12:48

10. jun 2026

Den 14. maj blev FN’s Verdensfødevareprogram udsat for et cyberangreb, som førte til et læk af følsomme informationer fra Gaza. Og der savnes stadig væsentlige forklaringer, skriver The New Humanitarian.

Ukendte gerningsmænd brød ind i det system, som Gazas borgere bruger til selv at registrere sig hos WFP og dermed komme i betragtning til fødevarehjælp. Det er et databrud, der omfatter navne, ID, mobilnumre og opholdssteder for 600.000 familier – det skønnes at omfatte stort set alle de mennesker, der er tilbage i Gaza.

Ifølge FN’s største nødhjælpsorganisation har man ikke set noget misbrug af oplysningerne. WFP har strammet kontrollen og fortsætter indtil videre uden registrering.

De berørte blev først underrettet om, at deres personlige oplysninger ikke længere var sikre, den 31. maj, altså over to uger efter angrebet.

Cyberangrebet har sat gang i en del spekulationer. Først og fremmest om sikkerhed, FN er berygtet for ikke at være i stand til at passe ordentligt på de store mængder af data, som verdensorganisationen indsamler. Og WFP er frontløber blandt organisationerne og har registreret næsten 64 millioner mennesker globalt.

Hertil kommer at WFP samarbejder med USA-virksomheden Palantir. Og at  cyberangrebet sker i en tid, hvor Israels myndigheder har lagt maksimalt pres på alle nødhjælpsorganisationer for at få oplysninger om både ansatte og brugere. Israels hær har dræbt flere hundrede mennesker ved fødevareuddelinger.

7:52

Chefanklager ved ICC suspenderet

10. jun 2026

Chefanklageren ved den Internationale Straffedomstol, ICC, er blevet suspenderet, har domstolen meddelt. Karim Khan, en britisk menneskeretsadvokat og chefanklager er blevet suspenderet, indtil domstolens 125 medlemsstater ved et hastemøde har stemt om hans fremtid ved domstolen. Karim Khan er under mistanke for seksuelle krænkelser og upassende adfærd.

Beslutningen er truffet af “bureauet” – 21 medlemmer som dagligt følger ledelsen af ICC. Bureauet har henvist sagen til hele medlemsskaren med den tilføjelse, at suspensionen ikke er et signal om, hvad man forventer af afgørelse.  Khan selv har gennem hele forløbet erklæret, at der intet er om snakken.

Sagen er to år gammel. I maj 2024 blev ICC af en tredje part underrettet om, at Khan skulle have krænket en kvindelig ansat seksuelt. Rettens interne efterforskningskontor indledte en undersøgelse, men den blev lukket, da det påståede offer nægtede at medvirke. Det udløste en masse kritik af efterforskerne, og i efteråret 2024 blev sagen overført til FN interne efterforskningskontor, som brugte lidt over et år på at samle over 5.000 siders bevismateriale og vidnesbyrd. 

Det satte ICC’s medlemslande tre dommere til at granske. New York Times skriver, at deres konklusion var, at der har været tale om upassende adfærd, men at der ikke er beviser for seksuelle krænkelser. Men ifølge andre kilder er opfattelsen i bureauet, at der er tale om seksuel chikane, og at man derfor har lagt sagen videre til den samlede medlemskreds, altså til en politisk afgørelse.

Sagen foregår på det værst tænkelige tidspunkt for ICC, der er under heftigt angreb fra især Israel og USA, siden den rejste anklager mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og daværende forsvarsminister Yoav Gallant. Det betyder også, at hele sagen og dækningen af den bærer præg af mistanker om fabrikerede anklager, falske påstande om fabrikerede anklager, pres for at dømme, pres for at frikende, trusler og politiske hensyn. Men suspenderingen af Karim Khan får ikke den store effekt, han trak sig sidste år fra sin post, indtil sagen er afgjort.

13:58

Fodbolddommer fra Somalia dømt ude fra VM

9. jun 2026

Omar Artan skulle have været den første fodbolddommer fra Somalia til at dømme ved et VM. Men Omar Artan blev afvist i lufthavnen i Miami. Han fik ingen forklaring, men Somalia står på den liste over lande, hvorfra borgerne ikke har adgang til USA, skriver BBC.

Så Artan, der blev udnævnt til årets dommer af den afrikanske fodboldsammenslutning sidste år, er nu slettet af dommerlisten, efter at det internationale fodboldforbund FIFA har fået at vide af myndighederne, at der ikke bliver ændret ved den sag.

