Вход на сайт

Просмотр новости

Найдите то, что Вас интересует

Ny rapport om situationen på Vestbredden: Israelske bosættere beskyldes for seksuel vold

Дата публикации: 11-05-2026 09:43:53

Rapporten, som blandt andet bygger på 83 dybdegående interviews med internt fordrevne familier, sætter fokus på kønsbaseret og seksualiseret vold…

Основное содержимое страницы с новостью.

Rapporten, som blandt andet bygger på 83 dybdegående interviews med internt fordrevne familier, sætter fokus på kønsbaseret og seksualiseret vold i den del af den besatte palæstinensiske Vestbred, som er under fuld israelsk civil og militær kontrol.

Der er dokumenteret 16 tilfælde af konfliktrelateret seksuel vold siden 2023, skriver forfatterne til rapporten.

Ofrene er palæstinensere, oftest kvinder og piger. Gerningsmændene er oftest israelske bosættere, men nogle gange også soldater.

Netværket af organisationer, der arbejder med beskyttelse af civile og sårbare grupper på Vestbredden, ledes af Norsk Flygtningehjælp.

Historien er først bragt i det norske medie Panorama, der ligesom Globalnyt dækker det Globale Syd, international politik og bistands- og udviklingsbranchen.

Den afgørende faktor i fordrivelsen

Over 70 procent af de interviewede fra fordrevne husstande identificerede trusler mod kvinder og børn, særligt seksualiseret vold, som den afgørende faktor for deres beslutning om at forlade deres hjem.

Nødhjælpsmedarbejderen Pachecco i Jerusalem, der her er citeret, fortsætter:

“De interviewede beskrev chikane, seksuelle trusler, uønsket berøring og uanstændig opførsel. I nogle tilfælde er israelske bosættere trængt ind i folks hjem, helt ind til soveværelset. Da palæstinensere i disse lokalmiljøer står uden nogen som helst beskyttelse, skaber denne opførsel frygt og fører til, at folk forlader deres hjem for at søge mere sikre omgivelser”.

Bosætternes overgreb sker ofte, mens mændene i huset og voksne sønner er på arbejde.

Kvinder og piger er dog ikke de eneste, der udsættes for seksuel vold.

“Mænd og drenge udsættes oftere for ren vold, men nogle gange i kombination med seksuel vold. Dem, vi interviewede, rapporterede om episoder, hvor de var udsat for tvungen afklædning, seksualiseret ydmygelse og nedværdigende behandling,” fortæller Pacheco.

Unge mænd med våben

Gerningsmændene er oftest bosættere fra nærliggende bosættelser, såkaldte “udposter”, som de seneste par år er etableret tæt på palestinensiske landsbyer.

“Disse udposter er oftest sammensat af unge mænd, som typisk indgår i husstande ledet af en noget ældre voksen mand. Den vold, de udøver, bruges bevidst som et redskab til at presse palæstinensere ud og overtage deres ejendomme,” siger Pacheco. 

Hun understreger, at denne praksis foregår inden for en større ramme – nemlig som led i et systematiskt pres på palæstinensiske jordejere i israelsk-besatte områder – og med betydelig økonomisk og politisk støtte fra den israelske regerings side.

“Mens bosætterne bevæger sig bevæbnet rundt, er de palæstinensiske bønder ubevæbnede og forsvarsløse over for indtrængende. Bosætterne er desuden beskyttet af israelske soldater, som ved, hvad der foregår, men undlader at gribe ind,” siger hun.

Når angreb indimellem anmeldes, sker der næsten aldrig en effektiv og troværdig efterforskning, påpeger netværket bag rapporten.

Familier splittes og piger stopper i skolen

Volden af både fysisk og seksuel art, som de palæstinensiske bønder oplever, fører til at mange familier splittes. Familierne sender kvinder og børn væk på grund af den øgede risiko, mens mændene bliver tilbage for at beskytte bolig, jord og husdyr. Dette er et mønster, der ifølge rapporten, ofte går forud for den fuldbyrdede fordrivelse.

Andre tager deres døtre ud skolen eller arrangerer ægteskaber for dem i en ung alder for at reducere deres sårbarhed over for trusler og overgreb.

Rapporten “Sexual violence and forcible transfer in the West Bank”  bygger på en række dybdegående interviews og 12 fokusgruppe-diskussioner. Disse samtaler er gennemført blandt internt fordrevne familier fra ti palæstinensiske lokalsamfund i område C, som har været ramt af bosættervold, begrænsninger af bevægelsesfrihed og fordrivelsespres. En lang række eksperter er også interviewet til rapporten.

Af hensyn til de berørte familiers sikkerhed er navne og genkendelige detaljer udeladt i  rapporten. Det samme gælder billeder af de berørte personer. Interviewene blev udført mellem maj og juli, 2025. Rapportens forfattere er advocacy-manager Nicola Banks og child protection rådgiver og konsulent Busaina Nazzal.

Panorama nyheter har bedt de israelske myndigheder og Israels ambassade i Oslo om en kommentar til sagen – indtil videre uden noget svar. 

Схожие новости

#Наименование новостиТональностьИнформативностьДата публикации
1Grusom rapport om Hamas’ overgreb 7. oktober 2023019.5915-05-2026
2Er vores værdier universelle eller selektive?08.5211-05-2026
3Många hbt-personer har utsatts för sexuellt våld010.9827-07-2026
4Over 1000 palæstinensere er blevet dræbt siden våbenhvilen011.7918-06-2026
560-årig Nässjöman döms för sexbrott mot barn-5508-06-2026
6Отец семи дочерей изнасиловал трехлетнюю девочку и расправился с ней-10-1002-07-2026
7Sexualisierte Gewalt: Die Wut der Frauen-10710-07-2026
8Раскрыто поведение обвиняемого в изнасиловании и лишении жизни 12-летней россиянки-5730-06-2026
9How Russia Uses Sexual Violence to Wage War01026-07-2026
10Раскрыты подробности об изнасиловавшем до смерти 17-летнюю девушку россиянине-10703-07-2026

Классификация: Мнения. Схожих патентов: 0. Схожих новостей: 10. Тональность: 0. Информативность: 11.04. Источник: globalnyt.dk.