Vårbyggen var endnu ikke moden, da en ny Zürn 150-parcelmejetærsker torsdag blev sendt gennem forsøgsparcellerne på AU Foulumgård nær Tjele.

Den tidlige høst var helt bevidst. Som en del af projektet Accel Agrobiogas undersøger Aarhus Universitet, om korn og efterafgrøder tilsammen kan levere mere biomasse til biogasproduktionen.

- Det går ud på at høste korn til anvendelse i biogas, hvor vi ser på både halmen og kernerne. Vi forsøger at høste inden modenhed, fordi det er en fordel, at materialet ikke når at blive fuldstændig modent, inden det kommer i biogasanlægget, siger Jens Kjeldsen, der er forsøgskoordinator på AU Foulumgård.

Kornet bliver fortsat høstet med mejetærsker, så kerner og halm holdes adskilt. Der bliver taget prøver af begge dele, som senere skal analyseres.

Målet var at høste vårbyggen med et vandindhold på omkring 35 procent. Det varme vejr op til høsten har dog fået afgrøden til at tørre hurtigere end ventet.

- Lige pludselig gik det frygtelig stærkt. Derfor er vi faktisk ikke helt oppe på 35 procent vand. Prøverne står i tørreskabet nu, men vi forventer, at vårbyggen ligger omkring 30 procent, siger Jens Kjeldsen.

Prøverne bliver tørret i et tørreskab, så forsøgsfolkene kan bestemme tørstofindholdet. Det er nødvendigt, fordi det måleudstyr, der normalt bruges til korn, har vanskeligt ved at håndtere så våde kerner.

Selve tærskningen forløb uden problemer, selv om forsøgsfolkene på forhånd var spændte på, om den umodne afgrøde kunne tærskes ordentligt ren.

- Det var vores største bekymring. Men det er gået superfint med at tærske, og teknisk har der ikke været nogen problemer, siger han.

Det var samtidig den første forsøgsopgave for Foulumgårds nye parcelmejetærsker.

Omkring 20 forsøgsparceller indgik i torsdagens høst. Vårbyggen blev høstet, inden den var fuldt moden, med et forventet vandindhold på omkring 30 procent. Foto: Jens Kjeldsen.

Forsøget består af omkring 20 parceller på hver 3 gange 18 meter. Ved torsdagens høst blev cirka halvdelen af hver parcel høstet med mejetærskerens 1,5 meter brede skærebord.

Den resterende del skal efter planen høstes ved fuld modenhed godt en uge senere. Dermed kan forskerne sammenligne afgrøden ved forskellige høsttidspunkter.

Efter den tidlige høst skal der etableres efterafgrøder, som senere kan høstes og anvendes til biogas.

- Ideen er, at vi med den tidlige høst kan så efterafgrøder allerede nu og høste dem til biogas i efteråret. På den måde kan vi næsten få to afgrøder fra det samme areal, siger Jens Kjeldsen.

Den tidlige høst skal give plads til efterafgrøder, som senere kan høstes til biogas. Forsøget skal vise, om der dermed kan produceres mere biomasse på det samme areal. Foto: Jens Kjeldsen.

Blandt efterafgrøderne i forsøget er olieræddike. De første resultater fra projektets forsøg i 2025 viste ifølge Aarhus Universitet, at efterafgrøderne etablerede sig bedre, når kornet blev høstet inden fuld modenhed. Det gav mere biomasse i efteråret.

Accel Agrobiogas er et dansk-svensk samarbejdsprojekt, der undersøger, hvordan restprodukter og andre biomasser fra landbruget kan bidrage til øget biogasproduktion. Forsøgene skal blandt andet belyse udbytte, klimaeffekt og risikoen for nitratudvaskning.

Ved torsdagens høst kørte Kim Madsen og Morten Øster Høstgaard parcelmejetærskeren og udtog kerneprøver, mens Helle Baadsgaard Sørensen og projektleder Søren Ugilt Larsen tog prøver af halmen.

Med de indsendte fotos deltager Jens Kjeldsen i fotokonkurrencen Skyd Høsten Bedst.