FIFA har ikke noget at gøre med værtslandet immigrationsprocedurer, det er landenes suveræne afgørelser. Og da samtlige 52 dommere og 88 assistenter skal samles i deres helt egen træningslejr i Florida, ja så nytter det ikke kun at lade ham dømme i Mexico og Canada. VM i herrefodbold finder sted fra den 11. juni til den 19. juli. Omar Artan har været godkendt FIFA-dommer siden 2018.

12:45

Krigene rasede i 2025

9. jun 2026

Sidste år fordobledes antallet af krige mellem lande til otte i forhold til 2024, og nåede dermed det højeste antal siden 1946. Det fremgår af det norske Fredsforskningsinstitut PRIOs årlige rapport, Conflict Trends: A Global Overview, 1946–2025.

Det bekymrer forfatterne, at der forekommer en så markant stigning i direkte sammenstød mellem lande på grund af geopolitisk rivalisering, grænsestridigheder og regionale optrapninger af konflikter især i Mellemøsten.

Der er Ruslands krig mod Ukraine, voldelige sammenstød mellem Indien og Pakistan, voksende spændinger mellem Afghanistan og Pakistan, sammenstød mellem Thailand og Cambodja og så hele komplekset af regional konflikt der involverer blandt andre Israel, Iran, Yemen og USA. Både Israel og Myanmar har været indblandet i fem forskellige konflikter sidste år. En række andre lande har også oplevet flere konflikter.

2025 var også et af de blodigste år siden den kolde krigs ophør, siden 1989. 245.000 mennesker døde, lyder den nedslående vurdering. 57.000 flere end i 2024. Antallet skyldes især Ruslands invasion af Ukraine, Gaza og Sudan. I Sudan blev 76.000 mennesker dræbt, langt de fleste civile. Det højeste antal dræbte på et år siden folkedrabet i Rwanda.

PRIO registrerede 65 krige og væbnede konflikter sidste år, flest i Afrika og Mellemøsten.

13:44

Pro-vestlig regering genvinder magten i Armenien 

8. jun 2026

Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, har erklæret sejr ved parlamentsvalget, efter at hans regeringsparti Civil Contract fik omkring 50 procent af stemmerne, skriver Reuters. 

Valget er blevet set af mange som et valg mellem en fortsat tilnærmelse til Vesten eller et tættere samarbejde med Rusland. Pashinyan har de seneste år arbejdet for at styrke Armeniens forbindelser til EU og USA, samtidig med at landets forhold til Rusland er blevet mere anspændt.

Ifølge Reuters var den største udfordrer den Ruslands-venlige opposition ledet af Samvel Karapetyan, hvis alliance fik omkring en fjerdedel af stemmerne. 

Valget fandt sted i skyggen af Armeniens tab af Nagorno-Karabakh i 2023 og de efterfølgende bestræbelser på at normalisere forholdet til Aserbajdsjan og Tyrkiet. Ifølge BBC har Pashinyan beskrevet valgresultatet som et mandat til at fortsætte denne kurs.

13:23

Nigeria redder 360 bortførte fra terrororganisation

8. jun 2026

Den nigerianske hær har reddet 360 mennesker, som var blevet bortført af terrororganisationen Boko Haram i den nordøstlige delstat Borno, skriver Africanews.

Ifølge hæren døde to spædbørn af udmattelse efter længere tids fangenskab under hårde og vanskelige forhold. De øvrige reddede er blevet evakueret til sikre områder og modtager humanitær støtte og lægehjælp.

Nigeria kæmper fortsat med alvorlige sikkerhedskriser i landets nordlige regioner, hvor terrororganisationer og andre væbnede bander gennemfører angreb og bortførelser mod befolkningen.

Trods flere militære succeser mener analytikere, at regeringen stadig ikke gør nok for at beskytte befolkningen, selvom præsident Bola Tinubu har lovet at forbedre sikkerheden.

14:36

Dansk Erhverv indgår partnerskabsaftale med Kenyas største erhvervsorganisation

4. jun 2026

10:18

Så er Danmarks afløser i Sikkerhedsrådet fundet

4. jun 2026

Danmarks tid i FN’s Sikkerhedsråd udløber med udgangen af 2026, ligesom det er tilfældet for fire andre ikke-permanente medlemmer. Onsdag blev fem nye medlemmer valgt men ikke uden drama.

De fem nye medlemmer er Kirgisistan, Zimbabwe, Trinidad og Tobago, Portugal og Østrig. For Kirgisistan er det første gang landet får en plads i rådet, siden det blev medlem af FN i 1992.

Landene, der er medlemmer af FN, er delt op i fem geografiske regioner:

Afrika (3 pladser)

Asien og Stillehavsregionen (2 pladser)

Østeuropa (1 plads)

Latinamerika og Caribien (2 pladser)

Vesteuropa og andre (inkl. Canada, Australien og New Zealand) (2 pladser).

