13:41

12. aug 2026

Som det første land i SWANA-regionen, det sydvestlige Asien og Nordafrika, vedtog Libanons parlament tirsdag et forbud mod dødsstraf. Det skriver france24.com.

Fængsel på livstid samt straffearbejde vil erstatte dødsstraffen. Beslutningen skete efter flere års debat, herunder et ønske fra Libanons side for at gennemføre et moratorium på FN-niveau. 

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, roser Libanons beslutning og kalder det en “stærk og principfast forpligtelse til retten til liv”. Især under omstændigheder, hvor landet bliver aktivt bekriget og bombarderet tæt af Israel. Modsat Libanon har Israel tilmed i år indført en ny lov, der i praksis giver hjemmel til henrettelse af palæstinensere. Flere menneskerettighedsorganisationer kritiserer Israel for loven, der i praksis kun rammer palæstinensere, og FN fordømmer loven for at være “diskriminatorisk og undertrykkende”. 

Læs også: Kraftig europæisk kritik af ny israelsk lov om dødsstraf

Libanon indtræder hermed blandt de 114 lande, der helt har afskaffet dødsstraffen. Når forbuddet træder endeligt i kraft ligger antallet af lande og territorier med dødsstraf på 53. Libanon har ikke udført henrettelser siden 2004, ifølge Amnesty International.

9:52

El Niño puster til et brændende bål

12. aug 2026

Juni 2026 slog rekord, nu gør juli 2026 det også.

Juni måned slog med en 20,86-graders gennemsnitstemperatur på havoverfladen varmerekord for alle juni-måneder nogensinde målt. Nu slår julis havoverfladetemperatur for 2026 også rekord med et gennemsnit på 20,96 grader uden for de kolde polarområder. Det oplyste EU’s jordobservationsprogram Copernicus mandag.

Særligt over store dele af det tropiske Stillehav, hvor El Niño-forholdene forventes at blive yderligere forstærket i de kommende måneder, bød juli på usædvanligt høje temperaturer. Man kan sige, at det tilbagevendende, naturligt forekommende klimafænomen El Niño puster til et bål, der i forvejen er løbet temmelig løbsk. Fænomenet ændrer de globale nedbørsmønstre og øger dermed risikoen for tørke og hedebølger nogle steder og oversvømmelser andre steder. Det påvirker vejret både i landene omkring Stillehavet ved ækvatormen også egne langt fra dets udspring.

Mens Vesteuropa netop har oplevet den varmeste juni-juli-periode, der nogensinde er målt, med en gennemsnitstemperatur på 21,62 grader, og dermed 2,79 grader varmere end normalt, meldes der om ekstrem nedbør i store dele af det globale syd.

Den 20. juli blev det østlige Afghanistan ramt af så kraftige regnskyl og pludselige oversvømmelser, at mindst 31 mennesker mistede livet, flere hundrede blev meldt savnet og hele byer kollapsede.

Også nabolande til Afghanistan er mærkede af de ekstreme vejrforhold, heriblandt Pakistan, som blev ramt af monsunregn i juni og juli. Her er over 100 mennesker omkommet, over 300 såret og hundredvis af hjem blevet ødelagt siden starten af juni som følge af den kraftige regn.

The Guardian melder om omfattende oversvømmelser og ødelæggelser fra Indien til Bangladesh og Taiwan, med tab af menneskeliv, ødelagte boliger og store problemer for lokalsamfund.

16:34

Indiske ungdomsprotester breder sig

11. aug 2026

Protesterne i Indien har nu bredt sig til endnu en delstat, Jharkhand. De protesterende er studerende og arbejdsløse, der er utilfredse med påstået snyd og generelt kaos med rekrutteringsprøver til offentlige stillinger i delstaten. Politiet forsøgte mandag at stoppe demonstranterne på vej mod det lokale parlament i delstatens hovedstad ved brug af tåregas, knipler og vandkanoner. Det skete efter at den sjette runde af forhandlinger siden de nuværende demonstrationer brød ud den 25. juli brød sammen.

Myndighederne har arresteret forpersonen for en af delstatens rekkuteringskommissioner, og den lokale regering er allerede gået med til at annullere nogle af de allerede aflagte prøver. Den har derudover tidligere lovet at gøre noget ved problemet generelt.

Protesterne kommer i kølvandet på Cockroach Janta Party-demonstrationerne, som begyndte i juni. De var udløst af et læk af optagelsesprøver, der giver adgang til landets universiteter. Det udviklede sig til demonstrationer over en generel frustration over arbejdsløshed, kvaliteten af uddannelser og delvist også kastesystemet og til støtte for de grundlovssikrede rettigheder i Indiens forfatning. De to bevægelser er derfor ikke direkte forbundet. Men lederen af Cockroach-bevægelsen har tilkendegivet sin støtte til demonstranterne i Jharkhand.

