hvordan vi kan forsøge at skabe forretnings-modeller, som kan tænkes ind i projekterne. Altså hvordan man lokalt kan skabe nogle indtægtskilder og ressourcer til at kunne vedligeholde de tekniske løsninger, som jo ofte er det, vi i Ingeniører uden Grænser kommer med.”

”For eksempel har vi et projekt, hvor vi har hjulpet med at bygge en business hub i Kenema-distriktet i Sierra Leone. Der foregår for eksempel noget entrepreneurship training. Her er der etableret solceller på bygningen, så de kan tjene lidt penge på at lade folks telefoner op eller udleje plads til køleskabe eller andre ting, som kræver elektricitet og på den måde skabe en smule indtægter til at vedligeholde bygningen.”

Det er et lille eksempel på noget af det, som vi gerne vil tænke ind i nærmest alle vores langsigtede projekter.”

Hvad eller hvem i din branche giver dig håb?

”Først og fremmest er det de lokale organisationer, partnere og de lokalsamfund, som vi samarbejder med, der virkelig giver mig håb for branchen.”

”Jeg synes, at mediebilledet nogle gange mangler fokus på, hvor meget energi, ansvar og handlekraft, der findes lokalt og på de succeshistorier, der findes derude. Altså, at arbejdet ikke bare er håbløst, selvom det jo er nogle store udfordringer, man står i lokalt i de kontekster, vi arbejder i.”

”IUG er jo meget til stede i Ukraine, og vi bliver ofte spurgt om det overhovedet kan betale sig at genopbygge og rehabilitere infrastrukturer, mens krigen stadig er i gang. Der svarer vi jo altid, at det kan det faktisk. Vi oplever, at der er skoler, hospitaler og vandforsyning og sådan noget, der kommer op at køre igen, og at den slags konkrete forbedringer faktisk kan gøre en reel forskel for mennesker her og nu. At alt håb ikke bare er ude, fordi der er krig lige nu.”

”En anden ting, der virkelig giver mig håb for verden, er at se alle de mennesker, der arbejder frivilligt. IUG er jo en frivilligt båret organisation. Vi er mellem syv og ni ansatte i sekretariatet, men så har vi omkring 1.600 frivillige, som jo er tekniske fagpersoner eller ingeniører, der bare stiller deres viden og kompetencer til rådighed uden betaling. De bruger deres fritid og ferier på projekterne, og nogle af dem tager til Ukraine. Det er jo ydelser, der ellers er ret dyre, hvis man skal betale for dem.”

”De frivillige er også med ind over udviklingsfasen af projekterne og så selvfølgelig implementering af dem i samarbejde med de lokale partnere.”

Hvad er den største udfordring i din branche?

”Her har jeg et svar, der nok er meget klassisk. Den største udfordring er finansiering og fundraising, for det fylder bare rigtig meget i vores arbejde, og det tror jeg også, at det gør i de fleste andre organisationer i branchen. Det er en nødvendig del af arbejdet, men det kan tage utrolig meget tid og energi fra det, som jo egentlig er kernen i arbejdet: at skabe de gode projekter og partnerskaber og forandringerne lokalt.”

”Lige nu er funding-landskabet meget under forandring, og der er øget pres på puljerne. Det er noget, vi har kunnet mærke hos eksempelvis CISU, hvor der pludselig også er nogle større organisationer, der gerne vil have del i pengene.”

”For bare et par år siden var Ingeniører uden Grænser næsten 90 procent finansieret af midler fra CISU, hvor vi i dag er næsten 90 procent privatfinansieret. Det er både vores private medlemmer, virksomhedsmedlemmer og virksomhedspartnere. Vi har haft okay succes her.”

”En af fordelene ved vores organisation er jo, at den består af frivillige ingeniører, og mange af dem arbejder i ingeniørvirksomheder. Så der er de jo nogle gode repræsentanter for vores organisation, kan man sige.”

”Så er der selvfølgelig de store private fonde. Men det er også en udfordring for os, for vi oplever, at mange af dem skifter deres strategiske fokus og er begyndt at være mere research-orienterede.”

Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?

”Jeg ved ikke, hvor meget der bliver talt om det, men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at vi kunne tale mere om, hvordan vi som organisationer kan supplere hinanden bedre. Jeg synes, at vi i udviklingsbranchen nogle gange bare arbejder i vores eget spor. Så kan det hurtigt komme til at handle om at positionere sig, finde sin niche og konkurrere om midlerne til projekter, for vi er jo alle sammen i det samme fundraising-landskab.”

”Jeg tror, der vil være rigtig meget værdi i, at vi hver især kigger mere på, hvad vi er særligt gode til, og hvordan vi kan bringe de styrker i spil sammen. At vi ikke alle sammen skal kunne det samme. I IUG er vores styrke jo helt klart, at vi har adgang til teknisk orienterede frivillige og professionelle ingeniører, som vi kan stille til rådighed. Og så er der andre organisationer, som er bedre til noget andet.”

”Vi vil gerne kigge mere på ikke at blive set som konkurrenter, men mere være en enabler, så at sige. Altså, at kunne styrke andre organisationers arbejde med vores tekniske viden.”

”Vi har i dag samarbejde med Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp i Ukraine. Det er her, det giver mening lige nu. Det kan være sådan noget som, at en organisation har doneret en ny, stor vandpumpe men ikke lige har ekspertisen til at installere den. Her kan vi hurtigt komme ind med nogle frivillige, der ved noget om den slags.”

Hvad er dit bedste læse-, lytte- eller kiggetip?

”Jeg starter bare ofte min dag med en nyhedspodcast, som for eksempel Genstart. Jeg prøver at holde mig opdateret på, hvad der lige sker, men uden at blive fuldstændig overvældet af nyhedsstrømmen og uden at tjekke nyheder hele tiden, for det synes jeg også kan være lidt overvældende, hvis man gør det hele tiden.

”Så kan jeg også godt lide at opsøge de lidt mere gode historier, så jeg følger blandt andet Verdens Bedste Nyheder. Jeg kan godt lide, at de sætter fokus på, hvad der rent faktisk virker, og hvor der er fremskridt – og at det hele ikke bare er et stort sort hul, som sektoren hælder penge ned i.”

”Og så har jeg for noget tid siden læst en bog, der hedder The Sex Lives of African Women. Den er ikke så udviklingsfaglig, men den giver et meget nuanceret indblik i kvinders liv, relationer og erfaringer på tværs af forskellige afrikanske kulturer. Det var ret spændende at få lidt mere indblik i, når det nu blandt andet er den kontekst, jeg arbejder i.”

”For tiden hører jeg meget Bad Bunny, og her i sommer skal jeg til koncert med ham sammen med nogle venner. Hans sange er meget politiske, og musik er jo en måde at følge lidt med i kultur, stemninger og bevægelser i verden.”