Der er afstemninger om repræsentanter for hver af regionerne. For at opnå valg skal et land have mindst to tredjedele af stemmerne i FN’s Generalforsamling, og det krævede fire valgrunder, før Kirgisistan havde stemmer nok til at besejre Filippinerne og tage den ledige plads for Asien-Stillehavs-regionen.

I Europa og andre-regionen forsøgte Tyskland at blive valgt, men blev besejret af Østrig og Portugal.

I Latinamerika-Caribien-regionen vandt Trinidad og Tobago sikkert, selvom Guyana fik én stemme uden at være kandidat.

Zimbabwe var den eneste afrikanske kandidat og blev enstemmigt valgt.

Rådet har 15 medlemmer. Kina, Frankrig, Storbritannien, USA og Rusland har permanent plads, mens de ti øvrige pladser går på omgang blandt resten af FN’s medlemslande, som vælges for to år.

Sammen med Danmark forlader Panama, Somalia, Pakistan og Grækenland rådet til nytår, og Colombia, Liberia, Bahrain, Den Demokratiske Republik Congo og Letland har plads indtil udgangen af 2027.

11:39

”Spinkelt regeringsgrundlag, set med udviklingspolitiske briller”

3. jun 2026

“Hos civilsamfundet er vi utroligt glade for, at Danmarks nye regering vil fastholde 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Det er en FN-målsætning, som Danmark har leveret på i over 45 år, og som er helt central i arbejdet med at gøre verden mere retfærdig, bæredygtig og stabil.”

Sådan lyder det fra Mette Müller Kristensen, der er direktør i udviklingsorganisationernes paraplyorganisation, Globalt Fokus. Hun fortsætter:

“Set med udviklingspolitiske briller er regeringsgrundlaget stadig spinkelt. Derfor ser vi frem til den konkrete politiske udfoldelse sammen med den kommende minister. 0,7 procent er et stærkt fundament. Nu handler det om retningen: rettigheder, ligeværdige partnerskaber, civilsamfundets råderum og et udviklingssamarbejde, der svarer på den verden, vi står i.”

“Der er behov for at styrke tilliden mellem det globale syd og det globale nord, og her er en retfærdig reform af de multilaterale institutioner helt afgørende. Vi er derfor glade for at se, at regeringen fremhæver arbejdet med reformer af det multilaterale system, herunder også modernisering af det internationale finansielle system med fokus på ligeværdig repræsentation.”

11:35

Tanzanias præsident på russisk statsbesøg

3. jun 2026

11:26

Påstand om svindel ved præsidentvalg i Colombia afvises

3. jun 2026

EU-observatører afviser præsident Gustavos Petros påstand om svindel ved søndagens præsidentvalg i Columbia, skriver nyhedsbureauet AP.

Petro, der ikke kan genopstille, mener blandt andet, at 885.000 colombianske vælgere havde registreret sig for at stemme efter deadline.

AP News oplyser, at Iván Cepeda, der er kandidat for Petros parti, Pacto Historico, i søndags afviste at anerkende resultatet af en hurtigoptælling af stemmerne, hvor han blev nummer to. Ifølge mediet sagde han, at han vil vente på en mere detaljeret stemmeoptælling, som overværes af blandt andet dommere.

Ifølge AP News advarer valgobservatører om, at Petros påstande om valgsvindel kan polarisere landets politiske klima og anspore til politisk vold.

11:21

Ghanas præsident vil gennemgå omstridt LGBTQ-lov

3. jun 2026

Ghanas præsident, John Mahama, vil lade et nyt lovforslag, der kriminaliserer LGBTQ+-aktiviteter, gennemgå en juridisk vurdering, før det eventuelt bliver godkendt, skriver BBC.

Lovforslaget blev vedtaget af landets parlament og indebærer blandt andet fængselsstraffe på op til tre år for personer, der identificerer sig som homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede eller queer. Desuden pålægger forslaget Ghanas borgere at anmelde LGBTQ+-aktiviteter til politiet.

Mahama siger, at lovforslaget ikke er fremsat af regeringen, men af parlamentsmedlemmer, og skal altså derfor undersøges af hans juridiske rådgivere og rigsadvokaten.

Homoseksuelle forhold er allerede ulovlige i Ghana, og religiøse ledere har i længere tid presset på for strengere lovgivning mod LGBTQ+-personer.

16:43

Ny regering fastholder udviklingsstøtte på 0,7 procent og lover større engagement i FN

2. jun 2026

Danmarks nye regering fastholder, at vi fortsat skal give 0,7 af BNI i udviklingsstøtte. 