Cockroach-demonstrationerne var i modsætning til demonstrationerne i Jharkhand rettet mod præsident Modis regering. De resulterede i, at Indiens tidligere undervisningsminister, Dharmendra Pradhan, måtte gå af den 25. juli.

15:51

DR Congo overhalet indenom af ebola

11. aug 2026

Den Demokratiske Republik Congo har de sidste tre måneder været hårdt ramt af sygdommen Ebola. Siden det første udbrud den 17. maj 2026, viser seneste tal fra DR Congo den 7. august, at der er 4.209 bekræftede tilfælde af smittede i DR Congo. Heraf 1.916 bekræftede dødsfald.

Udbruddet skyldes Bundibugyo-varianten af ebolavirus, som der i øjeblikket ikke findes nogen godkendt vaccine eller behandling imod.

Ituri-provinsen er fortsat epidemiens epicenter, og her er 86,4 procent af de bekræftede tilfælde, men den har også spredt sig til øvrige fire provinser: Nordkivu, Sydkivu, Haut-Uélé og Tshopo.

Ifølge FN´s sundhedsagentur, WHO, fortsætter udbruddene med at overhale dem. En væsentlig årsag til at dødstallet fortsat er så højt er at mellem 60 og 70 procent af dødsfaldene sker i lokalsamfundet langt fra pleje, hvilket resulterer i, at for mange modtager behandling for sent, skriver FN.

Sundhedsmyndighederne i DR Congo har aktiveret deres nødkoordinering og modtager på nuværende tidspunkt hjælp fra WHO og øvrige internationale partnere med levering af medicin, laboratoriestøtte og eksperter.

FN har netop været ude og sige, at de har til hensigt at intensivere indsatsen hurtigst muligt.

Ifølge WHO er udbruddet nu det største ebolaudbrud, der nogensinde er rapporteret i Den Demokratiske Republik Congo, siden virussen først blev identificeret i 1976.

Med sig bringer ebola-virussen mange komplikationer. Frygten for at blive smittet har vist sig at holde mange familier væk fra de nødvendige sundhedsydelser. Nye data fra Ituri-provinsen viser, at der har været et kraftigt og foruroligende fald blandt fødsler på sundhedsfaciliteter og børnevaccinationer i de seneste tre måneder.

En særlig risici løber sundhedspersonalet dog også. Siden maj er 155 ansatte blevet smittet, hvoraf 44 er døde og 68 er erklæret raske.

14:56

Bilbombe i det sydvestlige Colombia, dagen efter ny præsident blev indsat

11. aug 2026

Den 8. august, kun én dag efter indsættelsen af den nye præsident, sprang en bilbombe i Cauca i det sydvestlige Colombia. Ifølge den colombianske hær står to FARC-dissidentgrupper bag angrebet, som ikke kostede liv.

Dagen inden angrebet blev den nye præsident Abelardo de la Espriella indsat efter en turbulent valgperiode, der mundede ud i et historisk snævert flertal til de la Espriella.

Den nye præsident har lovet en hårdere militarisering af landet og et stop for alle fredsforhandlinger med de væbnede aktører i landet. Det skriver Al Jazeera.

Han gik til valg på et yderst højredrejet politisk program inspireret af El Salvadors præsident Nayib Bukele – en tæt allieret af USA’s præsident Trump, kendt for sin yderst hårde linje mod såkaldte “narkoterrorister”, og som blandt andre Amnesty International kritiserer for brud på menneskerettighederne.

De la Espriellas regering har fordømt bilbombeangrebet og henvist til præsidentens indsættelsestale, hvor han blandt andet siger, at “tiden, hvor orden genindføres, er begyndt”. En del af præsidentens valgkampagne byggede på et opgør med tidligere præsident Gustavo Petros strategi for fred mellem væbnede aktører, ‘Paz Total’, som var baseret på dialog og forhandlinger mellem aktører. Ifølge præsident de la Espriella “vil der ikke være nogen fredsprocesser “ i hans regering, men derimod “underkastelse af banditterne”, som det fremgår på regeringspartiets hjemmeside. 

10:31

Colombia anerkender som andet land i verden Israels krav på Golanhøjderne

11. aug 2026

Få dage efter at Colombias nye højreorienterede præsident Abelardo de la Espriella kom til magten, har landet nu officielt anerkendt Israels krav på suverænitet over de besatte syriske områder Golanhøjderne.

Det colombianske udenrigsministerium offentliggjorde beslutningen mandag og slutter sig dermed til USA som de nu to eneste lande i verden, der anerkender Israels annektering af området i 1981.

“Colombia anerkender, at opretholdelsen af ​​Israels kontrol og suverænitet over Golanhøjderne er en afgørende del af landets nationale forsvar,” lyder det i en erklæring fra den colombianske udenrigsministerie offentliggjort på det sociale medie X.

Israels udenrigsminister, Gideon Saar, takker ligeledes på X sin “gode ven” de la Espriella for den “historiske” anerkendelse. Han oplyste, at de to var blevet enige om skridtet i den colombianske by Barranquilla dagen før de la Espriellas indsættelse.

