Andreas Faurskov Groes er freelancejournalist, og Hussein Ali Kazem er fotojournalist.

---

I det nordvestlige Beirut har noget ændret sig. På en nedlukket skole er tavsheden forsvundet. De gamle klasselokaler er blevet fyldt, og skolegården har igen fået liv, mens mennesker bevæger sig gennem de lange, rungende gange. 

Men det er ikke skolebørn, skolen er blevet fyldt med. Det er derimod flygtninge fra hele landet, på flugt fra krig og i søgen efter sikkerhed. 

En af flygtningene på den tidligere skole, er Ousama Mohammad. Ousama er flygtet fra Baalbek i det østlige Libanon, sammen med hans kone og to børn. Baalbek er et område kontrolleret af Shiamilitsen Hezbollah, og er derfor ofte et mål for israelske bombardementer.   

“Det er meget hårdt at se sin familie gå igennem disse ting og være fordrevne fra vores eget hjem,” fortæller Ousama med et tomt blik. 

Det er anden gang familien er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Første gang var i oktober 2023, hvor Hezbollah sendte raketter ind i det nordlige Israel, efter Hamas terrorangreb den 7. oktober.   

“Da krigen brød ud sidste gang, var vi bedre forberedte. Vi havde lagt penge til side, som gjorde det muligt for os at leje en bolig et sikkert sted. Men nu har vi allerede brugt vores opsparing og har intet tilbage,” siger Ousama.  

Ousama arbejder til daglig som salgschef på en chipsfabrik, men har været uden løn, siden krigen brød ud. 

“Min datter har fået en åben hjerteoperation, og min anden datter har en blodsygdom og kan ikke tåle bestemte fødevarer. Hvis et af mine børn får brug for hospitalsbehandling, har jeg ingen penge til at tage dem dertil. Jeg er afhængig af NGO’er og af mennesker, der donerer,” afslutter Ousama lavmælt.  

Ousamas børn er langt fra de eneste, der er ramt af krigen. Ifølge Red Barnet, er omkring 400.000 af de fordrevne i Libanon børn, hvilket svarer til hvert tredje barn i Danmark. 

Trængte klasselokaler 

På skolen, hvor Ousama og hans familie bor, er omkring 600 flygtninge indkvarteret i tidligere klasselokaler. Stedet drives af frivillige, heriblandt Souheir Hawili, som er en af lederne. 

“Jeg valgte at blive frivillig, fordi jeg føler en medfølelse for dem, der bor her. Vi går alle igennem krigen sammen.” 

Hun fortæller at forholdene er trange. 

“Op til fem familier lever sammen i rummene. De har intet privatliv, hvilket nogle gange kan føre til konflikter. De bliver dog altid løst, da de ikke har andre steder at gå hen.” 

Flygtningene i Libanon bor i midlertidige boliger rundt omkring i landet. De, der har råd, har indlogeret sig på hoteller eller i Airbnbs, mens resten har søgt mod skoler, som Ousama og hans familie, eller andre offentlige bygninger, der er blevet åbnet for dem. Nogle bor også i telte langs veje og parker. 

Klasselokale i en skole er omdannet til midlertidig bolig for libanesiske flygtninge. Foto: Hussein Ali Kazem

Den 16. april indgik Libanon og Israel en ti dages våbenhvile, som siden er blevet forlænget til midten af maj. Alligevel bliver den dagligt brudt af både Israel og Hezbollah.

Siden 2. marts er over 2.500 mennesker blevet dræbt i Libanon, ifølge The Guardian. Samtidig lever de fordrevne fortsat i uvished om, hvornår de kan vende hjem, og om deres huse stadig står.