Det fremgår at det netop offentliggjorte regeringsgrundlag, der også rummer fortsat dansk tilslutning til de internationale konventioner og en stærk tilslutning til internationale samarbejder.

Generelt skal “Danmarks og EU’s globale engagement tage udgangspunkt i ligeværdige partnerskaber forankret i fælles interesser, herunder også gennem styrket engagement i bærende institutioner som FN, WHO og WTO,” står der.  

“Danmark skal fortsat leve op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand og arbejde for reformer af det multilaterale system, herunder af FN, og modernisering af det internationale finansielle system for at sikre mere ligeværdig repræsentation.”

Den nye regering vil arbejde “aktivt for at udvikle det nordiske samarbejde yderligere – politisk, økonomisk, teknologisk, klimamæssigt og forsvarsmæssigt – og bruge det som en stærk platform for samarbejde i EU med andre ligesindede lande.”

Udviklingsbistanden var under valgkampen til debat, da Venstre foreslog at sænke den fra 0,7 til 0,5 procent af BNI. Men sådan gik det altså ikke.

13:36

Hård kamp mellem tidligere allierede i toppen af Senegals politiske liv

2. jun 2026

Trods sin store popularitet vil Senegals afsatte premierminister, Ousmane Sonko, og hans parti Pastef ikke indgå i landets nye regering, selvom partiet har flertal i parlamentet, skriver nyhedsbureauet France24.

Det sker efter en udmelding fra Sonko, der er Pastefs formand, om uenigheder mellem ham selv og hans ellers nære allierede og partifælle, præsident Bassirou Diomaye Faye, om hvilken rolle partiets skal spille i regeringen.

Kort efter uenighederne mellem de to tidligere allierede har landets nye premierminister ellers udpeget flere Pastef-medlemmer til ministerposter i den kommende regering, hvilket ifølge France24 står i kontrast til Sonkos udmelding om, at partiet ikke skal deltage i regeringsarbejdet.

Ifølge mediet sker den politiske omvæltning på et tidspunkt, hvor Senegal fortsat forsøger at navigere i en økonomisk krise, der startede i 2024, hvor man opdagede fejlagtigt indrapporteret gæld foretaget af det vestafrikanske lands tidligere regering.

15:05

Over 200 er nu dræbt efter amerikanske angreb på både ud for Sydamerika 

1. jun 2026

Efter en række amerikanske angreb mod personer mistænkt for narkosmugling i farvandet ud for Sydamerika er 202 personer nu dræbt siden september 2025.

Det skriver avisen The New York Times.

Ifølge avisen er få af de dræbtes lig fra de over 60 amerikanske angreb blevet fundet, og der er kun få beviser på, at de angrebne både faktisk transporterede de stoffer, som Trump-administrationen hævder, de havde om bord.

The New York Times oplyser, at flere juridiske eksperter vurderer, at angrebene er ulovlige, da der er forbud mod bevidst at angribe civile, selvom de menes at have begået en forbrydelse, medmindre de udgør en umiddelbar trussel. Samtidig peger flere eksperter på, at der ikke er beviser på, at angrebene har indflydelse på mængden af kokain, der bliver smuglet fra Sydamerika til USA.

Avisen har talt med en kvinde fra en fiskerfamilie i den ecuadorianske kystby San Mateo, som fortæller, at de lever i konstant frygt for angreb, og at flere lokale bådfiskere derfor er holdt op med at fiske.

14:15

Første valgrunde i Colombia vundet af højrekandidaten

1. jun 2026

Til de flestes overraskelse vandt Abelardo de la Espriella fra den yderste højrefløj første runde af Colombias præsidentvalg søndag den 31. maj. Ifølge de foreløbige optællinger fik han over 44 procent af stemmerne mens Iván Cepeda, kandidat for venstrefløjen, kun fik 41 procent.

Det er en overraskelse, fordi de seneste mange opinionsundersøgelse gav Cepeda et klart forspring. Og fordi den nuværende præsident Gustavo Petro i de sidste måneder er steget i popularitet. Cepeda er udtænkt som efterfølger af Petro, landets første præsident fra venstrefløjen, fra regeringspartiet Pacto Historica.

Da ingen af kandidaterne opnåede 50 procent bliver der en anden valgrunde den 21. juni med de to kandidater med flest stemmer.

Espriella står på det yderst højrefløj som stor tilhænger af Trump og militær bekæmpelse af guerillagrupper og narkokarteller. Han står for en linje helt modsat Petro. Således vil han skære stærkt ned i staten og de mange sociale programmer iværksat under den nuværende præsident. Iván Cepeda går ind for en fortsættelse af Petros reformpolitik især på de sociale område. Ligeledes går han ind for forhandlinger med de mange væbnede grupper.