Israel erobrede størstedelen af ​​Golanhøjderne fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967, inden landet ulovligt annekterede området i 1981. Syriens præsident, Ahmad Al-Sharaa, har endnu ikke kommenteret udmeldingen fra Colombia.

9:12

Præsidentvalget i Peru – endnu et skridt til højre i Latinamerika

26. jun 2026

Det ser ud til, at Keiko Fujimori bliver Perus næste præsident efter anden runde i præsidentvalget den 7. juni. Den langsomme optælling efter valget giver hende et snævert flertal. Hun repræsenterer det ganske højreorienterede parti Folkets Styrke (Fuerza Popular), og det var hendes fjerde forsøg på at blive præsident. Hun vil blive indsat som præsident i slutningen af juli.

Hendes modstander var Roberto Sánchez fra det venstreorienterede parti ”Sammen for Peru” (Juntos por el Perú), som forlanger at stemmerne genoptælles. Uden at præsentere en klar begrundelse, nægter han at acceptere valgets resultat og har indkaldt til demonstrationer de kommende dage.

Fujimori lægger vægt på større sikkerhed i Peru, som er den anden største producent af kokain i verden. Hun vil styrke politiet og militæret og udvise flygtninge, som har været involveret i uregelmæssigheder. I byerne skal der mobiliseres militærpatruljer til at holde orden. Det er uden tvivl hendes førsteprioritet.

Hun har vundet en snæver sejr på 50,1 procent – stemmerne fra peruanere i udlandet gav hende forspringet.

Hun er datter af Alberto Fujimori, der var præsident fra 1990-2000, og som blev kendt for at være ganske autoritær og korrupt.

Under hans præsidentperiode blev den maoistiske oprørsgruppe Den Lysende Sti nedkæmpet – i slutningen af forrige århundrede. Det skete med voldsomme brud på menneskerettighederne, hvorfor han blev dømt til fængsel. Han har siddet 16 år i fængsel, blev løsladt før tid og døde i 2024.

Keiko Fujimori har erklæret, at ville følge faderen, selv om det nok har været et tveægget sværd, grundet dennes ganske autoritære tilgang. Hun har under valgkampagnen brugt slagordet ”Nu kommer Fujimori tilbage, og orden i landet”.

I de sidste mange år har Peru været meget politisk ustabilt, og Keiko Fujimori er landets niende præsident på ti år. Ikke mindre end fire tidligere præsidenter sidder i fængsel, nogle dømt for korruption. Den sidste valgte præsident Pedro Castillo forsøgte i slutningen af 2022 at opløse parlamentet, men blev fængslet inden det lykkedes. Efterfølgende valgte parlamentet Dina Boluarte som præsident.

Valget har stort set delt landet i to: især den sydlige del af Peru, og ikke mindst de oprindelige folk (især Quechua og Aymara) i Andesbjergene og de mere fattige dele af befolkningen har for langt størstedelens vedkommende stemt for Roberto Sánchez, mens flertallet i hovedstaden Lima og den nordlige del har stemt for Keiko Fujimori.

Keiko Fujimoris linje med at styrke politi og hær kan føre til voldsomme konfrontationer og fortsat ustabilitet i Peru. Især kan man forvente protester fra de oprindelige folk, der udgør over en fjerdedel af befolkningen, og ligeledes fra sociale organisationer og fagforeninger.

Med valget i Peru har endnu et land føjet sig til de sidste års tendens til en stærkt højredrejning i Latinamerika.

14:21

FN-rapport: Israel dræber palæstinensiske børn med overlæg

24. jun 2026

12:16

Afrikanske kvinders overarbejde får brugen af ultraforarbejdet mad til at stige

24. jun 2026

“Kvinders beskæftigelse uden for hjemmet øger husstandens omkostninger i forhold til tid til hjemmeforarbejdning og madlavning, hvilket igen driver efterspørgslen efter arbejdsbesparende fødevarer”

Ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med en øget risiko for overvægt, diabetes og forskellige former for hjertesygdomme.

10:46

To kendt skyldige i brandangreb på Global Aktion

24. jun 2026

To mænd blev i går i Københavns Byret kendt skyldige i et brandangreb på Global Aktions lokaler på Nørrebro i januar 2025.

Det skriver www.solidaritet.dk.

Mere præcist blev de to, som er 21 og 20 år gamle, kendt skyldige i det, der kaldes “kvalificeret brandstiftelse”, som er den mest alvorlige form for brandstiftelse. De unge mænd blev også dømt for at have placeret en håndgranat foran indgangen til lokalerne.

Derudover blev en 28-årig dømt for at have givet de to unge mænd den omtalte håndgranat. Også en 33-årig blev dømt for at være i besiddelse af fem håndgranater.

Det blev i dommen også fastslået, at angrebet hang sammen med den graffiti, der var på fortovet foran Global Aktions lokaler. Her stod blandt andet, at “Sahara belongs to Morocco.”

