Hos Mejnerts Landbrug blev 7,5 hektar økologisk hvidkløver høstet torsdag eftermiddag. Udbyttet endte omkring 300 kilo råvare pr. hektar efter en tør forsommer.
Der skulle handles hurtigt, da vejrudsigten begyndte at love regn over Vestsjælland fredag, lørdag og søndag.
Hos Mejnerts Landbrug i Viskinge blev 7,5 hektar økologisk hvidkløver til fremavl derfor skårlagt tirsdag morgen og allerede høstet torsdag eftermiddag.
- Vi blev lidt overraskede over, at de pludselig begyndte at love rigtig meget vand. Derfor lå den faktisk kun på skår i to et halvt døgn, før vi høstede den, siger Kasper Mejnertsen, der er ejer og driftsleder i Mejnerts Landbrug.
De solrige dage mellem skårlægningen og høsten betød dog, at kløveren var klar til at komme i hus.
- På trods af den korte tid havde vi nogle gode solrige dage, som gjorde, at det var fint at få den hjem, siger han.
Udbyttet endte på omkring 300 kilo råvare pr. hektar. Det er under normalen, men ifølge Kasper Mejnertsen et acceptabelt resultat efter den tørre forsommer.
- Det er jo ingen overraskelse i år, at tørken i forsommeren også har taget pusten af vores hvidkløver. Men fra skårlægning til høst gik det fint, siger han.
Marken er tilsået med sorten Jura, og frøene skal efter høsten leveres til det tyske frøfirma Freudenberger.
- Vi har dyrket den her sort for dem i fem år. Det er normalt en rigtig god sort, særligt på de gode jorder, hvor den kan give et højt udbytte, siger Kasper Mejnertsen.
Den pågældende mark var blandt de mere tørkeramte arealer. Mejnerts Landbrug har yderligere omkring 55 hektar hvidkløver, som skal høstes senere.
Det resterende areal er tilsået med en anden og senere sort. Planen er at skårlægge det, når der igen kommer udsigt til en stabil periode med godt vejr.
Hvidkløveren var ikke årets første afgrøde hos Mejnerts Landbrug. Bedriften har også høstet 26 hektar hundegræs med et udbytte på lidt over 800 kilo råvare pr. hektar.
Også her har tørken kostet udbytte.
- Det er lidt den samme historie. Den måtte også gerne have fået noget mere vand og have givet mere. Udbyttet ligger under middel, siger Kasper Mejnertsen.
Næste afgrøde bliver efter planen vinterrug, som skal bruges på Mejnerts Mølle.
Mejnerts er en familieejet virksomhed, der drives af Kasper og Peter Mejnertsen sammen med deres far, Niels Mejnertsen.
Familien har dyrket økologisk i mere end 25 år og driver ifølge virksomhedens hjemmeside 1.600 hektar på Vestsjælland. I år forventer bedriften at høste godt 1.100 hektar.
Det bedste af bedriftens eget korn bliver udvalgt og stenformalet på møllen på Viskingegården.
Med de indsendte fotos deltager Kasper Mejnertsen i fotokonkurrencen Skyd Høsten Bedst.
| # | Наименование новости | Тональность | Информативность | Дата публикации |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Sjællandsk planteavler: Ekstrem tør vækstsæson giver tidlig høst i år | 0 | 5 | 17-07-2026 |
| 2 | Her høstes vårbyggen, før den er moden: Skal give plads til endnu en afgrøde | 0 | 5 | 17-07-2026 |
| 3 | Vinterbyg gav 9,5 ton og ni halmballer pr. hektar | 5 | 7 | 17-07-2026 |
| 4 | Høst i raketfart: Vinterbyg er næsten høstet færdigt i perfekt høstvejr | 0 | 7 | 18-07-2026 |
| 5 | Beredskaber advarer efter flere høstbrande: Rengør maskinerne dagligt | 0 | 5 | 17-07-2026 |
| 6 | Amerikansk skarpskytte pløkker ukrudt hos Danroots | 2 | 3 | 18-07-2026 |
| 7 | SMHI: Skogsbrandsrisk | 0 | 5 | 28-06-2026 |
| 8 | Сильные дожди вновь прошли в нескольких районах Приморья | 0 | 0 | 09-08-2019 |
| 9 | Väderkaos runt om i landet – läckor, bränder och snö | 0 | 5 | 05-07-2026 |
| 10 | McCormick giver det digitale fuld gas | 0 | 5 | 17-07-2026 |