Petro og Cepeda har ikke accepteret valgresultater og Petro har talt om valgsvindel, men foreløbig synes der ikke at være belæg for det. Uafhængige valgobservatører, bl.a. fra EU, har fremført, at der ikke har været tale om nogen uregelmæssigheder

Anden valgrunde om knap tre uger bliver ganske spændende – den anden højrefløjskandidat Paloma Valencia (fik godt seks procent af stemmerne) har, støttet af den tidligere præsident Álvaro Uribe, erklæret sin støtte til Espriella, så det bliver ganske svært for Cepeda at rykke frem på banen.

11:09

Etiopiens valg bliver angiveligt uden valgobservatører fra EU

1. jun 2026

Når Etiopiens 54 millioner registrerede vælgere i dag drager mod stemmeboksen, bliver det angiveligt uden EU-øjne i nakken. Det rapporterer flere etiopiske medier, herunder den engelsksprogede avis, Addis Fortune.

Den efter alt at dømme manglende europæiske tilstedeværelse betyder dog ikke, at det skorter på valgobservatører ved valget.

Addis Media Network skriver, at Den afrikanske union (AU) møder talstærkt frem med et observationshold på 73 medlemmer fra 37 forskellige lande, mens også den østafrikanske udviklings- og handelsblok IGAD menes at kigge valget efter i sømmene.

Til Addis Fortune har Etiopiens valgkommission nedtonet fraværet af vestlige observatører og erklæret, at ”kvaliteten, uafhængigheden og betydningen af ​​observationerne [i sig selv] opvejer antallet af observatører.”

Etiopierne stemmer i dag på deres foretrukne parlamentsmedlem, og det er så efterfølgende parlamentsmedlemmerne, der udpeger præsidenten.

Abiy Ahmed, Etiopiens siddende præsident, er valgets absolutte storfavorit. Ahmeds parti, Prosperity Party, indskrænker i skrivende stund de demokratiske spilleregler i landet, som blandt andet går hårdt ud over journalister.

Intet tyder i den forbindelse på, at valget bliver frit og fair.

Tidligere i år fik et af Etiopiens største og mest uafhængige medier, Addis Standard, frataget sin licens til at bedrive journalistik, ligesom flere udenlandske mediehuse, herunder BBC og The Economist, er blevet tvunget til at forlade landet.

Etiopien er et stærkt splittet land, og i flere provinser udspiller sig i øjeblikket borgerkrigslignende tilstande. Af den grund bliver mandagens valg uden deltagelse fra borgere i Tigray-provinsen.

Heller ikke ved Etiopiens seneste parlamentsvalg i 2021 var EU’s observatører inviteret. Dengang vandt Prosperity Party en jordskredssejr. Partiet fik 457 sæder af parlamentets i alt 547 af slagsen.

14:27

Vandmangel breder sig i Cuba

29. maj 2026

Næsten tre millioner cubanere lever hver dag med vandmangel, som blandt andet skyldes, at USA har indført brændstofblokade mod landet. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Vandforsyningen er en af de sektorer, der mærker blokaden mest, fordi det er en af landets største energiforbrugere, skriver nyhedsbureauet videre.

På grund af brændstofmangel er der daglige strømafbrydelser, som nogle gange varer op til 20 timer.

Tidligere indkøbte landets vandforsynings-myndighed udstyr for et beløb, der svarer til omkring 100 millioner dollars om året, men i det seneste år har det kun haft midler til at indkøbe for omkring en tiendedel af det beløb. Det betyder, at mange vedligeholdelsesopgaver ikke bliver udført – og det på et vandforsyningssystem, der i forvejen er gammelt og slidt.

Regeringen i USA forsøger at presse regeringen i Cuba til at gennemføre vidtrækkende politiske forandringer og bruger energiblokaden som et instrument hertil. Fra den amerikanske præsident, Donald Trump, er der også kommet slet skjulte trusler om, at USA kan finde på at benytte militær magt for at gennemtvinge sine ønsker.

11:54

Etiopiens præsident Abiy Ahmed forventes at vinde valget på mandag

29. maj 2026

Et af verdens største demokratiske valg foregår på mandag, hvor etiopierne går til stemmeurnerne. Men det går stille for sig, for de fleste regner med at den siddende præsident Abiy Ahmed fortsætter på posten efter mandagens valghandlinger.

Det skriver Africa News.

Valg i Etiopien vindes ofte med en stor margin. Siden overgangen til et demokrati i 1991 er alle valg blevet vundet med over 90 procent af stemmerne. Derfor er der også en udbredt følelse af at ens stemme ikke bliver taget seriøst, siger Tesfalem, der arbejder som designer i hovedstaden Addis Adaba:

“Jeg tror ikke, at min stemme får nogen væsentlig indflydelse på den førte politik.”