Da Global Aktion længe har været en højlydt modstander af Marokkos ulovlige besættelse af Vestsahara, er det nærliggende at tænke, at angrebet er politisk motiveret. Men disse motiver går man i domsafsigelsen ikke ind i.

Strafudmålingen finder sted i næste uge.

9:59

FN styrker indsatsen mod angreb på fredsbevarende styrker

24. jun 2026

Det oplyser SCR.

Resolutionen fordømmer alle angreb på fredsbevarende styrker og understreger, at sådanne handlinger kan udgøre krigsforbrydelser. Samtidig opfordrer den værtslande til at efterforske angrebene og retsforfølge de ansvarlige.

Baggrunden er et stigende antal angreb på FN-personel i konfliktområder, herunder i lande som Libanon og Sudan, samt bekymringer over den begrænsede ansvarlighed for disse forbrydelser, som har bidraget til en kultur af straffrihed.

15:40

Taleban-besøg i Bruxelles vækker kritik

23. jun 2026

For få år siden var flere europæiske lande i krig med Taliban. Nu besøger repræsentanter for bevægelsen, som kontrollerer Afghanistan, EU’s og Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Her skal de deltage i et møde med Europa-Kommissionen om muligheden for at deportere afghanske migranter til Afghanistan. Det skriver The Guardian 

Besøget har vakt kritik blandt flere medlemmer af Europa-Parlamentet. Eksempelvis udtaler Juan Fernando López Aguilar fra det spanske socialistparti, at det er “et totalt tab af tillid og troværdighed for Den Europæiske Union”.

Siden Taliban kom til magten i 2021, har flere hundrede tusinde afghanere søgt asyl i Europa. Forrige år forbød bevægelsen kvinder at tale offentligt og at vise deres ansigter uden for hjemmet, mens 40 procent af alle afghanere lever i sult.

Derfor mener Lisa Owen, der er landechef i Afghanistan for den internationale NGO International Rescue Committee, at man ikke kan deportere mennesker til Afghanistan, som situationen ser ud lige nu.

“At deportere afghanere tilbage til et land, hvor næsten halvdelen af ​​befolkningen ikke kan brødføde sig selv, er ikke en migrationspolitik; det er en beslutning, der kan koste liv.”

14:39

Danmark genåbner ambassade i Iran

23. jun 2026

Udenrigsministeriet fraråder stadig alle rejser til Iran.

10:31

Miljøaktivist død efter israelsk angreb i Sydlibanon

23. jun 2026

Den libanesiske miljøaktivist Mona Khalil er død af sine kvæstelser efter et israelsk angreb på hendes hjem i Mansouri i Sydlibanon. Khalil, der blev 76 år, blev alvorligt såret, da hendes hus blev ramt den 4. juni, og hun døde efter to uger på hospitalet.

Det skriver L’Orient Today.

Mona Khalil var kendt for sit mangeårige arbejde med at beskytte havskildpadder langs den libanesiske sydkyst og grundlagde Orange House Project i 2000. Et projekt skabt for at beskytte havskildpaddernes yngleområde og sikre, at de nyudklækkede unger overlever og når sikkert tilbage til havet.

Trods den igangværende konflikt nægtede hun at forlade sit hjem nær stranden, som hun havde viet sit liv til at beskytte.

14:17

Stort område i Stillehavet fredes

22. jun 2026

Regeringen i Fransk Polynesien – en delvist selvstyrende øgruppe i Stillehavet – har besluttet, at 30 procent af dets territorialfarvand skal være beskyttet mod industrielt fiskeri og minedrift på havbunden.

I juni 2025 etablerede selvstyret et beskyttet område på fem millioner kvadratkilometer, hvoraf 900.000 kvadratkilometer var beskyttet mod fiskeri og minedrift. Det er det område, som nu bliver udvidet med yderligere 520.000 kvadratkilometer. Så det højt beskyttede område er nu på 1,4 millioner kvadratkilometer, skriver mediet Mongabay.

I dele af de højt beskyttede områder er det tilladt for lokalbefolkningen at fiske til eget og lokalt forbrug, men kun med fiskestænger og fra både på under 12 meter.

Det er en enorm opgave at overvåge de enorme havområder, og til det får de lokale myndigheder hjælp fra Frankrig i form af blandt andet adgang til satellitovervågning.

10:08

35 dræbte under angreb på Nigers største lufthavn

19. jun 2026

I går blev Nigers største lufthavn i hovedstaden Niamey angrebet. 35 personer mistede livet, hvoraf 22 af dem var en del af den Al-Qaeda affilierede JNIM-gruppe, der opererer i flere lande i Sahelregionen. Derudover blev 11 militærfolk fra Niger og 2 civile dræbt. Det skriver BBC

Lufthavnen, der også huser en militærbase, er af stor strategisk betydning for Nigers suverænitet og den siddende militærregering. Ifølge BBC skulle præsidenten, Abdourahamane Tiani, have takket Rusland for at hjælpe med at stoppe angrebet.

Forpersonen for den Afrikanske Union, Mahmoud Ali Youssouf, har været ude at fordømme angrebet.

I forbindelse med angrebet blev der beslaglagt en masse våben, herunder AK47-rifler, RPG-7 missiler, granater og store mængder ammunition.

13:32

Mali kræver registrering af alle motorcykler

18. jun 2026

Det kan lyde som en lille nyhed. Men i et land, hvor meget af transporten udføres på en motorcykel, så har en ny lov om at kræve registrering af alle motorcykler skabt frustration i Mali.

For motorcyklen er for mange familier et spørgsmål om overlevelse. 

Det skriver Africa News.

Loven, der trådte i kraft i mandags, er lavet af sikkerhedsmæssige årsager, forklarer den regionale direktør for transport i hovedstaden Bamako, Diakaridia Diallo. 

“Alle skal have et registreringsbevis for køretøjer, og alle trehjulede cykler skal også have et. Derfor skal folk henvende sig og gennemføre de nødvendige procedurer, så de kan blive betjent. Efter inspektion og betaling er toldvæsenet og vores tjenester nu forbundet via et computeriseret system.”

For motorcykelchaufføren Ibrahim Traore er der flere udfordringer forbundet med registrering. For det er ikke altid at man ejer den motorcykel, som man kører rundt på. 

“De fleste af de motorcykler, vi kører på, tilhører ikke os. Det er ikke et problem i sig selv, men det påvirker direkte vores familier, fordi vi tjener til livets ophold dag for dag, og i betragtning af den nuværende situation i landet er alt dyrt,“ siger han.

13:29

Tyrkiet udvider sit militære samarbejde i Afrika

18. jun 2026

Soldater fra Mali og Niger har gennemført specialstyrke-træning i Tyrkiet, og det er en del af Tyrkiets diplomatiske offensiv i Afrika. Det skriver mediet Radio France International.

Den militære træning af andre landes soldater ses i den tyrkiske hovedstad, Ankara, som en relativt billig måde at opnå politisk og militær indflydelse i udlandet og er kendt som ’Somalia-modellen’.

Somalia huser den største tyrkiske militærbase uden for landets grænser, og basen bruges blandt andet til at træne soldater fra det somaliske militær.

Landene i Sahel-regionen i det vestlige Afrika, herunder Mali og Niger, har tidligere været nært forbundet til den tidligere kolonimagt Frankrig – også når det gælder militært samarbejde. Men stemningen blandt både befolkning og landenes regeringer er i de seneste år blevet mere og mere kritisk over for Frankrig, hvilket har ført til, at det franske militær er blevet smidt ud af landene.

12:58

Over 1000 palæstinensere er blevet dræbt siden våbenhvilen

18. jun 2026

I går meddelte Gazas sundhedsministerium, at 1005 palæstinensere er blevet dræbt af Israel siden en våbenhvile blev indgået i oktober sidste år.

Det skriver Associated Press.

Meldingen kom på en dag, hvor yderligere to palæstinensere blev dræbt efter et israelsk bombeangreb på byen Khan Younis i det sydlige Gaza. Angrebet ramte tæt på en teltlejre, ifølge de ramtes familiemedlemmer.

Begge sider beskylder hinanden for at bryde våbenhvilen. Siden krigen startede, er 73.000 palæstinensere blevet dræbt.

13:19

Danmark sender 33 millioner kroner til den internationale indsats mod ebola

17. jun 2026

Det nuværende ebolaudbrud i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) forværres lige nu for hver dag der går.

I går meddelte det amerikanske center for forebyggelse og sygdomskontrol, CDC, at der nu er over 837 bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo, mens nabolandet Uganda har 19 bekræftede tilfælde. Tallet for smittede er formodentlig højere.

Derfor sender Danmark nu 33 millioner kroner til at styrke sygdomsovervågning, laboratoriekapacitet og smitteforebyggelse.

Det skriver Ritzau.

Pengene bliver kanaliseret gennem WHO og Africa CDC, som sammen har lavet en appel til verdenssamfundet om støtte på 518 millioner kroner.

I forbindelse med støtten udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at “vi har et ansvar for at hjælpe de berørte lande og en klar interesse i at begrænse smitten, før den spreder sig yderligere.”

WHO erklærede i sidste måned ebola for en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning.

12:58

Læger uden Grænser fyrer 18 medarbejdere efter anklager om seksuel udnyttelse

17. jun 2026

Nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser har afskediget 18 medarbejdere efter alvorlige anklager om seksuel udnyttelse af sudanesiske flygtninge i det østlige Tchad, skriver BBC.

Ifølge Læger uden Grænser blev der registreret 59 anklager om blandt andet seksuel chikane, misbrug og udnyttelse. I flere tilfælde skulle mad eller arbejde være blevet tilbudt i bytte for sex.