Heller ikke læreren Ammanuel har den store tro på at stemmeafgivningen fører til reel forandring:

“Folkets stemme har aldrig ændret noget. Og jeg tror heller ikke, at den vil gøre det denne her gang.”

Både Tesfalem og Ammunel udtaler sig kun med fornavn af frygt for politiske repressalier.

Resultaterne fra valget forventes at blive offentliggjort den 11. juni. I 2021 vandt det ledende parti, Prosperity Parti, med Abiy Ahmed i spidsen 96 procent af sæderne i parlamentet.

9:45

Marokko overgår Sydafrika som Afrikas største industrielle land

28. maj 2026

Førstepladsen er overtaget på baggrund af en “aggressiv industriel opgradering, en diversificering af eksporten og en langsigtet industriel politik” fra Marokko, vurderer Den Afrikanske Udviklingsbank i sin årlige vurdering. 

I den vurdering skriver de også, at afrikansk industrialisering stadig forhindres af “dårlig intra-afrikansk handel”. Kun 14 procent af afrikansk handel går til andre afrikanske lande, hvilket afslører “Afrikas fragmenterede forsyningskæder og svage industrielle integration på tværs af afrikanske økonomier”.

På trods af det, så er afrikanske landes industrielle nøgletal steget med 6 procent i løbet af de sidste 15 år.

9:36

Lego-millioner til børn i krigs- og kriseområder

28. maj 2026

Lego Fonden har indgået et partnerskab med den internationale ngo International Rescue Committee om at give børn i østafrikanske og mellemøstlige konflikt- og krigsramte lande adgang til uddannelsen. Det skriver International Rescue Committee i en pressemeddelelse.

Samarbejdet skal løbe over fem år, og fonden lægger 97 millioner dollar – som svarer til 624 millioner kroner – i det.

Projektet går ud på at indarbejde legebaseret læring i landenes uddannelsessystemer og omfatter også sundhed og børnevelfærd, som tilsammen skal give flere end fem millioner børn bedre forudsætninger for at udvikle sig, skriver organisationen.

Lego Fonden ejer 25 procent af Lego-koncernen og støtter blandt andet uddannelse, forskning og børns udvikling.

21:27

EU kan nægte nye medlemslande vetoretten

26. maj 2026

Den europæiske union overvejer ifølge The Guardian at nægte nye medlemslande vetoretten i de første år efter landenes indlemmelse i fællesskabet.

Det britiske medie har interviewet fire EU-diplomater, som alle giver udtryk for, at EU-kommissionen i skrivende stund overvejer diverse modeller for, hvordan kommende EU-stater ikke skal kunne blokere vigtige beslutninger, der generelt er enstemmighed om i Bruxelles. Det kunne være beslutninger om alt fra skattereformer til geopolitik.

Disse overvejelser skulle angiveligt være opstået som følge af EU’s oplevelse med Ungarns tidligere regering, hvis pro-russiske magthavere i flere tilfælde nedlagde veto mod store EU-beslutninger, herunder et lån på 90 milliarder euro (673 milliarder, red.) til Ukraine.

I alt har 10 lande søgt om at EU-medlemskab.

Det drejer sig om Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Ukraine, Georgien og Moldova, mens Kosovo er potentielt kandidatland.

Flere af disse lande har hjemme i det vestlige Balkan, hvor både Rusland og Kina søger mere indflydelse, og derfor skulle det ifølge The Guardian være af højeste prioritet for EU at nytænke, hvordan unionen hurtigt og kreativt kan indlemme landene i EU.

Montenegro er længst af alle lande i EU’s optagelsesproces, men når Balkanstaten efter planen tiltræder EU i 2028, kunne et tidsbegrænset forbud mod vetorettigheder meget vel indskrives i den montenegrinske tiltrædelsestraktat, lyder det.

Det er Montenegro dog ikke umiddelbart tilfreds med.

En kilde fra den montenegrinske regering udtaler nemlig til The Guardian, at landets mål fortsat er fuldt EU-medlemskab, ”med alle de rettigheder og forpligtigelser, der hører med, når man er en ligeværdig medlemsstat i EU.”

9:34

Mulig somalilandsk ambassade i Jerusalem vækker kritik

26. maj 2026

Striden om Somaliland kan læses ind i et større geopolitisk spil, hvor både adgang til havn i indsejlingen til Det Røde Hav og en mulig fordrivelse af palæstinensiske flygtninge indgår.