Organisationen har beklaget hændelserne og erkendt, at dets klagesystem ikke altid fungerede optimalt. Mange af ofrene frygtede desuden også at miste adgang til livsnødvendig hjælp, hvis de anmeldte overgrebene.

De berørte flygtninge er blandt de millioner af mennesker, der er blevet tvunget på flugt af den fortsatte borgerkrig i Sudan.

14:16

Kenya modtager som det blot andet land støtte for klimarelaterede tab og skader

15. jun 2026

I Kenya vil pengene blive brugt til at udvikle en metode til at måle, hvem der er blevet udsat for klimarelaterede tab. Det fortæller formanden for den regeringsnedsatte Kenya Climate Change Working Group, Jeremiah Kioli.

“Hvordan måler man tab og skader? Man har brug for systemer.”

Fred Njehu, der arbejder i Greenpeace Africa, siger, at “det er på tide, at lande i frontlinjen modtager støtte til at opbygge modstandsdygtighed.”

De godt fem millioner kroner er dog langt fra det beløb, som FN estimerer, at klimakrisen forårsager af ødelæggelser. Mellem 2000 og 2019 kostede klimakrisen omkring 2,8 billioner dollar i tab og skader. Det svarer til 16 millioner dollar i timen gennem hele perioden.

13:54

EU-rådet udgiver implicit selvkritik i første fællestekst om Global Gateway

15. jun 2026

EU-rådet – altså landenes repræsentanter, typisk ministre – har mandag formiddag udgivet en tekst, hvori det skriver, at man har vedtaget konklusioner om EU’s globale investerings- og partnerskabsstrategi, Global Gateway.

Det betyder, at medlemslandene i EU er blevet enige om en politisk tekst, der ikke er juridisk bindende. Selve konklusionerne forventes offentliggjort senere i dag, mandag.

Det er første gang, medlemslandene vedtager en politisk erklæring om Global Gateway – EU’s til dato største og mest ambitiøse internationale strategi – næsten fem år efter dennes lancering i 2021.

I to tidligere tilfælde er bestræbelserne på at vedtage en fællestekst strandet, men tredje gang er, åbenbart også i Bruxelles, lykkens gang.

Teksten er grundlæggende opdelt i to. I den første halvdel anes en blid kritik af Global Gateways nuværende virke.

Rådet beskriver således et behov for ”øget inddragelse af medlemsstaterne og privatsektoren, forbedret forvaltning og en mere effektiv gennemførelse af strategien”, ligesom det fremhæver et behov for en ”klarere og mere gennemsigtig projektudvælgelse, regelmæssig rapportering, stærkere koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne og EU-delegationerne samt forbedret overvågning af resultater og effekt.”

Tænketanke, forskere og journalister har siden Global Gateways tilblivelse kritiseret strategien for manglende gennemsigtighed, demokratiske praksisser og for at bedrive ”grøn kolonialisme og ekskludere civilsamfundet.”

I den anden halvdel af fællesteksten minder EU-rådet læserne om, at Global Gateway-strategien ”er rodfæstet i europæiske værdier og høje standarder, herunder gennemsigtighed, god regeringsførelse, miljømæssig og social bæredygtighed samt respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet”.

Teksten fortsætter, at ”Global Gateway understøtter globale forpligtelser, herunder udviklingsmålene og Parisaftalen [og] sigter mod at levere investeringer af høj kvalitet, der er pålidelige og sikre, inden for digitalisering, energi, transport, sundhed, uddannelse og forskning.”

EU-rådet tager i øvrigt tyren ved hornene og skriver med fed tekst, at ”Global Gateway er mere end blot infrastrukturinvesteringer”, hvilket ellers har været ét af de mest fremherskende kritikpunkter.

Sidste år publicerede College of Europe et såkaldt Policy Paper, hvori uddannelsesinstitutionen betegnede Global Gateway som ”et middel til at fremme handels- og kommercielle interesser snarere end en reel udviklingspolitik.”

12:45

Saudi-Arabien lukker Libanon ind i varmen

12. jun 2026

I fem år har Libanon været underlagt handelssanktioner fra Saudi-Arabiens side. Men onsdag meddelte kongeriget, at sanktionerne bliver stoppet, skriver nyhedsbureauet AP.

I 2021 forbød myndighederne i Riyadh import af grøntsager fra Libanon, fordi varerne angiveligt blev brugt til at smugle narkotika til Saudi-Arabien. Senere i 2021 blev importforbuddet udvidet til at gælde alle varer fra Libanon. Det kom efter at Libanons daværende informationsminister havde kritiseret Saudi-Arabiens fremfærd i Yemens borgerkrig.

Roden til Saudi-Arabiens hårde tilgang til Libanon skal findes i rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran. Det iranske styre støtter Hezbollah-militsen, som har stor både politisk og militær indflydelse i Libanon. I de senere år har regeringen i Libanon dog forsøgt at begrænse Hezbollahs indflydelse, og det har altså nu skabt resultater i form af den saudiske åbning.

Libanon har i mange år balanceret på den økonomiske afgrund, og derfor er adgangen til det store saudiske marked potentielt en stor gevinst for landets regering og befolkning.

12:07

Homoseksuelle forhold er nu ulovlige i Niger

12. jun 2026

Intime forhold mellem personer af samme køn er imod de kulturelle og sociale værdier i Niger. Sådan lød det for nylig fra Alio Daouda, der er justitsminister i landets militærstyre.

Nu har styret gennemført en lov, som betyder, at man kan blive idømt mellem fem og ti års fængsel for at have et forhold til en person af det samme køn som en selv, rapporterer Africa News.

Flere andre lande i Afrika har i de senere år indført eller strammet allerede eksisterende lov mod homoseksualitet, som ofte beskyldes for at skyldes dårlig indflydelse fra vestlige/europæiske lande.

Netop den anti-vestlige dagsorden er central i den politik, som føres af militærregeringen i Niger under general Abdourahamane Tiani.

9:47

Globalnyt er på Folkemødet på Bornholm

11. jun 2026

En stærk delegation fra Globalnyt er netop nu ved at gøre en såkaldt pop up-stand klar på Verdensmålenes Plads. 

Kig endelig forbi og sig hej fra torsdag fra 10-12 og fredag fra 12-14.

Du kan også se mig (sagde hunden) chefredaktør Sven Johannesen i en samtale med Andreas Fløistrup fra UNHCR torsdag klokken 10.15 på Verdensmålenes Plads.

Og senere til en debat om danske mediers dækning af Afrika, som finder sted i Verdensmålenes telt torsdag klokken 12. Læs mere her.

Og er du ikke på den smukke klippeø, kan du i de kommende dage følge vores dækning af folkemødet her på siden.

9:04

EU støtter Afrikas kamp mod ebola

11. jun 2026

EU har annonceret en donation på 11,5 millioner euro – cirka 86 millioner kroner – til Africa Centres for Disease Control and Prevention (Africa CDC). Det skriver unionen i en pressemeddelelse.

Pengene er øremærket kampen mod ebolaudbruddet i DR Congo og Uganda, der i skrivende stund har kostet mindst 100 mennesker livet.

Mere konkret, så er EU’s støtte delt op i to.

Det første – og største – spor handler om at ”uddanne sundhedspersonale og forbedre smittesporingen.” Det andet spor, omtrent 40 procent af donationen, går til testudstyr, ”herunder hurtigdiagnosticerende apparater og laboratorietestsæt, som hurtigt skal implementeres, hvor der er mest brug for det”.

Africa CDC er Den Afrikanske Unions folkesundhedsagentur, og direktør Jean Kaseya forsikrer EU om, at ”vi vil bruge disse penge til at gøre en forskel (…) Vi ønsker ikke, at sundhedsarbejdere dør, fordi vi ikke yder den nødvendige støtte.”

EU skriver endvidere, at aftalen fremmer Afrikas ”sundhedssuverænitet og udviklingsambitioner.”

I forrige uge kom USA’s ebolarespons i fokus, efter at landet forsøgte at oprette et isolationscenter i Kenya, der dog kun skulle gælde for amerikanske borgere i regionen. I Kenya er centeret blevet mødt med stor modstand, herunder protester, og en kenyansk domstol har midlertidigt suspenderet USA’s planer.

Ifølge mediet European Interest, som har interviewet en unavngiven amerikansk embedsmand, har USA’s udenrigsminister Marco Rubio i en nylig samtale med EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen efterspurgt strammere rejseprotokoller mellem Europa og Afrika for at begrænse spredningen af ​​ebola.

USA har ifølge Reuters bidraget med mere end 200 millioner dollars, cirka 1,3 milliarder kroner, til bekæmpelsen af sygdommen i DR Congo og Uganda.

Flere medier rapporterer dog, at USA’s nedlukning af USAID, landets bistandsagentur, har gjort ebolasmitten sværere at inddæmme.

13:18

Nicaragua: Leder af de oprindelig folk er død i fangeskab

10. jun 2026

Regeringen i Nicaragua oplyste for nylig, at Brooklyn Rivera den 30. maj døde i fangenskab.

Brooklyn var en af de historiske ledere af de oprindelige folk på Atlanterhavskysten i Nicaragua – fra den nordlige del af regionen befolket af miskitoerne. Det har skabt stor protester internationalt og regionalt blandt andet fra FNs Højkommissær for Menneskerettigheder, der har stillet krav om en international og uafhængig undersøgelse af dødsfaldet. Som forventet uden svar fra Nicaraguas med-præsidenter, ægteparret Daniel Ortega og Rosario Murillo.

Få dage inden Brooklyns død blev der offentliggjort et billede af ham i en sygeseng, hvor han synligt var i en yderst svag tilstand. Han havde tilsyneladende ikke modtaget den lægehjælp, der var nødvendig for at overleve.