11:30

Indonesien nationaliserer eksporten af kul og kritiske mineraler

22. maj 2026

Indonesien er en af verdens største eksportører af kul, palmeolie og nikkel.

Og det enorme sydøstasiatiske land vil nu tjene flere penge på eksporten. Derfor opretter landet et statsejet selskab, der skal kontrollere eksporten af landets vigtigste mineraler.

Det skriver Associated Press.

Allerede fra september overtager selskabet Danantara alle kontrakter fra private virksomheder, der enten importerer eller eksporterer råstoffer til og fra landet.

For Indonesien handler det om at få flere penge i statskassen, som har været presset i de seneste måneder efter USA’s og Israels angreb på Iran og de efterfølgende prisstigninger, samt om at undgå underrapportering af priser, siger præsident Prabowo Subianto.

”Det primære mål med denne politik er at styrke tilsyn og overvågning – og at bekæmpe underfakturering, transfer pricing og omdirigering af eksportindtægter.”

For Kina, der er den klart største aftager af indonesiske råvarer, kan det få konsekvenser for landets industrisektor, da alle kontrakter skal genforhandles.

Derfor er analysen, at Indonesiens øgede kontrol med eksporten også er en måde at få USA til at investere mere i landet på, siger Bhima Yudhistira fra det indonesiske researchcenter CELIOS.

”Et sådant skridt er et klart signal om, at amerikanske investeringer i endnu højere grad skal tiltrækkes til Indonesien.”

14:52

USA ophæver sanktioner mod Francesca Albanese

21. maj 2026

USA har ophævet sanktionerne mod FN’s særlige rapportør for Palæstina, Francesca Albanese.

Sanktionerne blev indført under Trump-regeringen i 2025 som reaktion på Albaneses vedvarende kritik af Israels krigsførelse i Gaza og hendes gentagne opfordringer til internationale undersøgelser af mulige krigsforbrydelser.

Ophævelsen af sanktionerne kommer en uge efter, at en amerikansk dommer midlertidigt blokerede sanktionerne, ud fra den konklusion, at sanktionerne sandsynligvis var i strid med Albaneeses ytringsfrihed

Francesca Albanese har gennem længere tid været en kontroversiel figur i den internationale debat om Gaza-konflikten, hvor hun både er blevet rost for sin menneskerettighedsindsats og mødt med hård kritik fra blandt andre israelske og amerikanske politikere, skriver Politico.

12:07

USA sigter tidligere cubansk leder for drab og øger presset på Cuba

21. maj 2026

USA’s justitsministerium annoncerede onsdag anklager om mord og ødelæggelse af fly mod Cubas ekspræsident, Raul Castro.

Anklagerne mener, at Castro i 1996 beordrede nedskydningen af to civile fly tilhørende den eksilcubanske organisation Brothers to the Rescue. Fire piloter mistede livet ved hændelsen. Raul Castro, der i 2006 overtog præsidentposten fra sin storebror Fidel Castro, var i 1996 Cubas forsvarsminister.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge nyhedsbureauet har USA’s præsident Donald Trump intensiveret snakken om et regimeskifte i Cuba, siden amerikanske styrker i januar i år tilfangetog Venezuelas præsident Nicolás Maduro.

Trump har antydet, at han overvejer militære aktioner mod Cuba, hvis hans krav og et regimeskifte i landet ikke mødes, skriver nyhedsmediet Al Jazeera.

Al Jazeera oplyser, at flere kritikere argumenterer for, at de nylige anklager mod Raul Castro “er en del af en bredere amerikansk neokolonial indsats for at stramme sit greb om Cuba gennem sanktioner, økonomisk tvang og diplomatisk isolation.”

USA har siden 1960’erne haft handelsembargo mod Cuba og strammede efter tilfangetagelsen af Maduro i januar 2026 det økonomiske pres mod landet, da Trump afbrød udvekslingen af brændstof mellem Venezuela og Cuba, skriver Al Jazeera.

10:31

Hedebølge får bønder til at arbejde om natten i det nordlige Indien

21. maj 2026

Der er usædvanligt varmt i dele af det nordlige Indien – blandt andet omkring hovedstaden New Delhi. Torsdag forudser myndighederne, at temperaturen i New Delhi kan nå op på 45 grader celsius, skriver nyhedsbureauet AP.

Den ekstreme varme har fået skoler til at gå tidligt på sommerferie, markeder til at lukke om eftermiddagen og veje til at ligge øde hen, fordi folk holder sig inden døre. I nogle områder er bønderne begyndt at arbejde om natten for at blive færdige inden varmen bliver for voldsom.

Myndighederne erklærer hedebølge, når temperaturerne overstiger 40 grader i lavlandet og 30 grader i højlandet.