Brooklyn blev arresteret i september 2023 i sit hjem, da han via Honduras vendte hjem til sin landsby i den nordlige del af Atlanterhavskysten. Han havde deltaget i det årlige møde i New York i FNs Forum for Oprindelige Folk, hvor han ganske åbentmundet havde kritiseret styret i Nicaragua for at nedbryde selvstyret på Atlanterhavskysten og fratage de lokale deres jorde til anvendelse af udefra kommende. Flere kinesiske firmaer er dybt engageret i Atlanterhavskysten især for at udvinde guld. En proces, der har stået på i flere år, og som Globalnyt tidligere har skrevet om.

Han har i mange år været en hovedfigur for de oprindelige folk på Atlanterhavskysten og deres kamp for selvstyre, som de fik i slutningen af 80erne under sandiniststyret. Det var en stort fremskridt for oprindelige folk og blev betragtet som en model for selvstyre.

Efter Brooklyns død mødte seks familiemedlemmer op i hovedsatden Managua for at få udleveret liget, så de kunne begrave ham efter deres egne traditioner. De er nu alle arresteret og forsvundet.

12:48

Forklaringer savnes på WFP-databrud i Gaza 

10. jun 2026

Den 14. maj blev FN’s Verdensfødevareprogram udsat for et cyberangreb, som førte til et læk af følsomme informationer fra Gaza. Og der savnes stadig væsentlige forklaringer, skriver The New Humanitarian.

Ukendte gerningsmænd brød ind i det system, som Gazas borgere bruger til selv at registrere sig hos WFP og dermed komme i betragtning til fødevarehjælp. Det er et databrud, der omfatter navne, ID, mobilnumre og opholdssteder for 600.000 familier – det skønnes at omfatte stort set alle de mennesker, der er tilbage i Gaza.

Ifølge FN’s største nødhjælpsorganisation har man ikke set noget misbrug af oplysningerne. WFP har strammet kontrollen og fortsætter indtil videre uden registrering.

De berørte blev først underrettet om, at deres personlige oplysninger ikke længere var sikre, den 31. maj, altså over to uger efter angrebet.

Cyberangrebet har sat gang i en del spekulationer. Først og fremmest om sikkerhed, FN er berygtet for ikke at være i stand til at passe ordentligt på de store mængder af data, som verdensorganisationen indsamler. Og WFP er frontløber blandt organisationerne og har registreret næsten 64 millioner mennesker globalt.

Hertil kommer at WFP samarbejder med USA-virksomheden Palantir. Og at  cyberangrebet sker i en tid, hvor Israels myndigheder har lagt maksimalt pres på alle nødhjælpsorganisationer for at få oplysninger om både ansatte og brugere. Israels hær har dræbt flere hundrede mennesker ved fødevareuddelinger.

7:52

Chefanklager ved ICC suspenderet

10. jun 2026

Chefanklageren ved den Internationale Straffedomstol, ICC, er blevet suspenderet, har domstolen meddelt. Karim Khan, en britisk menneskeretsadvokat og chefanklager er blevet suspenderet, indtil domstolens 125 medlemsstater ved et hastemøde har stemt om hans fremtid ved domstolen. Karim Khan er under mistanke for seksuelle krænkelser og upassende adfærd.

Beslutningen er truffet af “bureauet” – 21 medlemmer som dagligt følger ledelsen af ICC. Bureauet har henvist sagen til hele medlemsskaren med den tilføjelse, at suspensionen ikke er et signal om, hvad man forventer af afgørelse.  Khan selv har gennem hele forløbet erklæret, at der intet er om snakken.

Sagen er to år gammel. I maj 2024 blev ICC af en tredje part underrettet om, at Khan skulle have krænket en kvindelig ansat seksuelt. Rettens interne efterforskningskontor indledte en undersøgelse, men den blev lukket, da det påståede offer nægtede at medvirke. Det udløste en masse kritik af efterforskerne, og i efteråret 2024 blev sagen overført til FN interne efterforskningskontor, som brugte lidt over et år på at samle over 5.000 siders bevismateriale og vidnesbyrd. 

Det satte ICC’s medlemslande tre dommere til at granske. New York Times skriver, at deres konklusion var, at der har været tale om upassende adfærd, men at der ikke er beviser for seksuelle krænkelser. Men ifølge andre kilder er opfattelsen i bureauet, at der er tale om seksuel chikane, og at man derfor har lagt sagen videre til den samlede medlemskreds, altså til en politisk afgørelse.

Sagen foregår på det værst tænkelige tidspunkt for ICC, der er under heftigt angreb fra især Israel og USA, siden den rejste anklager mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og daværende forsvarsminister Yoav Gallant. Det betyder også, at hele sagen og dækningen af den bærer præg af mistanker om fabrikerede anklager, falske påstande om fabrikerede anklager, pres for at dømme, pres for at frikende, trusler og politiske hensyn. Men suspenderingen af Karim Khan får ikke den store effekt, han trak sig sidste år fra sin post, indtil sagen er afgjort.