Hedebølger bliver mere og mere almindelige i Indien, og alle de varmeste år, som er registreret i landet, ligger inden for det seneste årti.

Ifølge eksperter er der sammenhæng mellem hedebølgerne og menneskeskabte klimaforandringer.

15:48

Stor fyringsrunde i FN’s flygtningeorganisation efter endnu et år med underskud

20. maj 2026

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, er nødsaget til at nedlægge flere stillinger på grund af underskud i finansiering og udviklingsbistand.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

UNHCR oplevede i 2025 et fald i finansieringen på omkring 30 procent sammenlignet med 2024 og skar allerede sidste år 33 procent af de internationale stillinger.

Reuters oplyser, at faldet i finansiering sker efter, at USA og andre donorer har valgt at skære i deres bidrag.

I år forventer flygtningeorganisationen et yderligere fald på omkring 15 procent i finansiering og donationer og står samtidig i en situation med cirka 3.000 internationale medarbejdere til kun 1.800 finansierede stillinger.

Nyhedsbureauet skriver, at underskuddet kommer i en tid, hvor antallet af mennesker verden over på flugt grundet krig og forfølgelse er stigende.

10:50

Voldsomme protester i La Paz – demonstranter kræver præsidenten afsat

20. maj 2026

Mandag den 18. marts blev Bolivias hovedstad, La Paz, ramt af voldsomme protester, da politistyrker og demonstranter stødte sammen.

Demonstranterne er tilhængere af landets tidligere præsident, Evo Morales, og gik på gaden for at kræve den nuværende præsident, Rodrigo Paz, afsat.

Mandagens protester er en del af landsdækkende demonstrationer mod den økonomiske krise, stigende inflation og mangel på brændstof og fødevarer. Flere steder i landet er veje blevet blokeret, og spændingerne mellem regeringen og Morales’ tilhængere er eskaleret.

De seneste 16 dage har demonstranter landet over tilbageholdt omkring 5.000 lastbiler, hvilket har ført til mangel på varer i supermarkederne og medicin på hospitalerne. Det estimeres, at blokaderne koster landet mere end 320 millioner kroner om dagen, skriver AP.

Paz’ regering har fordømt protesterne og beskyldt demonstranterne for at skabe uro og ustabilitet i landet. Samtidig beskylder Paz Morales for at stå bag urolighederne med det formål at underminere hans regering.

Vejblokader har længe været et centralt redskab for sociale bevægelser med tilknytning til Morales, som hævder at repræsentere Bolivias landlige, oprindelige flertal.

Urolighederne udgør den hidtil største udfordring for præsident Paz, som kom til magten for blot seks måneder siden.

13:27

Gør vi det rigtige, når vi støtter lande på vejen mod EU-medlemskab, spørger konsulenthus?

19. maj 2026

Det danskbaserede, globale konsulenthus TANA-EHG, evaluerer i øjeblikket EU’s tiltrædelsesstøtte på tværs af ni kandidatlande, startende med Moldova.

EU-tiltrædelsesstøtte er unionens økonomiske og tekniske bistand til lande – som eksempelvis Moldova – der forhandler om EU-medlemskab. Midlerne hjælper typisk kandidatlandene med at tilpasse deres love, økonomier og samfund til EU’s standarder.

I den forbindelse spørger konsulenthuset i en nylig publikation, om EU kan gøre noget anderledes?

TANA-EHG lykønsker Moldova med en række EU-venlige lovændringer, som skal bane vejen for landets fulde indlemmelse i EU-fællesskabet i 2030, men gør samtidig opmærksom på, at lovændringerne i praksis kan være svære at implementere.

Her peger konsulenthuset på en række potentielle udfordringer i implementeringsprocessen og skriver, at det ikke er utænkeligt, at ”nye miljøregler betyder, at nogle virksomheder bliver nødt til at lukke, og at decentraliseringsreformer kan resultere i færre kommuner, hvilket kan føre til øget arbejdsløshed (…) som opstår, før fordelene ved EU-medskabet begynder at vise sig.”

Det er ifølge TANA-EHG vigtigt at sikre sig, at Moldova har den fornødne kapacitet til at omstille sig den nye EU-virkelighed. I den forbindelse mener konsulenthuset, at EU bør knytte traditionel udviklingsbistand til organisationsudvikling og reform.

TANA-EHG’s anbefalinger til Moldova lyder desuden, at man bør trække på erfaringerne fra EU’s kandidatlande. Albanien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Kosovo, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine står i skrivende stund alle i unionens venteværelse og banker på.

Konsulenthuset TANA-EHG forventer, at en endelig rapport om EU’s tiltrædelsesstøtte offentliggøres i slutningen af året.